header background shadow

Jobformidler siden 1978

Den gode jobansøgning

Den gode jobansøgning er den, der formår at skille dig ud fra mængden og sender dig et skridt nærmere jobsamtalen.

Dog kan det være vidt forskelligt, hvilke kompetencer og kvaliteter virksomheder forventer af deres kommende medarbejder, og derfor findes der ingen klar opskrift på, hvordan den perfekte jobansøgning ser ud. Hos Ofir.dk har vi mange års erfaring med at hjælpe ledige i arbejde, og i vores Jobguide under menupunktet Ansøgning kan du lade dig inspirere af vores mange råd til den gode jobansøgning.

Når du udfærdiger en jobansøgning, handler det ikke blot om at genfortælle dit CV – dette giver ingen værdi for læseren. Jobansøgningen er tværtimod stedet, hvor du bør fortælle, hvorfor stillingen er interessant for dig, men i høj grad også hvorfor netop du er den rette kandidat til stillingen. Den gode jobansøgning udstråler, at du virkelig brænder for jobbet. Endvidere er den gode jobansøgning konkret og korrekt i teksten, og samtidig formår den at dokumentere de opnåede resultater. Det er desuden essentielt, at du formår at udvise personlighed, positivitet og målrettethed, hvilket efterlader et godt indtryk hos den rekrutteringsansvarlige.

Én ting påpeger mange som værende det vigtigste, når du skriver en jobansøgning. Du bør altid stile din jobansøgning mod den virksomhed, du søger hos, og tilpasse indholdet til den specifikke stilling. Standardansøgninger vil næsten altid blive gennemskuet og frasorteret med det samme. På Ofir.dk kan du læse mange flere råd til den gode jobansøgning, og desuden finder du en kort tjekliste, som vil være nyttig, når du har færdiggjort din ansøgning.

Gode råd om jobansøgning

Kontakt kundecenter

Åbningstider
Mandag-torsdag: kl. 8.30-16.30
fredag: kl. 8.30-15.30