Drømmer du om at starte din karriere i en international vækstvirksomhed? Søger du en elevplads i med varierende arbejdsopgaver inden for e-handel og online marketing? Så er du måske Biopejs-shops næste digitale handelselev.
Kom og vær med til at give vores kunder den bedste oplevelse
Biopejs-shop.dk ApS søger nu en digital handelselev fra august 2024 til vores dynamiske, multikulturelle og sociale arbejdsmiljø. Som elev hos Biopejs-shop.dk vil du få en ansvarsfuld og ikke mindst spændende to-årig handelsuddannelse med fokus på e-handel og det digitale aspekt. Du kommer til at lære en masse om salg, kundeservice, produktrådgivning samt e-handels relaterede marketing opgaver. Det gælder både på dansk og engelsk - eller et eventuelt andetsprog - til internationale kunder.
Som digital handelselev bliver du en vigtig del af vores interne online salgsafdeling, hvor vi supporterer vores kunder via live-chat, e-mail, telefonopkald og videomøder. Du vil ydermere skulle assistere vores country managers på engelsk ved ekstra travlhed og fravær.
Hvem er Biopejs-shop?
Biopejs-shop.dk ApS startede i 2012 og er de seneste seks år blevet kåret som Børsen Gazelle-virksomhed, hvilket bevidner virksomhedens succes. Vi rummer i dag 25 medarbejdere fordelt på vores afdelinger i Nordjylland, København og London. Vores strategi er at toppræstere på online markedsføring og tilbyde markedets største sortiment inden for miljøvenlige pejse.
Valby-afdelingen:
Denne stilling er tiltænkt vores afdeling i Valby. På kontoret i Valby er vi to ansatte; en butiksansvarlig og en studentermedhjælper. Du vil derfor også opnå et stort ansvar for afdelingen i Valby. Herudover vil du være i dagligt kontakt med øvrige kollegaer over Microsoft Teams. Du vil i øvrigt blive inviteret på introforløb i vores afdeling i Nordjylland og mulighed for besøg på vores kontor i London.
Arbejdsopgaver:
Du vil under hele elevperioden også opnå erfaring med en lang række marketingopgaver (Fx SEO, Social medie og nyhedsbreve) til at styrke vores Google placeringer, øge brugervenligheden samt skabe øvrig trafik til hjemmesiderne.
Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:
Det er en fordel at kunne mestre flere sprog, da vi opererer i 14 lande.
Vi tilbyder:
Biopejs-shop.dk er endnu ikke færdig med den positive vækstrejse. Det betyder, at vi konstant udvikler os - både forretningsmæssigt og organisatorisk. Du har i løbet af perioden mulighed for at påvirke og skabe din egen rolle i virksomheden.
Information:
Adgangskrav: For at søge skal du før 1. september 2024 have afsluttet én af de følgende uddannelser: GF2 på EUD Business, GF2 på EUX Gymnasiet, være student fra HHX, eller være student fra STX, HTX eller HF og have bestået et EUS5-forløb. Som voksenelev over 25 år skal du kunne vise en realkompetencevurdering (RKV).
Vi læser ansøgninger og indkalder løbende til samtale, så ansøg allerede i dag. Opstart vil senest være d. 1/8-2024, og vi forventer at du har færdiggjort din ungdomsuddannelse inden din første dag.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir