1. Alle Job
  2. IT
  3. Aalborg
UDLØBET

It-centret Aalborg

Device Management Specialist

Fuldtid

|

Danmarksgade 17A, 9000 Aalborg, Danmark

SE PÅ KORT
Administrationscentret
ID: 2156792
|
Indrykket for 71 dage siden
IT-Centret i Aalborg Kommune søger en Device Management Specialist
 
I Aalborg Kommune har vi de sidste par år været i gang med en standardisering af vores håndtering af it-udstyr. Vi har mere end 9500 PC-arbejdspladser, 6000+ tablets og lige så mange mobiltelefoner. På PC-arbejdspladsen har vi introduceret en leasing-model, et udrulningskoncept baseret på Windows Autopilot/Intune og registrering i en udstyrsdatabase. Igangværende opgaver er en standardiseret model for pakketering af software og dets distribution, håndtering af driver-management og support-administration (PAM) af klienter. Den næste udstyrsgruppe til håndtering er mobility med tablets og mobiltelefoner og derfor søger vi en Device Management Specialist til at stå for driften af vores MDM værtøjer. Primært Microsoft Intune, men kendskab til VMware Workspace One (Airwatch) vil også være en fordel. Du vil blive bakket op af vores nuværende medarbejdere, som har stor erfaring og indsigt i organisationen og produkterne.
 
Hvem er vi?
Du vil blive en del Aalborg Kommunes centrale IT-Center med 58 kolleger. IT-Centret er forankret i Aalborg Kommunes Koncernservice placeret i Økonomi og Erhverv. Hovedopgaven er at drive Aalborg Kommunes fælles it-infrastruktur, som består af de over 20.000 klienter, datacenter med små 1000 servere (både fysiske og virtuelle), baseret på et veludbygget fibernetværk mellem de store lokationer i Aalborg Kommune suppleret med lejede fibre til lokationer med mindre trafik (institutioner, hjemmearbejdspladser, eksterne leverandører m.v.), at yde it-support for kommunens 16.000 it-slutbrugere, levere software-udviklingsressourcer til projekter og yde arkitektur- infrastrukturrådgivning til de forvaltningsvise digitaliseringsafsnit. Jobbet som Device Management Specialist er i et infrastruktur-team med 10 kolleger, som beskæftiger sig med server/klient-infrastrukturen.
 
Hvem er du?
Vi søger dig, som trives med at arbejde i krydsfeltet mellem teknik, forretning og organisation. Du skal, støttet af kolleger, bygge bro mellem forretningens behov, de mulige tekniske løsninger og sikkerhed på klient/mobility-området.  Du er gerne uddannet indenfor IT, har erfaring med Mobile Device Management (MDM), som Microsoft Endpoint/Intune, VMware Workspace ONE eller lign. og kan lide at standardisere og sikre stabil drift gennem automatisering og optimering.
Ud over dine tekniske evner har du øje for kommunikation på flere niveauer, opgavekoordinering og inddragelse af interessenter.  Du er vant til at arbejde i projekter og med agile metoder.  Selv om du ikke har direkte kontakt til slutbrugerne, har du alligevel fokus på deres behov.
 
Dine hovedopgaver vil være:
  • Drift og vedligehold af mobile device management på Intune og Workspace One platformene. Vi dækker pt. Computere, Mobiler, Tablets. Herunder også Application management, Conditional Access og Compliance regler mv.
  • Indgå i videreudvikling af platformen
  • Indgå i Asset Management team'et med primært fokus på Mobile enheder
  • Være sparring og 2nd level support for dine kolleger i IT-supporten
Vi forestiller os at du:
  • Du har en relevant it-uddannelse som Datatekniker, IT-teknolog, Datalog, Elektronik og Systemdesign eller lign.
  • Har stor interesse for og erfaring med moderne teknologi-stakke - for Aalborg Kommune primært MS, Google og VMware
  • Har erfaring med Microsoft Intune på enterprise niveau, og gerne en relevant certificering fra Microsoft eller VMware
  • Gerne vil opbygge erfaring med Microsoft SCCM/ MECM som lægger sig tæt op ad Intune
  • Struktureret og procesorienteret tilgang, hvor du dokumenterer dine løsninger
  • Kendskab eller erfaring med agile metoder og styringsmetodikker
  • Er god til at udvikle og vedligeholde scripts, herunder Powershell, VBScript og Batch
 
Hvad tilbyder vi?
  • En fagligt udfordrende rolle i Danmarks 3. største kommune med mulighed for at gøre forskel på it-infrastrukturområdet til glæde for de kommunale kerneservices på tværs af forvaltningsområder
  • Sparring med erfarne og teknisk stærke kolleger i et uformelt arbejdsmiljø smittende engagement og godt humør, hvor det er naturligt at hjælpe hinanden
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for delvis hjemmearbejde
  • Gode muligheder for videreuddannelse
 
Ansættelsessted
IT-Centret, Danmarksgade 17A, 9000 Aalborg.
 
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffeattest og referencer inden endelig ansættelse.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Svend Svenstrup på 99311170/25201170.
 
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
 
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
 
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
 
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Datalog
Nordjylland
Datalog
Aalborg
IT-medarbejder
Nordjylland
IT-medarbejder
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Centrica Energy Trading A/S

    Microsoft Dynamics Customer Engagement Technical Lead

    Fuldtid

    |

    Skelagervej 1, 9000 Aalborg, Danmark

    Fuldtid

    |

    Mylius Erichsens Vej 131, 9210 Aalborg, Danmark

    Fuldtid

    |

    Skelagervej 1, 9000 Aalborg, Danmark

    Fuldtid

    |

    Skelagervej 1, 9000 Aalborg, Danmark

    Fuldtid

    |

    Skelagervej 9, 9000 Aalborg, Danmark

Søg efter andre job