1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Center for Demens - Lindehusene - Træning og Rådgivning

Demenskoordinator til Center for Demens - Lindehusene - Træning og Rådgivning

Fuldtid

Permanent

Henrik Pontoppidans Vej 2, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2601701
|
Indrykket for 10 dage siden

Genopslag 

Har du lyst til at indgå i et stærkt tværfagligt team med specialviden og indsatser til mennesker med demens i den tidlige fase og deres pårørende? Vi søger en demenskoordinator med interesse og kompetencer inden for rådgivning, tværgående samarbejde og formidling i Center for Demens, Lindehusene, Træning og Rådgivning. 

En af vores erfarne koordinatorer går på pension, derfor søger vi en ny kollega til en stilling som demenskoordinator i Center for Demens, Træning og Rådgivning 

”Man bliver berørt, og det er umuligt ikke at bringe sig selv ind i jobbet. Vi er der jo for begge parter og følges med dem, dér hvor de er i deres liv – med sygdommen”, citat fra medarbejder om det at arbejde som demensforløbskoordinator og rådgiver. 

Du vil indgå som del af et tværfagligt og udviklingsorienteret team og have mulighed for at præge dine opgaver i samarbejde med dine kolleger og din leder. 

Din primære opgave er at indgå i den tidlige indsats ved at rådgive og vejlede hjemmeboende borgere med demens og deres pårørende om livet med demens og om relevante tilbud i Københavns Kommune, så parterne hver for sig og sammen får indsigt og mulighed for at tage stilling til beslutninger vedrørende den ændrede livssituation. 

Vi søger dig, der 

  • har en sundhedsfaglig baggrund  
  • har erfaring med demensområdet og de udfordringer, som målgruppen af borgere og pårørende lever med  
  • har erfaring med borgerrettet rådgivning på individ og gruppeniveau  
  • har erfaring med at facilitere pårørendegrupper 
  • gerne har erfaring med at formidle demensfaglig viden til forskellige målgrupper 
  • har erfaring med samarbejde på tværs af fagligheder, sektorer og opgaver 
  • har erfaring fra Københavns Kommune, er en fordel, men ikke et krav 
  • arbejder selvstændigt, systematisk og proaktivt med afsæt i vores faglige og etiske retningslinjer for borgerrettede indsatser samt Københavns Kommunes serviceniveau 
  • evner at balancere høj faglig integritet og professionalitet sammen med humor og ydmyghed i mødet med det enkelte menneske. Det gælder borgere såvel som kolleger og samarbejdspartnere 
  • drives af faglig nysgerrighed og lysten til at bidrage til udvikling af den tidlige indsats  
  • ser det som en fordel, at din arbejdshverdag er omskiftelig og består af forskellige typer af opgaver - nogle selvstændige andre i et tæt samarbejde med kolleger 

Dine primære opgaver 

  • Varetage demensforløbskoordination for borgere med demens i den tidlige fase i samarbejde med øvrige tværfaglige kolleger 
  • Rådgive personer med demens og pårørende om problemstillinger i det at leve med en demenssygdom – individuelt og i grupper 
  • Facilitere pårørendegrupper for udvalgte målgrupper i samarbejde med erfarne kolleger 
  • Formidle viden om livet med demens til samarbejdspartnere 
  • Samarbejde med udredningsklinikker, almen praksis og Københavns Kommunes øvrige forvaltninger samt civilsamfundsaktører 
  • Varetage besvarelse af centrets hovedtelefon i samarbejde med øvrige kolleger 

Variationen i opgaverne er stor, målgruppen er mangfoldig, og samarbejdet foregår såvel internt i kommunen som eksternt.  

Om os 
Center for Demens, Lindehusene -Træning og Rådgivning er Københavns Kommunes indgang for personer med demens og deres pårørende. Vi er er trænings- og rådgivningscenter med speciale i udbredelse af viden om demens, opsporing, rådgivning og tidlig indsats. Centeret består af et tværfagligt team med 14 medarbejdere og en leder, og vi holder til i dejlige lokaler i De Gamles By på Nørrebro. Vi varetager støtte til udredning, individuel demensforløbskoordination for ny-diagnosticerede borgere, specialiseret træning og rådgivning til grupper af mennesker med demens i den indledende fase og deres pårørende, arbejder for at skabe et demensvenligt samfund gennem formidling og brobygning til civilsamfundet og gennem åben rådgivning og vejledning til Københavnere berørt af demens, vi faciliterer forskellige typer af pårørendegrupper til både unge og voksne pårørende, har en Inspirationslejlighed med demensvenlige løsninger og hjælpemidler samt tilbyder aktiviteter og samvær for personer og familier berørt af demens. 

Organisatorisk er vi en del af Center for Demens, Lindehusene med Aktivitetscenter Huset for yngre personer med demens, plejeboligerne Lindehusene A for yngre personer med demens og Lindehusene B for personer med mere fremskredne demenssygdomme, rejseholdet samt organisatoriske demensfaglige rådgivere. 

Vores fælles kerneopgave er at bidrage til et demensvenligt og inkluderende hverdagsliv for personer med demens og deres pårørende gennem fokus på viden og fællesskab med afsæt i en personcentreret og rehabiliterende tilgang. Vi vægter respekt, nærvær og involvering af det enkelte menneskes ressourcer og tilstræber at udvikle viden og tilbud af høj faglig kvalitet gennem samarbejde på tværs. 

Vi prioriterer faglig sparring og erfaringsudveksling som afsæt for den løbende udvikling af vores indsatser. Du får et skræddersyet introduktionsforløb, indgår i teamets tværfaglige buddyordning med erfarne kollegaer, og sammen lægger vi en plan for oplæring, hvis der er behov for det, i nogle af opgaverne. 

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn. 

Vi ønsker at besætte stillingen pr. 15. august 2024. 

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lise Vestergaard på 2452 4453. Du er også velkommen til en uforpligtende kop kaffe og rundvisning, inden du søger stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Center for Demens, www.centerfordemens.kk.dk 

Søg via linket senest mandag den 10. juni 2024 

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Rigshospitalet

    Børn og unge med kræft og blodsygdomme har brug for dig!

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Frederikssundsvej 322, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job