1. Alle Job
  2. IT
  3. Hjørring
UDLØBET

DanHatch A/S

DanHatch Group søger en forretningsorienteret koncern IT-chef med fokus på at udvikle strategien for hele koncernen

Fuldtid

Permanent

Rugerivej 26, 9760 Vrå, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2421073
|
Indrykket for 118 dage siden

Vi tilbyder en unik mulighed for at udvikle DanHatchs fremtidige IT-strategi for den samlede koncern samt sikre implementering på tværs. Lyder det som en spændende udfordring - så læs med her.

DanHatch leverer rugeæg og livskraftige daggamle slagtekyllinger med en høj sundhedsstatus, der giver det bedste udgangspunkt for slagtekyllingeproduktion. Vi søger, i en nyetableret rolle, en koncern IT-chef, som skal udvikle DanHatchs fremtidige IT-strategi, og du kommer derfor til at spille en stor rolle i at fremtidssikre vores virksomhed. Det sker med direkte reference til CFO´en.  

Vi tilbyder

Vi inviterer dig indenfor i en spændende international virksomhed, hvor gode personaleforhold og kompetenceudvikling af medarbejdere og teams er i fokus. Du bliver værdsat, og et godt arbejdsmiljø er en prioritet hos os. Virksomhedskulturen er kendetegnet ved selvstændighed, ansvar, loyalitet, engagement og faglig stolthed. Til daglig får du mulighed for opbygge din funktion og udvikle dit team, så du sikrer, at vores IT-setup er up to date og fremtidssikret. Du får base på vores hovedkontor som pt. er i Vrå, men vi flytter til Brønderslev i starten af 2024.

Dine primære arbejdsopgaver

Som koncern IT-chef starter dit job med at få mappet og analyseret vores nuværende IT-struktur. Din analyse skal danne grundlaget for næste step, som er at udvikle en IT-strategi for hele koncernen, hvor løbende forbedringer og sikkerhed vægtes højt. Du har et godt blik for hvilke tiltag, der er vigtige at prioritere, og som giver størst værdi forretningsmæssigt. Du kommer til at lægge planen selv og sikre i samarbejde med dine kolleger, at tiltag implementeres, så vi har et stærkt fundament at stå på fremadrettet. Du bliver leder for to kompetente medarbejdere, som har været ansat i mange år og kender DanHatch godt, så de kommer til at spille en central rolle for dig.  

Sådan kvalificerer du dig til jobbet

Vi søger en kollega, der har erfaring fra en lignende stilling – gerne med erfaring med strategiarbejde og implementering af nye systemer. Du er nysgerrig af natur og undersøgende på, hvordan set-up er i dag, og hvad det er, der virker for at kunne lægge en god plan fremadrettet. Der ligger ikke en fast opskrift på din uddannelsesmæssige baggrund. Det vigtigste er, at du er indforstået med en varieret hverdag, hvor uforudsete ting forekommer, og du bliver den, der har ansvaret, samt skal selv sikre sparring udenfor koncernen, når det kommer til det faglige.

Du kommer måske med ledererfaring eller har lyst til at bygge den del på din videre udvikling. Du er interesseret i dine ansatte som mennesker og har lysten samt drivet til at udvikle og understøtte dem. Da vi i disse år gennemgår en del forandringer, er det et kæmpe plus, hvis du har erfaring med forandringsledelse. Da vi har afdelinger flere steder, må du forvente lidt rejseaktivitet, som du selv planlægger.

Om virksomheden

DanHatch Group er en dansk baseret koncern, der i dag breder sig langt ud over Danmarks grænser. Vores kerneforretning er drift af slagtekyllingerugerier med tilhørende opdræts- og rugeægsproduktion. Udover Danmark, har vi datterselskaber i, Polen, Finland og Frankrig og er ejet af de to førende danske grovvareselskaber Danish Agro og DLG. Dette ejerforhold udgør et solidt fundament for international forretningsudvikling og er med til at underbygge og udbygge vores stærke samarbejdsrelationer i både ind- og udland. Læs mere på www.danhatch.dk

Spørgsmål

Rekrutteringsbureauet Guldbrandsen & Lythje varetager rekrutteringen, og du er velkommen til at rette eventuelle spørgsmål til partner Lise Guldbrandsen på tlf. 2067 6757 eller partner Dan Lythje på tlf. 9384 8449.

Stillingen besættes snarest muligt, så søg allerede i dag via linket til højre.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Nordjylland
Teamleder
Hjørring
IT
Nordjylland
IT
Hjørring

Andre job der minder om dette

    Color Line DK

    Erfaren toldspecialist med teamlederpotentiale til vores DK/EU-fortoldningsteam

    Fuldtid

    Niels Juelsvej 6, 9850 Hirtshals, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Stenager Alle 4, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Ærøvej 3, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Nørregade 28, 9480 Løkken, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Nordjylland
Teamleder
Hjørring
IT
Nordjylland
IT
Hjørring