ROLLTECH – din nye arbejdsgiver
ROLLTECH A/S er verdens førende producent af profiler til glasindustrien. Via vores produktportefølje, og med mere end 35 års erfaring i branchen, gør vi forskellen og skaber reduktion af energi og CO2. Virksomheden investerer årligt en væsentlig del af bruttoresultatet i produktionsapparatet, som kan karakteriseres som værende særdeles innovativt og state-of-the-art.
Om stillingen
Som plasttekniker bliver du en del af vores i forvejen kompetente team på 6 kollegaer – som alle arbejder for fortsat at udvikle, producere og levere vores højkvalitetsprodukter indenfor plastprofiler.
Du får muligheden for at være med på både eksisterende og nye projekter – og i tæt samarbejde med produktionen få eksekveret og igangsat de nødvendige processer. Du bliver nøglepersonen der kan fordybe dig i processen omkring plast og ekstrudering – og derfor en naturlig sparringspartner på tværs af organisationen.
Dine primære arbejdsopgaver:
Du tilbydes et spændende og alsidigt job i en bundsolid nordjysk virksomhed i vækst med et stærkt sammenhold, flad struktur og hvor der investeres i og værnes om medarbejdernes faglige såvel som personlige udvikling. Virksomheden bærer præg af engagerede og passionerede medarbejder med høj faglighed, og hvor du bliver en del af et godt arbejdsmiljø, hvor vi hver dag bestræber os på at spille hinanden gode, og hvor der sættes pris på nytænkning og det at udfordre det nuværende. Du får derfor muligheden for stor medindflydelse og for at præge os som virksomhed.
Rolltech er en Nordjysk virksomhed, hvor nøgleordet til succes er stabilitet, udvikling og fremgang – hvilket er kulturen i vores ”DNA”.
Om dig
Der er flere indgangsvinkler til stillingen. Du kan være uddannet plastmager, maskintekniker/ingeniør eller anden relevant baggrund – det vigtigste er at du har stort kendskab/erfaring og interesse for plast. Er du nyuddannet plastmager, og brænder for at udvikle dig yderligere indenfor faget står vi selvfølgelig for den nødvendige oplæring og support, der gør at du på sigt bliver Rolltechs plastspecialist.
Som person trives du med at blive fagligt udfordret i en dagligdag, hvor tingene går stærkt, og hvor to dage sjældent er ens. Du har ofte kreative øjne på tekniske udfordringer samt fokus på løsninger, fremdrift og kvalitet. Du er i stand til at arbejde på tværs af organisationen og fagområder, og så er du er nysgerrig og brænder for at optimere eksisterende udstyr og processer.
Du tilbydes løn efter kvalifikationer samt pension.
Ansøgning og kontakt
Career varetager rekrutteringsprocessen og er du interesseret i at søge stillingen bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag her.
Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne-Marie Hviid Ekstrøm på +45 30 85 12 94.
Vi kigger løbende indkomne ansøgninger igennem og tager stillingen ned, så snart vi har fundet de rigtige kandidater – så send gerne din ansøgning allerede i dag.