1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
UDLØBET

Red Barnet Bekæmpelse af Mistrivsel

Dygtig didaktiker til børns digitale liv, trivsel og dannelse

Fuldtid

Permanent

Bagerstræde 9, 1610 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2860996
|
Indrykket for 64 dage siden

Vi udvider vores socialt velfungerende og fagligt stærke sektion ”Bekæmpelse af Mistrivsel” i Red Barnet. Sektionen er opdelt i to teams, og består pt. af en chef, to teamledere og i alt 18 - snart 21 - konsulenter, en administrativ medarbejder og to studentermedhjælpere. Sektionen arbejder med bekæmpelse af mobning, mistrivsel og ensomhed på alle barnets arenaer - både i fysiske og digitale rum. Og nu leder vi efter en profil, som kan bidrage til, at Red Barnet bevarer, styrker og fortsat udvikler sin position som en central aktør på det digitale felt. 

Du kommer til at få en central rolle i udviklingen af Red Barnets undervisningsforløb og -materialer på det digitale område, hvor du skal arbejde på tværs af vores tre store programmer, som omhandler børns digitale dannelse og trivsel. Vi vægter diversitet højt, og vi er meget åbne overfor din faglige og personlige baggrund og erfaringer. Den faglige og sociale trivsel på vores team er meget høj, og i medarbejderundersøgelser fremhæves et stærkt kollegialt og fagligt fællesskab. Vi har en åben og humoristisk tone mellem os, og vi kerer os om hinanden.

­­DIN PROFESSIONELLE & PERSONLIGE PROFIL
Vi forestiller os, at du har en stærk didaktisk baggrund, indgående kendskab til skoleområdet og gerne nogle års erfaring med udvikling af undervisningsforløb og -materialer til børn og unge i grundskolen. Det er en stor fordel, hvis du besidder viden om digital dannelse og trivsel blandt børn og unge og har erfaring med eller kendskab til forsøgsfaget Teknologiforståelse.

Hos os vil du få mulighed for at sætte et stort præg på udviklingen og udformningen af undervisningsforløb og -materialer på det digitale område – og dermed være med til at bidrage til vores strategiske mål om, at børn kan begå sig reflekteret online. Vi lægger stor vægt på, at vores indsatser tager udgangspunkt i børn og unges egne perspektiver og erfaringer, derfor kommer du hos os til at arbejde indgående med børneinddragelse. Du vil særligt komme til at arbejde med Red Barnets helt nye program Børneliv i Digital Trivsel og programmet On, hvor du vil indgå i en projektgruppe på tværs af fire organisationer med didaktikere, der udvikler materialer og forløb.

DU VIL

  • Bruge dine didaktiske evner til at udvikle undervisningsforløb og -materialer om digital dannelse og trivsel til elever i grundskolen
  • Bidrage til at indarbejde digital dannelse og trivsel i fagligheden Teknologiforståelse
  • Bidrage til udviklingen af forældrematerialer, der skal bygge bro mellem skolen og forældre om den fælles opgave, det er at give børn og unge gode, digitale vaner
  • Bidrage til, at vi opnår en stærk deltagelseskultur og aktiv inddragelse af børn, unge, forældre og fagpersoner
  • Indgå i afprøvningen af, hvordan de nyudviklede forløb og materialer fungerer i praksis 
  • Bidrage til, at skolerne arbejder systematisk med børn og unges digitale trivsel i deres eksisterende undervisning og trivselsarbejde
  • Indgå som sparringspartner, når kollegaer i teamet eller andre teams har brug for didaktisk eller faglig sparring

OM DIG

  • Du kan udvikle undervisningsforløb og -materialer af høj faglig kvalitet og med stor variation
  • Du har interesse for eller erfaring med digital dannelse og trivsel hos børn og unge
  • Du har indgående kendskab til skoleområdet
  • Du formår aktivt at inddrage børn og unge i udviklingen af materialer og forløb
  • Du er god til at tænke innovativt og kreativt
  • Du er initiativrig og kan arbejde både selvstændigt og tæt sammen med andre

TEAMET
Red Barnets Nationale Afdeling består af fem sektioner, og du vil blive en del af ”Bekæmpelse af Mistrivsel”, hvor du vil indgå i teamet ”Indsatser på det digitale område”, hvor du refererer til en teamleder og  bliver en del af et meget velfungerende, mindre team på 5 - snart 8 - med en dejlig tone og en skyhøj faglighed.

Red Barnet er verdens største uafhængige rettighedsorganisation for børn, og vi arbejde både international og nationalt med programmatiske indsatser og fortalervirksomhed. I National Afdeling arbejder vi for at styrke børns rettigheder, forebygge mobning, vold og overgreb, fremme trivsel og sikre bedre vilkår for udsatte børn i Danmark. Det gør vi gennem rådgivning, uddannelse og opbygning af stærke fællesskaber i civilsamfundet med fokus på frivillige kræfter. Og det gør vi i skoler og daginstitutioner i samarbejde med fagpersoner og forældre. Når vi løfter alle børn gennem brede indsatser, bekæmper vi udsathed og hjælper børn i de mest marginaliserede positioner. Red Barnet er i en stærk og positiv udvikling disse år, og vi tror på, at en stærk forankring og bæredygtighed i arbejdet sikres gennem forpligtende partnerskaber på tværs af sektorer, kapacitetsopbygning lokalt og ved systematisk og konsekvent at inddrage og lytte til børn. Og det er netop dette, vi har brug for dig til at hjælpe os med.

VILKÅR
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst mellem Red Barnet og AC-organisationerne og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund. Ansættelse i en AC stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. 

Red Barnet arbejder for en høj grad af fleksibilitet med hensyn til arbejdets udførelse og tilrettelæggelse. Hvis arbejdet tillader det, har du blandt andet mulighed for at arbejde hjemmefra. Red Barnets ønske om at være en fleksibel arbejdsplads afspejles også i vores overenskomsten og fritvalgsordning. Med fritvalgsordningen kan du vælge, hvordan du vil anvende 4,33 % af din løn. Beløbet kan anvendes til frihed med løn (fritvalgsdage),eller til pension udover de 15% betalt af Red Barnet, og du kan også vælge at få dem udbetalt som løn. De fleste medarbejdere i Red Barnet har derudover flextid, og alle har ret til barns 1. og 2. sygedag

REKRUTTERINGSPROCES
Ansøgningsfristen er tirsdag den 15. marts kl. 23:59. Der vil blive indkaldt til to samtalerunder, og du vil modtage en indkaldelse søndag den 16. marts. Første samtalerunde er korte samtaler af 20 minutters varighed, som kan foregå enten fysisk eller online efter kandidatens valg onsdag den 19. marts i tidsrummet kl. 12-18. Anden samtalerunde er fysiske samtaler af tre kvarters varighed, som finder sted fredag den 25. marts på Gammel Kongevej 60 i tidsrummet kl. 9-15. 

Vær opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger uden om vores rekrutteringssystem.

KONTAKT 
For yderligere information er du velkommen til at kontakte chef for sektionen Bekæmpelse af Mistrivsel, Annemette Krabbe på [email protected] eller teamleder for team ”Indsatser på det digitale område”, Ninna Lagoni på [email protected].

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
København
Konsulent
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Deloitte

    Konsulenter til digital transformation i den offentlige sektor

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 37 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 52 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Paradisæblevej 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksberg Allé 32, 1820 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 50 dage siden

Søg efter andre job