Helsingør Kommunes nye specialskole.Som et led i Helsingør Kommunes Masterplan for udvikling af skole- og fritidsområdet samles kommunens eksisterende specialtilbud på kommunens nye specialskole.
Vi søger en Daglig Pædagogisk Leder, der sammen med det øvrige ledelses- og administrationsteam samt elever og medarbejdere vil drive og udvikle vores nye specialskole, hvor vores eksisterende specialtilbud flytter ind gradvist.
Hvem er du? Du brænder for at drive specialskole og er optaget af, hvordan du sammen med den øvrige ledelse og dine medarbejdere kan lave den bedste skole for børnene.
Du er en synlig og kommunikerende leder, og det er naturligt for dig at finde tid til at være i praksis - tæt på medarbejdere og elever. Det er derfor alfa og omega, at du er god til relationer og kan aflæse et rum. Du er involverende, men også beslutningsdygtig og handlekraftig, når det kræves.
- Du har ledelseserfaring, brænder for specialområdet og har viden og erfaring inden for området
- Du er optaget af at drive og udvikle den bedste skole for børnene sammen med medarbejderne og i et tværprofessionelt samarbejde
- Du har fokus på at sikre, at både elever og forældre får den nødvendige støtte og oplever skolen som et trygt og imødekommende sted
- Du er fortrolig med de fleste facetter af driftsledelse – herunder varetagelse af lærernes tjenestetid og opgaveoversigter, pædagogernes arbejdstid, skemalægning, vikardækning, afvikling af afgangsprøver mm.
- Du har overblik og struktur i hverdagen
- Du har erfaring med at arbejde med forandrings- og udviklingsprocesser i den specialpædagogiske praksis
- Du agerer professionelt, tydeligt og omsorgsfuldt
- Du har lyst til at indgå i Specialskolens samlede ledelsesteam
Hvem er vi?Vi er Helsingør Kommunes nye specialskole. Byrådet har besluttet, at vores eksisterende specialtilbud over tid skal samles på specialskolen. Vi samler således kompetencerne omkring de børn og unge, som har særlige komplekse problemstillinger og skaber dermed mulighed for større fleksibilitet på tværs af indsatser og fagligheder - og dermed større mulighed for at skræddersy individuelle løsninger til vores elever og deres familier.
Det samlede specialområde rummer i dag dagbehandlingsskolen L-klasserne, specialklasserækken D-klasserne for elever ADHD, Nygård Skole for elever med en autismespektrumsforstyrrelse samt Team V for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder.
Sammenlægning vil ske i flere faser, og din opgave vil i udgangspunktet være at varetage ledelsen og den daglige drift af Nygård Skole
Nygård Skole beskrivelse | Helsingør Skoleog sammen med afdelingsleder og det øvrige ledelsesteam på specialskolen arbejde med overflytningen til specialskolen.
Din opgaveDin primære opgave er som udgangspunkt ledelsen af Nygård Skole, med alt hvad det indebærer fra skoleårets start til skoleårets afslutning. Skolen har to afdelinger. Sammen med afdelingsleder bliver du leder for ca. 70 dygtige lærere og pædagoger.
Der knytter sig derfor mange opgaver relateret til ledelse af medarbejdere – herunder vil en stor del af dit arbejde være at understøtte og videreudvikle skolens pædagogiske praksis sammen med dit lederteam, medarbejderne og eleverne.
Opgaverne spænder således ledelsesfagligt vidt mellem personaleledelse, administrative og koordinerende opgaver, mødeledelse, samtaler med elever og forældre, frontfigur på små og store arrangementer, og alt det i mellem, der knytter sig til skolens drift og udvikling.
Når de eksisterende specialtilbud organiseres under Skolen på Rønnebær Allé, bliver du en del af specialskolens samlede ledelsesteam, som vil bestå af skoleleder, daglig pædagogisk leder og afdelingsledere.
Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om skolen, er du velkommen til at ringe til specialskoleleder Mette Rovang Johannsen 25311050 eller skoleleder Mads Hasselgaard 25313511.
Det formelleLøn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Helsingør Kommune indhenter straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
D
u kan læse funktionsbeskrivelsen her.Du søger stillingen gennem følgende link, hvor du også kan vedlægge relevante bilag:
Frist for ansøgningen er mandag d.2.marts 2025 kl. 23.59.
Der er samtaler onsdag d.5. marts og mandag den d.10. marts.
Stillingen ønskes besat pr. 1.maj 2025 eller før.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.