Den Danske Filmskole søger en produktionsleder til planlægning og koordinering af filmskolens produktioner samt supervisering af studerende Den Danske Filmskole er blandt verdens førende uddannelsesinstitutioner inden for film-, tv- og computerspilsområdet. Vi uddanner dimittender, der kan skabe filmiske fortællinger med en kunstnerisk dimension og et personligt udtryk. Et helt centralt element i uddannelsen er de studerendes produktioner på tværs af alle skolens faglinjer.
Filmskolen har samlet ledelse og koordinering af alle produktioner inden for fiktion, dokumentar og animation i et produktionskontor. Der produceres mellem 6 og 12 produktioner pr. semester på tværs af de tre genrer, og det er produktionskontorets opgave at sikre tydeligt overblik, koordinering, workflow og opfølgning, samt sparre med de studerende hele vejen igennem processen.
Stillingen Dine primære arbejdsopgaver vil være, at:
- Planlægge, koordinere og lede de studerendes produktioner ift. teknisk udstyr og faciliteter.
- Udarbejde konditioner til de studerendes produktioner i samarbejde med lærerne.
- Budgettere og økonomistyre totalbudgetter på de studerendes produktioner.
- Godkende kontrakter og juridiske aftaler ifm. de studerendes produktioner.
- Planlægge evalueringer af produktionerne.
- Planlægge og koordinere optagelsesproces af nye studerende.
- Udvikle og optimere processer og arbejdsgange.
- Produktionsrådgive- og vejlede de studerende.
- Samarbejde med relevante samarbejdspartnere og skoler.
- Stå for relevant fagudvikling og mindre undervisningsforløb i samarbejde med lærerne.
Du kommer til at have et tæt samarbejde med skolens postproduktionsleder, produktionsteknisk afdeling, de studerende, lærerne og uddannelseskoordinatorerne.
Kvalifikationer Det er et krav, at du har relevant praktisk og professionel erfaring med ledelse og koordinering af filmproduktioner, herunder at du har indgående indsigt i de juridiske og økonomiske aspekter.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Er god til at kommunikere og kan formidle din viden på pædagogisk vis.
- Er yderst struktureret i din tilgang til planlægning og koordinering.
- Er god til at samarbejde på en konstruktiv og inddragende måde.
- Er proaktiv og ser problemerne, før de opstår.
- Er god til at bevare overblikket og have mange bolde i luften på en gang.
Arbejdspladsen Filmskolen er en åben og uformel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på at have en god og imødekommende kollegial omgangstone i et miljø, hvor kreativitet og kunstnerisk faglighed vægtes højt.
Filmskolen er beliggende i et hyggeligt studiemiljø på Holmen i København og vores nærmeste naboer er Arkitektskolen, Scenekunstskolen og Rytmisk musikkonservatorium.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er en deltidsstilling på gennemsnitlig 32 timer om ugen.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgning Ansøgning og CV skal sendes digitalt. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen 'Søg stillingen' nederst på siden.
Ansøgningsfristen er
torsdag den 28. september 2023.
Yderligere information Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Faglig leder af produktionskontoret Jonas Frederiksen 20 61 01 20/
[email protected] eller administrationschef Sille Højen Razga på tlf. 41 71 88 06/
[email protected].
Du kan få flere oplysninger om Den Danske Filmskole på
www.filmskolen.dk Filmskolen betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.