1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

Rigsadvokaten, statsadvokaterne og Retspsykiatrisk Klinik

Det er nu, du skal søge om en plads på anklagemyndighedens sommerskole

Deltid

Permanent

Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2589663
|
Indrykket for 18 dage siden

Som jurastuderende har du en unik mulighed for i fire lærerige dage at komme helt tæt på, hvad det vil sige at arbejde som anklager, når anklagemyndigheden fra mandag den 12. august til og med torsdag den 15. august 2024 åbner dørene til årets sommerskole.

Sommerskolen er for dig, der vil prøve kræfter med strafferet i praksis og lære at forberede en straffesag og føre den for retten.

Hvad lærer jeg på sommerskolen? 

Sommerskolen er et intensivt træningsforløb på fire dage, hvor du sammen med et hold på fire andre studerende skal forberede en fiktiv straffesag, som I på den sidste dag skal føre i Københavns Byret foran en rigtig dommer. Til at vejlede jer undervejs i forberedelsesprocessen får I en erfaren anklager som mentor, samtidig med at I løbende har undervisning.

​Du lærer anklagerens fagdiscipliner og bliver bl.a. undervist i procedure, vidneafhøring, afhøringsteknikker, vidnepsykologi og retsretorik. Du får indblik i de beslutninger, der skal træffes, før anklageren kan sende en straffesag i retten, og vi sætter fokus på retsarbejdet, på bevisførelsen, på proceduren og på processen. Arbejdsformen på sommerskolen veksler mellem teori, praksis, opgaver og øvelser.  

​På sommerskolen får du gode råd og redskaber, som du vil kunne bruge i mange andre sammenhænge end rent strafferetlige. Undervejs vil der også være tid til drøftelser, faglig sparring og vejledning om dine overvejelser om karrierevalg og studieretning, herunder valgfag på jurastudiet.

Hvem underviser? 

Du vil blive undervist af nogle af vores dygtige anklagere, en retoriker og en psykolog. De vil gøre dig klogere på straffesagens gang, anklagerens objektivitet, legalitetskontrol, formulering af anklageskrifter, vidneafhøringer, vidnepsykologi og den gode procedure.

​På sommerskolen vil du også møde en dommer og en forsvarsadvokat, som vil give deres syn på arbejdet med straffesager og på, hvad der efter deres opfattelse kendetegner en god straffeproces.  

Hvordan kommer jeg med? 

Hvis du vil deltage på vores sommerskole, skal du sende en kort motiveret ansøgning med cv og karakterudskrift til os. Vi skal have modtaget din ansøgning senest mandag den 3. juni 2024.

Du skal indsende din ansøgning via dette link.

Der er plads til i alt 20 jurastuderende på sommerskolen. For at deltage på sommerskolen skal du have bestået 2. årsprøve på dit studie.

Vi vil gerne give studerende mulighed for at opleve anklagemyndigheden indefra for første gang, og derfor er sommerskolen forbeholdt studerende, som ikke har eller har haft ansættelse som student i politi eller anklagemyndighed. Vær opmærksom på, at du forud for din deltagelse på sommerskolen skal give skriftligt samtykke til undersøgelse i politiets registre med henblik på sikkerhedstjek.

Sommerskolen bliver afholdt hos Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K, og alle deltagere vil blive tilbudt overnatning på Hotel Wake Up Copenhagen.

Vil du vide mere? 

Hvis du vil høre mere om sommerskolen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte anklager Laura Brogaard Poulsen fra Rigsadvokatens Personalesektion på tlf. nr. 30 33 05 47 eller e-mail [email protected]. Bemærk venligst, at du ikke skal indsende din ansøgning til denne e-mailadresse, men via linket ovenfor.

​Du kan læse mere fra tidligere års sommerskoler på anklagemyndighedens hjemmeside: Sommerskole - et indblik i livet som anklager | Anklagemyndigheden.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Anklager
København
Anklager
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Rigsadvokaten, statsadvokaterne og Retspsykiatrisk Klinik

    Turnusstillinger til besættelse 1. november 2024

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 12, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job