1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Høje-Taastrup
UDLØBET

Høje-Taastrup Kommune - Børnehuset Rundageren

Drømmer du om at få et nyt børnehus til at flyve og er du igangsætter med stort I?

Fuldtid

Permanent

Rundageren 7, 2640 Hedehusene, Danmark

SE PÅ KORT
Høje-Taastrup Kommune Rådhuset
ID: 2561446
|
Indrykket for 45 dage siden

Så har vi en spændende stilling som pædagogisk leder til Rundageren i Klynge K.

Rundageren er et nyere, aldersintegreret dagtilbud i Høje Taastrup kommune, som sammen med Læringshusets dagtilbud udgør Klynge K. Læringshuset og Rundageren er kommunens to nyeste dagtilbud og klyngen er derfor stadig ved at etablere sig. 

Særligt for denne klynge er, at dagtilbuddene her arbejder innovativt og med fokus på projektbaseret læring gennem længerevarende forløb med afsæt i det pædagogiske grundlag og læreplanstemaerne i den styrkede pædagogiske læreplan. Det er derfor afgørende, at du har stor motivation for at folde den projektbaserede læring ud samt gå forrest og vise vej. Alt sammen i tæt samarbejde med klyngens ledelsesteam og personalet. 

Som pædagogisk leder i Rundageren bliver du en del af et lederteam med yderligere en pædagogisk leder, en faglig koordinator og en klyngeleder, som glæder sig til at tage imod dig. Da klyngen er ny og ledelsesteamet ligeså, er der en særlig opmærksomhed på at sikre sparring med andre ledere i kommunen, så ledelsen i klynge K kender til de ting der arbejdes med i dagtilbuddene i HTK. Om et par år udvides klyngen med endnu et børnehus og dermed udvides også lederteamet med endnu en pædagogisk leder.

Rundageren huser pr. 1. maj 23 vuggestuebørn og skal i løbet af 2024 udvide til at rumme ca. 35 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Når Rundageren i 2025 når op på at have fuldt børnetal, så forventes det,  at der er 52 vuggestuebørn og 88 børnehavebørn. I Rundageren har vi en traditionel opdeling af vuggestue og børnehave, hvor hver afdeling består af henholdsvis to eller tre stuer, som hver har tilknyttet 2-3 faste medarbejdere afhængigt af stuens størrelse og antallet af børn. Stuerne arbejder på tværs af hinanden og deler børnene op i mindre grupper i forhold til de aktiviteter, som er planlagt. 

Rundageren er et hus med fokus på bæredygtighed. Gennem projektbaseret tilgang til leg og aktiviteter oplever børnene naturens gang og giver nyt liv til alverdens materialer. Der er tæt samarbejde med genbrugsbutikker og huset har eget skraldeværksted, som er en stor del af hverdagens aktiviteter. 

Rundageren har pt. tilknyttet en indsatspædagog fra forvaltningen, der har fokus på at understøtte udvikling af den pædagogiske praksis. Samarbejdet mellem indsatspædagog og leder er tæt og med ugentlige status- og koordineringsmøder samt evalueringsmøder med forvaltningen hvert kvartal.

Den pædagogiske praksis i Rundageren tager udgangspunkt i materialet KIDS og et fælles børnesyn, som er indkapslet i Høje Taastrup kommunes tre grundværdier.

  • Vi har høje ambitioner for alle børn - alle har talenter og ressourcer
  • Vi understøtter udviklingen af livsglade, engagerede og nysgerrige børn, der er medskabere af deres liv
  • Børn har ret til kontinuerlig læring i legende, demokratiske fællesskaber

Derudover arbejdes der med LAHOPL, som er kommunens betegnelse for projektbaseret læring i dagtilbud. I Rundageren står vi desuden overfor at skulle implementere COS (Circle Of Security) som er baseret på teori om tryg tilknytning hos børn. Derudover er det besluttet også at implementere elementer fra NEST, for at understøtte behovet for bedre organisering og visualisering i hverdagen. Dette skal naturligvis ske i et tempo, hvor alle kan være med og hvor der er ro til at udvikle og forankre ny viden og nye metoder.

Jobbet er for dig, der naturligt er optaget af at få følgeskab af hele personalegruppen og som ser værdien i at lytte til både store og små stemmer. Du har fokus på at skabe relationer til personalet og er nysgerrig på, hvad der lykkes, og hvad der udfordrer helt ud i praksis. Det kræver, at du har en insisterende nysgerrighed på den praksis, der udspiller sig i dagligdagen, og prioriterer at deltage i udvalgte aktiviteter, som fx teammøder. Du har altid børneperspektivet for øje når du bevæger dig rundt i huset og med din interesse i mennesker er det helt naturligt for dig at interagere med empati og nysgerrighed overfor både børn og personale når du er ude på stuerne.

Vi søger dig, der kan genkende følgende:

  • Du har erfaring med ledelse og et særligt stort kendskab til dagtilbudsområdet
  • Du er optaget af børneperspektivet og du er ambitiøs på børns vegne. Det skinner tydeligt igennem, når du sætter faglig retning og indgår i faglige drøftelser
  • Du skaber naturligt relationer til personale, børn og forældre
  • Du skaber strukturer, der fremmer det pædagogiske arbejde med at løfte og udvikle børn 
  • Du har fokus på social kapital på arbejdspladsen
  • Du er team-orienteret, inkluderer og tager andre med på råd
  • Du er nytænkende, nysgerrig og bliver aktiv, når du oplever behov for at udvikle praksis
  • Du kommunikerer med afsæt i modtageren – og er aktivt kommunikerende både i forhold til medarbejdere, kollegaer, leder og forældre
  • Du er vedholdende med at implementere pædagogiske metoder og har fokus på at fremme det meningsskabende i arbejdet.

Vi tager godt imod dig og sikrer, at du kommer godt ombord i kommunen og i dagtilbudsområdets praksis. I dit opstartsforløb skaber du gode relationer til vigtige samarbejdspartnere. Vi har et meget brugbart administrativt årshjul, som er en god støtte i hverdagen.

Har du ikke allerede en lederuddannelse, så får du en hos os.

Interesseret? Send sms til konstitueret klyngeleder Carina Pagsberg Rutell mobil nr. 20767686, så giver Carina dig et ring og fortæller dig mere om jobbet. 

Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder i klyngen, Bettina Stillits på tlf. 26 79 03 88, og du er meget velkommen til at komme på besøg. 

Læs mere om dagtilbud i Høje-Taastrup kommune her

Læs mere om Børnehuset Rundageren her og læs om Læringshusets dagtilbud her

Ansøgningsfrist søndag d. 28. april 2024

Vi er nysgerrige på at høre, hvad der motiverer dig til at søge jobbet, og hvad du særligt kan bidrage med. 

  • Første samtale onsdag d. 8. maj 2024
  • Anden samtale mandag d. 13. maj 2024

I forbindelse med anden samtale gennemføres en personlighedstest.

Jobbet er med ansættelse pr. 1. august 2024 

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Ved ansættelse indhentes der referencer samt børne- og straffeattest.

Vi glæder os til at få dig med om bord 😊

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogisk leder
Høje-Taastrup
Pædagogisk leder
Hovedstaden
Ledelse
Høje-Taastrup
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    DUOS A/S

    Vil du lave sjove aktiviteter med en livlig 7-årig dreng i Taastrup?

    Deltid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Marievej 2, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Magdavænget 4, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Girostrøget 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job