1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Skanderborg
UDLØBET

Aktivitet og Træning

Dygtig social- og sundhedsassistent eller -hjælper til Akut og korttid Skanderborg

Deltid

Permanent

Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2527219
|
Indrykket for 151 dage siden
Har du lyst til at blive fagligt udfordret og arbejde sammen med en masse dygtige kollegaer, så har vi arbejdet til dig.
Vi udvider og sammenlægger vores Akut- og korttidsafdelinger i Skanderborg. Derfor har vi brug for nye kollegaer i fortrinsvis dagvagt til denne spændende afdeling.

Akut- og korttidsafsnit i Skanderborg er for nuværende et døgndækket afsnit med 17 pladser. Pladserne er til specialiseret rehabilitering, intensiv og almen genoptræning, palliations- samt afklaringsforløb, heraf er fire af pladserne akutpladser. Desuden rummer afdelingen fire plejeboligpladser.
Til april udvider vi, så vi i alt rummer 31 pladser, da vi sammenlægger to af kommunens korttidsafdelinger på Kildegården i Skanderborg.

Om os
Vi er et stærkt team af sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter med rehabiliterende profiler.
Vi arbejder for at være en arbejdsplads med et stærkt ”fælles vi” og høje forventninger til hinanden, både mellem kollegaerne og til det at lede opad. Derfor kan du også forvente nærværende sygeplejefaglig ledelse, der lytter, inddrager og forventer stor faglighed af medarbejderne. Vi arbejder med medarbejderinddragelse, og forventer at vi alle arbejder som et team og udnytter hinandens forskellige kompetencer.
  • Hvad er en akutplads?
    En akutplads er til borgere, som ikke nødvendigvis har brug for en sygehusindlæggelse, men som har særlig observations-, pleje- og behandlingsbehov, som ikke kan varetages af hjemmeplejen. Varigheden af et akut forløb er ca. 72 timer.
  • Hvad er en midlertidig døgndækket ophold (MDO)/korttid?
    MDO er til borgere, som i en kortere periode vil have gavn af en øget tværfaglig indsats, blandt andet i form af genoptræning og rehabilitering ved både plejepersonalet og fysioterapeut/ergoterapeut. Det kan også være udredning og afklarende forløb for borgerne samt palliative forløb. Borgerne er gennemsnitligt her i fire til seks uger.
  • Hvad er specialiseret ophold?
    Et specialiseret ophold er forløb for borgere, som fornyeligt har pådraget sig en omfattende hjerneskade. Eksempelvis borgere, som vi modtager fra Hammel Neurocenter, hvor vi forsætter den intensive og komplekse genoptræning af borgere med ekstra indsats fra hele teamet.

Opgaverne omkring borgere på MDO/korttidspladser er mangfoldige, f.eks.
  • rehabilitering
  • genoptræning
  • ernærings- og væsketerapi
  • IV-behandling efter sygehusudskrivelse
  • basal palliation til mennesker i livets sidste fase
  • stabilisering af delirøse tilstande
  • at iværksætte eller følge op på behandling af akutte medicinske tilstande
  • rehabilitering på specialiseret niveau
  • udredning og afklaring af borgerforløb.

Vi forventer, at du
  • kan skabe god kontakt til borgere, pårørende og samarbejdspartnere
  • er positiv, tydelig og anerkendende i din kommunikation og adfærd
  • arbejder systematisk med fokus på høj faglighed
  • arbejder rehabiliterende med fokus på borgers ressourcer
  • kan reflektere over årsagssammenhænge og handle
  • kan planlægge, koordinere og tage fagligt ansvar
  • er holdspiller og har et godt overblik
  • vil indgå i den daglige opgaveløsning ud fra en prioritering af opgavernes kompleksitet
  • betragter dokumentation som en naturlig del af kerneopgaven.

Din profil
Du er uddannet social- og sundhedsassistent – meget gerne med erfaring fra korttidspladser, sygehus, demens eller avanceret rehabilitering. Eller du er uddannet som social- og sundhedshjælper med erfaring. Du har lyst til at arbejde med borgerne i plejeboligerne og samtidig lyst til at udvikle din faglighed med udfordringerne på korttidspladserne.

Du har stort fokus på rehabilitering og har lyst til at bidrage til en væsentlig opgave i det nære sundhedsvæsen. Du ser det tværfaglige samarbejde som en forudsætning for et godt borgerforløb. Det er essentielt, at du trives i dette og tør sætte din faglighed i spil.

Stillingerne er på 30-35 timer med tiltrædelse 1. maj. Du vil have få aftenvagter i dit rul samt skulle arbejde hver tredje weekend.

Vi tilbyder dig
  • et spændende og alsidigt arbejde med stor mulighed for læring og kompetenceudvikling
  • mange sygeplejefagligt delegerede opgaver
  • mulighed for at blive en del af et dejligt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden
  • mulighed for at præge dit eget arbejdsindhold
  • en arbejdsplads med plads til forskellighed og humor
  • at to dage er aldrig ens – borgernes behov ændrer sig hele tiden.

Hvis du søger stillingen som social- og sundhedshjælper, vil det fortrinsvist være til at være omkring de fire plejehjemsbeboere på afdelingen.

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om dette spændende job, kan du kontakte leder Jane Dalsgaard på telefon 40 32 99 89 eller mail [email protected].

Har du lyst til at komme forbi og se afdelingen, vil jeg meget gerne give en rundvisning.

Løn og ansættelsesvilkår
Du vil få et fantastisk og spændende arbejdssted, hvor din faglighed hele tiden sættes i spil.
Løn – og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Forud for ansættelsen skal Skanderborg Kommune have en kopi af din straffeattest, din autorisation og samt uddannelsesbevis.

Ansøgningsfrist
17. marts.
Samtaler afholdes 20. marts.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
Skanderborg
Social- og sundhedsassistent
Midtjylland
Pleje og omsorg
Skanderborg
Pleje og omsorg
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Sølund Bo 04

    Social og sundhedsassistent til specialpædagogisk arbejdsplads

    Fuldtid

    Dyrehaven 10, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Hovedgaden 44, 8670 Låsby, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Vestervej 3, 8362 Hørning, Danmark

    Indrykket for 46 dage siden

Søg efter andre job