1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Danmark
UDLØBET

Group Online A/S

Danmarks største online marketingbureau søger praktikanter!

Fuldtid

ID: 2244707
|
Indrykket for 124 dage siden

Kickstart din karriere i online marketing som praktikant hos Group Online!
Som Danmarks førende online marketingbureau søger Group Online i øjeblikket to praktikanter til at starte i august 2023. Praktikopholdet varer 12 uger og er på fuldtid, hvilket giver dig mulighed for at dykke dybt ned en verden af online marketing.

Ved Group Online arbejder vi med SEO, Google Ads og SoMe-annoncering hver eneste dag. Vores mål er at levere de bedste marketingløsninger og hjemmesider i landet og sørge for at vores kunder opnår succes online.

Vi tilbyder dig oplæring, ansvar og en masse erfaring

Vi har skræddersyet et fedt praktikforløb, hvor du får lov til at prøve kræfter med forskellige aspekter af online marketing. Vi søger to dedikerede praktikanter, som vil få ansvar for egen kundeportefølje med grundig oplæring. I vil komme til at arbejde tæt sammen med jeres to praktikansvarlige kollegaer, så I kan få det bedste ud af tiden hos os.

I praktikperioden får du lov til at arbejde med:

  • Søgemaskineoptimering (SEO) herunder:
    • UX- og indholdsdesign
    • Søgeordsanalyse
  • SoMe-annoncering (Facebook og Instagram) herunder:
    • Udarbejdelse af annonceindhold
    • Tekster (Overskrifter, brødtekst, beskrivelse)
    • Udarbejdelse af målgrupper
  • Optimering af hjemmesider
  • Digitale analyseværktøjer som Google Analytics, Ahrefs og Google Search Console.
  • Kreativ udfoldelse i Canva

Bliv klædt godt på til en fremtid inden for online marketing
Hos os får du både en god mulighed for at lære utroligt meget samtidig med, at du har det sjovt og arbejder sammen med dine kollegaer om at skabe fantastiske resultater. Vi har undervisningssessioner, du får en mentor, og der er en masse læring i vente. Efter dit praktikforløb hos os er du derfor godt klædt på til at sætte gang i din karriere inden for online marketing.

Vores arbejdsmiljø er sjovt og afslappet, hvor det sociale samvær er en integreret del af vores kultur. Vi har medarbejderfester, fredagsbarer, fitnesslokale, en aktiv personaleforening og gratis parkering.

Er det dig, vi leder efter?

  • Du er i gang med en uddannelse inden for marketing eller kommunikation
  • Du er kreativ og god til at kommunikere på dansk, både påskrift og i tale
  • Du drømmer om en karriere inden for marketing og vil gerne udvikle dine kompetencer
  • Du har lyst til at deltage i en social og inkluderende afdeling.

Sådan ansøger du
Lad os gøre ansøgningsprocessen mere enkel og interessant! Send os dit CV og en kort ansøgning via linket. Bliver du indkaldt til samtale vil der efter denne også være en kort case, som skal løses. Dette er en opgave, hvor du får mulighed for at vise dine kreative evner og udfolde din fantasi. Vi værdsætter både din faglige ekspertise og din evne til at tænke ud af boksen.

Hvis du har spørgsmål, kan du altid skrive til [email protected]. Bemærk venligst, at vi af hensyn til databeskyttelseslovgivningen ikke kan modtage ansøgninger via e-mail. Sørg derfor for at indsende din ansøgning via det angivne link så hurtigt som muligt og senest 22. juni 2023.

Hvem er Group Online?
Vi er Danmarks største online marketing- og webbureau. Group Online er med mere end 19 år i branchen blevet Danmarks største leverandør af online marketing og hjemmesider til det danske erhvervsliv. Group Olines overordnede mission er at skabe succesfulde virksomheder, der stråler digitalt.

Siden startskuddet i 2003 har Group Online oplevet stor tilgang med flere end 200 ansatte og en kundeliste på 12.000 små- og mellemstore virksomheder. Vores hovedkontoret ligger i nye lækre lokaler i Ballerup tæt på både Skovlunde og Malmparken Station, og vi har desuden kontorer i Aarhus, Aalborg og Odense.

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Praktikant

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
22-06-2023

Arbejdssted:
Ballerup

Hjemmeside:
http://grouponline.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Praktikant
Danmark
Andre erhverv
Danmark
Elev og Trainee
Danmark
Studerende
Danmark

Andre job der minder om dette

    GroupM

    Bliv client-praktikant hos EssenceMediacom – et af Danmarks største bureauer.

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Holmbladsgade 133, 2300 København, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job