Vil du være med til at sikre drift og vedligehold af Københavns fjernvarmenet?
HOFOR forsyner hele Københavns Kommune med fjernvarme og dækker størstedelen af varmebehovet i kommunen. Det varme vand til vores kunder leveres af vores fjernvarmenet på ca. 1500 km som blandt andet består af større underjordiske kamre og tunneller. Du finder ikke tilsvarende stort distributionsnet andre steder i Danmark, så vil du være med helt i front og sikre forsyningen til vores kunder ved at servicere og vedligeholde vores fjernvarmenet, så hører vi meget gerne fra dig.
Vedligeholdelse, drift og renovering af fjernvarmenet
Som vores nye driftsmester bliver du en del af sektionen Ledningsnet, hvor du får 42 engagerede kolleger, som arbejder med vores fjernvarmenet. Nettet drives med varmt vand, som løbende udbygges i de nye byområder.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at du:
Gode samarbejdsevner og kendskab til vedligehold
Du er sandsynligvis uddannet maskinmester eller tilsvarende og vi forestiller os, at du har interesse for drift og vedligehold. Du har en god forretningsforståelse, og tænker kontinuerlig udvikling som en del af dit arbejde bl.a. i forhold til optimering af processer og arbejdsgange.
Du kan håndtere mange opgaver sideløbende, uden at miste blikket for detaljerne. Derudover skal du have interesse i at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde. Det er derfor også vigtigt, at du kan skabe gode relationer og trives med dagligt at have kontakt til mange kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
Du har desuden et godt kendskab til IT og kan arbejde i Microsoft 365.
Efter grundig oplæring skal du være indstillet på at indgå i rådighedsvagt, hvorfor en rimelig afstand til København fra din privatadresse er nødvendig. Det er desuden et krav, at du er i besiddelse af kørekort til personbil, kategori B.
42 kolleger ser frem til at byde dig velkommen
Du bliver en vigtig del af en sektion, som består af både maskinmestre, håndværkere og specialarbejdere fordelt i tre teams, hvor vi alle arbejder på at levere den bedste service på tværs af HOFOR og til vores kunder hver dag. Vi vægter det gode samarbejde og det gode arbejdsmiljø højt, og vi har en respektfuld omgangstone og et godt fællesskab.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her
Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 20. september 2023. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Johannes Bestawrous, Teamleder, på 2795 2905 eller Kristian Friis-Møller, Driftsmester, på 2795 2818. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg dette job” i højre side
Arbejdssted Lygten Varmecentral, Lygten 20, 2400 København NV
Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.
I HOFOR går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Derfor bedes du undlade at vedhæfte et billede.
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision: Vi vil skabe bæredygtige byer. Vi er Danmarks største lokale forsyner. Et team på mere end 1400 medarbejdere, der sørger for vand, gas og varme til mere end en million mennesker i Hovedstadsområdet. For eksempel er det os, der sikrer, at havnebadet, du hopper i om sommeren, er rent. Vi gør hverdagen lidt bedre og nemmere, men vi har også store ambitioner for morgendagen: Vi skal forbruge klogere og byen skal være bæredygtig. Det arbejder vi bl.a. på ved at investere i vindmøller, lave smarte skybrudsløsninger og opdyrke gode relationer – med andre organisationer, politikere og lokale mennesker. I HOFOR er vi altid undervejs med et nyt, spændende projekt. Så hvis du foretrækker handling frem for ord, kan vi slet ikke vente med at få dig med på holdet.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir