1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Dansk Ungdoms Fællesråd

DUF søger konsulent (barselsvikar) til afdelingen for Jura og Forvaltning

Fuldtid

Tidsbegrænset

Scherfigsvej 5, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2798178
|
Indrykket for 133 dage siden

DUF søger en konsulent til pulje-teamet i afdelingen for Jura og Forvaltning (JUFO) til varetagelse af opgaver i forbindelse med forvaltningen af offentlige midler.

Du skal have mod på en spændende og alsidig hverdag med store som små udfordringer, hvor din vejledning og saglighed gør en forskel for børne- og ungdomsorganisationer i Danmark.

Primære arbejdsopgaver

En central opgave i afdelingen for jura og forvaltning er forvaltningen af DUFs udlodningsmidler, hvor der hvert år uddeles drifts- og initiativstøttetilskud på omkring 150 millioner kr. til mange forskellige børne- og ungdomsorganisationer. Desuden bistår teamet sekretariatet og generalsekretæren internt med juridisk rådgivning og skal kunne formidle juraen til andre fagligheder i huset og i medlemsorganisationerne.

Pulje-teamet, som du vil indgå i, er ansvarlige for både udlodning af tipsmidler til medlemsorganisationer under DUF, for forvaltningen af en række særskilte puljer samt for generel juridisk rådgivning. Teamet løser derfor en lang række opgaver i spændingsfeltet mellem jura, policy og vejledning af foreninger.

Du vil komme til at arbejde selvstændigt med en række forskellige driftsopgaver i årshjulet relateret til forvaltning af puljer; lige fra vejledning af foreningsfrivillige om f.eks. puljeretningslinjer eller fortolkning af vedtægter, over sagsbehandling af ansøgninger fra såvel lokale foreninger som landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer til udarbejdelse af indstillinger og beslutningsoplæg samt sekretariatsbetjening af politisk nedsatte udvalg.

Kvalifikationer

  • Konkret erfaring fra den offentlige forvaltning og/eller puljeforvaltning er en fordel, men ikke afgørende.
  • Du har forståelse for de forvaltningsretlige principper og kan anvende dem i praksis.
  • Du skal være struktureret, kunne mestre den grundige analyse og have blik for detaljen.
  • Du skal være god til at have overblik i travle situationer, og du skal kunne koordinere arbejdet selvstændigt ud fra procesbeskrivelser mv.
  • Du skal have gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner, og du skal kunne udarbejde skriftlige produkter af høj kvalitet, herunder navnlig konkrete afgørelser.
  • Du skal have veludviklede kommunikationsevner for at kunne rådgive alt fra organisationens øverste ledelse til den lokale frivillige.
  • Kendskab til foreningslivet eller DUFs medlemsorganisationer er en fordel, men ikke et krav.
  • Vi lægger desuden vægt på, at du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og løsningsorienteret i din tilgang, samt kan se værdien i unges frivillige engagement. Du skal med andre ord være god til at arbejde med mennesker, der brænder for sagen.

Vi forventer ikke at du kan tjekke ind på hele listen, og du vil selvfølgelig få en grundig oplæring i opgaverne. Det allervigtigste er, at du kan arbejde struktureret og har talent for at skabe overblik.

Vi tilbyder

DUF tilbyder et spændende og fagligt stærkt arbejdsmiljø med højt til loftet, fleksibilitet og engagerede kolleger, som alle brænder for at gøre en forskel for foreningslivet i de danske børne- og ungdomsorganisationer.

DUF tilbyder et meningsfyldt arbejde, hvor der er et stort fokus på personlig og faglig udvikling af medarbejdere, et uformelt arbejdsmiljø og gode vilkår for fleksibilitet og balance mellem arbejds- og privatliv. Vi har klare ambitioner på vores medarbejderes vegne og et ønske om at vokse med opgaven.

Du bliver en del af et stærkt fagligt team i afdelingen for Jura og Forvaltning. Teamet består af 1 juridisk teamleder, 3 medarbejdere samt 1 studentermedhjælp.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på fuld tid som konsulent (barselsvikar) indtil udgangen af 2025 med tiltrædelse snarest muligt. Løn efter kvalifikationer og DUFs husaftale. Der vil være spidsbelastningsperioder, og der vil forekomme aftenarbejde i begrænset omfang, da sekretariatet arbejder sammen med frivillige.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest mandag den 13. januar 2025 kl. 12.00. Vi behandler løbende ansøgninger og inviterer til samtale. Første samtaler forventes at blive afholdt i ugerne 3 og 4. Hvis du går videre til anden samtale, vil du skulle løse en case.

DUF værdsætter mangfoldighed blandt sine ansatte og opfordrer alle uanset køn, etnicitet eller tro til at søge stillingen.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at henvende dig til generalsekretær Louise Juul Jensen på telefon 26827052.

Om DUF

DUF er en paraply- og interesseorganisation for 78 børne- og ungdomsorganisationer i Danmark. Spejdere, studenter-, kirkelige-, miljø- og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne. Som paraply- og interesseorganisation arbejder DUF for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.

Læs mere om DUF: https://duf.dk/

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
København
Konsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Deloitte

    Konsulenter til digital transformation i den offentlige sektor

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 37 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 52 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 36 dage siden

Søg efter andre job