1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Sundheds- og Ældreministeriet

Dygtige medarbejdere (fuldmægtig) til økonomikontoret i Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement

Fuldtid

Permanent

Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2606742
|
Indrykket for 74 dage siden
Vil du være med til at arbejde for, at politiske beslutninger på indenrigs- og sundhedsområdet træffes på grundlag af et solidt økonomisk grundlag? Er du interesseret i økonomistyringen af et stort og komplekst ministerområde? Så er du måske en af vores to nye kollegaer i Koncernøkonomi.

Om os
Koncernøkonomi er en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement. Ministeriet har bl.a. som sin hovedopgave at sætte rammerne for velfærdssamfundets bærende institutioner; for kommunerne og regionerne og for vores sundhedsvæsen. Vi arbejder for at skabe mest mulig sammenhæng og sundhed for borgerne.

I Koncernøkonomi er vi 14 medarbejdere, en tilskudschef og en kontorchef. Sammen har vi ansvaret for, at der er styr på økonomien for hele ministeriet. Det ansvar løfter vi i den daglige dialog med departementets øvrige kontorer, koncernens styrelser og Finansministeriet. Her er det vores kerneopgave at sikre, at økonomien i konkrete indenrigs- og sundhedspolitiske forslag og prioriteringer baserer sig på et solidt økonomisk grundlag, når de skal behandles af bl.a. ministeren, ordførerne samt Regeringens Økonomiudvalg og Koordinationsudvalg.

Vores arbejde er kendetegnet ved at have mange samarbejdspartnere både internt på ministerområdet samt eksternt i forhold til bl.a. Finansministeriet, KL, Danske Regioner, Rigsrevisionen og en lang række tilskudsmodtagere. Det er derfor en kernekompetence at være god til at opbygge relationer og være en stærk samarbejdspartner.

Din hverdag hos os
Kontoret er organiseret i to teams: et budgetteam og et tilskudsteam. Vi søger to kollegaer til Budgetteamet, der står for fastlæggelse og styring af de økonomiske rammer for ministeriet (fx finansloven, aktstykker og udgiftsopfølgning), for at udarbejde beslutningsoplæg til Regeringen og for at løse løbende budgetsager i tæt dialog med fagkontorerne i departementet samt styrelserne. Tilskudsteamet står for at udmønte de puljebevillinger, der fremgår af finansloven, til primært kommuner, regioner og sygdomsbekæmpende organisationer, og understøtter i øvrigt økonomiprocesserne på puljeområdet.

Din opgaveportefølje vil blive fastsat afhængig af dine kompetencer og ønsker. Det vigtigste er, at du har mod på at tilgå problemstillinger analytisk, med økonomisk sans og med blik for tværgående politiske prioriteringer. Stillingerne vil bl.a. give dig en bred forståelse for statslig økonomistyring og en indsigt i de beslutninger, der bliver truffet på indenrigs- og sundhedsområdet.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse (f.eks. cand.scient.pol., cand.polit./oecon., cand.scient.adm., m.fl.). Du kan være nyuddannet eller have et nogle års erfaring.

Vi forventer, at du byder ind med din faglighed og nysgerrighed, og at du kan varetage et selvstændigt ansvar i opgaveløsningen. Vi skal nok sørge for en grundig indføring i opgaverne. Herudover er det vigtigt, at du løbende kan håndtere flere opgaver samtidig, og at du tager initiativ, arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har lyst til at arbejde i et fagligt miljø, hvor ambitionsniveauet er højt.
  • Er talstærk og systematisk med en god analytisk sans.
  • Har særlig interesse for økonomi og tal.
  • Har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt.
  • Trives i en afvekslende og til tider travl hverdag med både korte og lange frister.
  • Gerne vil bidrage til et godt arbejdsmiljø og ser dig selv som en del af et hold, både fagligt og socialt.
Herudover er det en fordel, men ingen betingelse, at du har erfaring med statslig økonomistyring.

Vi tilbyder
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er karakteriseret ved, at arbejdsopgaverne løses i et højt tempo, og at resultaterne har stor betydning for samfundet. Du bliver en del af et ministerium med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor du får lov til at prøve kræfter med et bredt felt af spændende arbejdsopgaver og får mulighed for at udvikle din faglighed og din politiske og procesmæssige forståelse. Omgangsformen er uhøjtidelig med højt til loftet, vi hjælper og bakker hinanden op og bidrager til, at det er sjovt at gå på arbejde.

Om ansættelsen
Du bliver ansat, som fuldmægtig, efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingerne ved at ringe til konstitueret kontorchef Kåre Degn Johansson på tlf. 2044 9475 eller til fuldmægtig i Budgetteamet Christoffer Wisén på tlf. 2496 6691.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis senest den 4. juni. Første runde af ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24.

Du kan læse mere om os på www.ism.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Landbrugsstyrelsen

    Fuldmægtig til Kvalitet & Revisionsteam i København

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Adelgade 11, 1304 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job