1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Rødovre

NEXT Uddannelse København

Dygtig faglærer til NEXTs tømreruddannelse

Fuldtid

Permanent

Tæbyvej 65, 2610 Rødovre, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2600849
|
Indrykket for 13 dage siden
Vi søger en knalddygtig tømrerfaglærere, som kan undervise på EUD hovedforløb på uddannelsen til tømrer. En af kerneopgaverne vil være at bidrage med høj faglighed og integration af bæredygtigt byggeri på uddannelsen og i undervisningen. En opgave du vil have stor indflydelse på.
 
Hvem er vi?
På NEXT arbejder vi for, at alle kan få en uddannelse, fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse.


Du vil indgå i et lærerteam, hvor humor og samarbejde går hånd i hånd. Vi løser mange af de daglige opgaver i mindre teams og vægter teamarbejde meget højt. Samarbejdet bygger på tillid og ordentlighed, hvor vi har eleven og hinanden i centrum.

 
Om dig
Du er en kompetent og engageret tømrer, som brænder for dit fag og samtidig ønsker at gøre unge og uddannelsessøgende voksne til dygtige tømrere gennem god undervisning. Du skal i samarbejde med dit team undervise, planlægge, koordinere samt udvikle uddannelsen. Undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, hvor teamsamarbejde er i højsædet. Vores dagligdag er meget afvekslende, og du vil berøre alle dele af tømrerfaget som underviser.

 
Vi forventer, at du
  • har en faglig uddannelse som tømrer - og gerne flere års relevant erhvervserfaring
  • har et højt fagligt engagement og en anerkendende tilgang til eleverne
  • har gennemslagskraft i mødet med eleverne
  • er omstillingsparat og er god til at arbejde i et team, men kan også arbejde selvstændigt
  • har gode kommunikationsevner
  • har interesse for bæredygtigt byggeri eller er nysgerrig herom
  • er tryg ved at arbejde med digitale undervisningsformer og har kendskab til digitale tegneprogrammer og digitale læringsplatforme – vi arbejder bl.a. med AutoCAD og Its learning.
Har du erfaring med pædagogisk arbejde eller en uddannelse indenfor pædagogik, er det noget, vi vægter højt blandt ansøgerne.
 
Almene kvalifikationer
Du har almene kvalifikationer, der svarer til niveauet på en erhvervsgymnasial uddannelse (f.eks. Dansk A og Samfundsfag C) eller sørger selv for, at de er erhvervet inden for tre år efter ansættelsen. Ansøgere uden læreruddannelse eller lignende skal gennemgå en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som NEXT betaler.
 
Ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat som faglærer på fuld tid, og det primære arbejdssted er på vores skole i Rødovre. Du skal dog forvente at skulle arbejde på skiftende adresser, hvis det påkræves i perioder.

 
Ansættelse sker iht. cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved institutioner, der udbyder merkantile eller tekniske erhvervsuddannelser (erhvervsskoler mv.).
 
Vi ønsker, at du begynder d. 1. juli 2024 eller hurtigst muligt herefter.
  
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Ansøgning og kontakt
Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.
 
Klik her, hvis du vil læse om tømreruddannelsen på NEXT. Du er også velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jakob Andersen på tlf. 21173640 eller på mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingerne.
 
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
 
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Faglærer
Rødovre
Faglærer
Hovedstaden
Underviser
Rødovre
Underviser
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    RB Business ApS

    Tømrersvende søges i Rødovre (Vi har spændende projekter)

    Fuldtid

    2610 Rødovre, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    2610 Rødovre, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 28 dage siden

    Vi Hvg Byg ApS søger en engageret og erfaren tømrersvend til vores tømrerafdeling Er du passioneret omkring håndværk? Ønsker du at gøre en forskel for kunderne? Drømmer du om at være med til at skabe ... Læs mere
    HVG Byg ApS

    Fuldtid

    Tæbyvej 26, 2610 Rødovre, Danmark

    Indrykket for 40 dage siden

Søg efter andre job