Dansk kreativt design funderet i godt håndværk
BoConcept er – siden det blev skabt i 1952 – vokset fra at være en lille virksomhed til Danmarks mest globale møbelbrand. Gennem dansk kreativitet og håndværk samt stærkt samarbejde med nogle af de mest anerkendte designere i Danmark og resten af verden formår BoConcept at være tidløst på forkant med tiden – og levere ikonisk, funktionelt design.
Debitor controlling i et stærkt team
Netop nu er BoConcept på udkig efter en Debitor Controller, der kan varetage ansvaret for opfølgning på debitorforfald og betalinger og være den primære kontaktperson til virksomhedens franchisepartnere. Hvis det er dig, kan du mere konkret se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
Din base bliver på kontoret i Herning, men arbejdskulturen er fleksibel, så du får mulighed for at tilrettelægge din egen hverdag og balancere mellem hjemmearbejde og fysisk fremmøde. Du vil blive en del af virksomhedens Accounting-team, hvor dine kommende kollegaer er dygtige, passionerede og samarbejdsorienterede. Du refererer til Group Accounting Manager.
Samarbejdsorienteret, struktureret og selvstændig Debitor Controller
En løsningsorienteret, proaktiv og selvstændig tilgang er vigtig, hvis du skal lykkes i rollen som Debitor Controller hos BoConcept. Kombineret med din omhyggelighed og din sans for struktur kan man altid regne med korrekt og rettidig regnskabsførelse fra din hånd.
Som person er du kommunikerende og samarbejdsorienteret, og du stortrives, når du får lov til at samarbejde på tværs, yde professionel sparring og sikre god service overfor såvel kollegaer som samarbejdspartnere og kunder – og den mulighed får du heldigvis hos BoConcept!
Du kommer med en relevant baggrund som f.eks. revisor, bogholder eller økonomiassistent og med et kendskab til debitor bogholderi – meget gerne fra en international virksomhed. IT-mæssigt er du en rutineret bruger af Excel, mens erfaring med Dynamics 365 er et plus.
Da BoConcepts kunder primært befinder sig i udlandet, er det desuden vigtigt, at du behersker engelsk både mundtligt og skriftligt.
Fra møbelsnedkere til global detailkæde
BoConcept er en anerkendt global detailkæde med over 300 butikker i 67 lande fordelt på seks kontinenter. Fundamentet er det samme som dengang, virksomheden blev etableret af et par unge møbelsnedkere i 1952; formidabelt design forankret i fortiden med et godt øje til fremtiden. Den internationale medarbejderstab tæller i dag cirka 2.350 dedikerede ansatte.
Som den nye Debitor Controller træder du ind i en åben kultur, hvor der lægges vægt på handlekraft, professionalisme og et stærkt forretningsfokus. Arbejdsforholdene er fleksible, og miljøet er inspirerende og internationalt. Det vil du hurtigt opleve, hvis det er dig, vi leder efter.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir