1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. København
UDLØBET

Marinestation København

Drifts- og Koordinationsbefalingsmand til Selektionssektionen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på Nyholm

Fuldtid

Permanent

Henrik Gerners Plads 1, 1439 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2575949
|
Indrykket for 159 dage siden
Selektionssektionen er på en spændende rejse mod at blive hele ministerområdets kompetencecenter inden for udvælgelse og testning af ansøgere til stillinger og uddannelser. Vil du være en del af denne rejse? Så er denne stilling måske noget for dig.
Vi tilbyder et spændende og krævende job, der stiller store krav til dit overblik og din evne til at skabe vigtige relationer. Du vil få det overordnede ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for en optimal opgaveløsning i sektionen.

Om os

Selektionssektionen er placeret i København på det historiske og smukke Nyholm omgivet af vand og med udsigt til Amalienborg og Operaen. Sektionens vigtigste opgave er at teste og udvælge de bedst egnede kandidater til Forsvarets og Beredskabsstyrelsen uddannelser og øvrige faste militære stillinger.

Vi er cirka 40 faste medarbejdere fordelt på fire faglige teams med psykologer, læger, sygeplejersker, kontorassistenter og militære medarbejdere. Som en del af Team Planlægning og Udvikling, kommer du til at få berøring med alle aspekter af udvælgelsesopgaven på tværs af de fire teams.

Vi er en dynamisk arbejdsplads med store faglige forskellige og dedikerede kolleger, som vægter det kollegiale og sociale fællesskab med plads til sjov i hverdagen, og har ry for at have en rar og inkluderende atmosfære.

Om stillingen

Du vil indgå i Team Planlægning og Udvikling, der består af en Teamleder, en Drifts- og Koordineringsbefalingsmand (dig), en Planlægningsbefalingsmand, en Overassistent, en Kontorassistent, en Stabshjælper og en Studentermedhjælper. Herudover tre akademiske medarbejdere til ledelsesstøtte og udvikling.

Som Drifts- og Koordineringsbefalingsmand er du ansvarlig for sektionens daglige drift, herunder:
- At fungere som daglig leder for fire af teamets medarbejdere.
- At faciliteter og IT lever op til behovet i samarbejde med eksterne styrelser (Kontor- og afprøvningsfaciliteter).
- At sikre optimal oppetid på digitale testsystemer.
- At tilvejebringe af den rette støtte til afprøvningsopgaven.
- At besvare skriftlige og telefoniske henvendelser fra borger og eksterne myndigheder.
- At sagsbehandle akt- og indsigtsager.
- At fungere som assisterende sikkerhedsofficer og IT sikkerhedsofficer.
- At støtte som militær udvælgelsesleder efter behov.

Du vil opleve, at der vil være overlap med opgaver der varetages af den anden befalingsmand i teamet.

Om dig

Du har en baggrund som mellemleder i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen. Vi ser gerne, at du er chefsergent, men hvis du er erfaren seniorsergent, er der mulighed for enten at blive udnævnt i stillingen eller at blive ansat i højere funktion med henblik på senere udnævnelse afhængigt af gældende bestemmelser for udnævnelse til niveauet.

Det er en fordel, at du har erfaring med stabstjeneste og samarbejde på tværs af Forsvarets styrelser og myndigheder.

Som person har/er du:
- Handlingsorienteret
- Gode samarbejdsevner
- God til at skabe relationer
- Selvstændig og initiativrig
- Digitalt mindset og gerne kendskab til Forsvarets administrative systemer.

Vi tilbyder: Et spændende og indflydelsesrigt arbejdsmiljø, som giver dig et stort ansvar. Du får muligheden for at sætte dit præg på opgaverne og skabe de bedst mulige løsninger.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i København.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Tor Jønsson på telefon 32 66 50 08.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 29. april 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Ansættelse ønskes pr. 1. maj 2024 eller efter nærmere aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og ministerområdets øvrige myndigheder løser nogle helt særlige opgaver for rigets sikkerhed – nogle gange med livet som indsats. Vi bidrager til den operative kerneopgave ved at rekruttere og fastholde kompetente mænd og kvinder til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger. Og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Det stiller særlige krav til os som HR-organisation.
Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Det kræver, at vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med specialer inden for militærfaglighed, psykologi, rekruttering, marketing, arbejdsmiljø, jura, mangfoldighed og meget mere. Og vi står klar, når det gælder - også uden for almindelig åbningstid. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Vi er en udviklingsivrig arbejdsplads, hvor ansvar følger initiativ, og hvor dagene sjældent ligner hinanden. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Og den faglige udvikling følger med. Vi er en travl arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab. Det har vi også brug for – Danmarks sikkerhed kræver mere end almindelig HR.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
København
Sagsbehandler
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteankestyrelsen København

    Generalist til økonomiopgaver og sekretariatsbetjening af afgørelsesmyndigheder

    Fuldtid

    Ved Vesterport 66, 1612 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Nyropsgade 1, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Er du dygtig til at yde en respektfuld og anerkendende borgerservice, og kan du hurtigt sætte dig ind i nye systemer og opgaveløsninger? Så er du måske den sagsbehandler, vi har brug for i Folkepensio... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Hans Knudsens Plads 3, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Har du erfaring med sagsbehandling efter servicelovens §112? Og kan du skabe den positive borgerdialog over telefon? Så skynd dig at læse videre, for så er det måske dig, vi søger som sagsbehandler ti... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Deltid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Udløber snart
Søg efter andre job