1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Vejle
UDLØBET

Vejle Kommune

E-handelskoordinator til Udbud & Kontraktstyring

Fuldtid

Permanent

Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

SE PÅ KORT
Vejle Kommune
ID: 2513434
|
Indrykket for 165 dage siden

Har du lyst til at understøtte e-handlen i Vejle Kommune, hvor du bliver bindeled mellem kommunens indkøbere og leverandører på e-handelsområdet? Og har du lyst til at supportere og vejlede kommunens decentrale indkøbere med at handle rigtigt ind på vores indkøbsaftaler? Så er det måske dig, vi søger.
 

Om stillingen


Som E-handelskoordinator vil du blive en nøglefigur for hele Udbud & Kontraktstyring – særligt i relation til driften af kommunens indkøbssystem Tellis. Du vil som primær support for kommunens decentrale indkøbere blive en velkendt stemme i hele organisationen. Du kommer til at have daglig kontakt med brugere forskellige steder i hele organisationen, så det er vigtigt, at du har gode kommunikationsevner og trives med at have mange bolde i luften.
 

Dine opgaver bliver bl.a. at:

 
  • være ansvarlig for driften og brugen af Vejle Kommunes indkøbssystem
  • oprette og vedligeholde e-kataloger, så sortimenter og priser hele tiden er up-to-date
  • oprette og vedligeholde indkøbsaftaler i indkøbssystemet
  • supportere og vejlede kommunens brugere af indkøbssystemet, både telefonisk og pr. mail
  • foretage generel systemvedligeholdelse af indkøbssystemet i samarbejde med IT-afdelingen
  • skrive nyheder til kommunens decentrale indkøbere
  • undervise decentrale indkøbere i brugen af indkøbssystemet
  • deltage i statusmøder med eksterne leverandører efter behov
  • støtte og samarbejde med afdelingens udbudskonsulenter og contract managers samt øvrige ad-hoc opgaver.
 

Vi forventer af dig, at du:

 
  • har interesse for indkøbsområdet
  • er en habil IT-bruger, og det er et must, at du har bred erfaring i brugen af Excel
  • har gode kommunikationsevner og formår at bevare den gode dialog – også når der er travlt
  • er robust og med en god gennemslagskraft
  • har en struktureret tilgang til løsning af opgaver, så der ikke er opgaver, der bliver glemt
  • kan arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • har gode samarbejdsevner
  • har en åben og positiv tilgang til en hverdag med opgaverne og gerne hjælper kollegaer med deres opgaver, når de har ferie eller har travlt.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med brugen af indkøbssystemet Tellis.

Vi forventer desuden, at du vil være i stand til at begå dig i en politisk styret organisation, da du vil få tildelt ad hoc-opgaver på tværs af forvaltningerne.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du kunne have en finansøkonom, administrationsbachelor, HA eller er uddannet kontorassistent. Du må gerne være nyuddannet. Vi forventer ikke, at du fra start kan løse alle opgaver, men en forudsætning for at lykkes i jobbet er din nysgerrighed og din evne til at lære.
 

Om jobbet


I Vejle Kommune har vi en ambition om at skabe de bedste rammer for borgere og medarbejdere. Centralt i den ambition ligger behovet for nem og brugervenlig e-handel, så medarbejdere kan prioritere energien på deres kerneopgaver.

Du bliver en del af en organisation, der har lyst til at udvikle sine medarbejdere. Vi lægger vægt på kontinuerlig og relevant kompetenceudvikling, og du vil mærke, at dine ønsker i den retning vil blive taget seriøst.

Vi har fokus på stærkt samarbejde og sammenhold i afdelingen, med særlig vægt på trivsel og psykologisk tryghed. Vi har en uformel omgangstone, hvor humor og faglighed går hånd i hånd.

Du får mulighed for løbende at tilrettelægge dit arbejde med brug af flextid, samt med mulighed for hjemmearbejdsdage.
 

Om os


Du bliver en del af en engageret afdeling på 10 medarbejdere i Udbud & Kontraktstyring, der bl.a. har til opgave at udvikle Vejle Kommunes indkøb, drive udbudsforretninger, sikre compliance og implementere byrådets grønne ambitioner på indkøbsområdet.

Afdelingen Udbud & Kontraktstyring er en del af Strategi & Udbud i Økonomi- & Arbejdsmarkedsforvaltningen; men vi arbejder på tværs af alle kommunens forvaltninger.

Vejle er Danmarks femtestørste kommune, og vi befinder os i en rivende befolkningsudvikling. Vi har en meget robust økonomi, som gør det muligt at investere i fremtiden og dermed arbejde videre med vores ambitiøse visioner og strategier.

Økonomi- & Arbejdsmarkedsforvaltningen er, udover arbejdsmarkedsområdet, omdrejningspunktet for de tværgående funktioner omkring budgetlægning, regnskab, udbud, risikostyring, digitalisering og IT.
Vi er modige på nye trends, politiske strømninger, digitale omstillinger og arbejdet med at være data-drevne – for bedst muligt at kunne bidrage til, at Vejle Kommune fortsat er den mest effektive kommune i Danmark.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og aftale om lokal løn.

Tiltrædelse den 1. april eller snarest muligt.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Kristian Lund Iversen på tlf. 20 34 04 33 eller mail: [email protected]

På Vejle Kommunes hjemmeside www.vejle.dk kan du under ”Erhverv” – ”Udbud og Indkøb” læse mere om Vejle Kommunes indkøb.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 11. marts 2024, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18. marts 2024.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Indkøber
Syddanmark
Indkøber
Vejle
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Vejle

Andre job der minder om dette

    TALENTO ApS

    Brdr. Plagborg søger en proaktiv Eftermarkedskoordinator med ansvar for reservedele og tilbehør

    Fuldtid

    Lindevej 12, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Edisonvej 4, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Albertslund, Region Syddanmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Intern butiksmercer, Sydjylland Hverdagshelt og butiksmercer Drømmer du om et job, hvor du både får store frihedsgrader og så vigtige opgaver, at du bliver en af hverdagens helte i discountverdenen? S... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Jens Ravns Vej 11, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Brænder du for administrativ koordinering, og har du et skarpt blik i forhold til struktur og overblik? Hvis ja, så er du måske vores nye administrative medarbejder. I Velfærdsforvaltningen ønsker vi ... Læs mere
    Vejle Kommune
Søg efter andre job