I Job & Velfærd "Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale og trivsel". Og vi gør det sammen med frivillige, virksomheder, organisationer, pårørende og sammen med de mennesker, vi er her for. Mennesker, som på den ene eller anden måde har brug for vores støtte og omsorg i hverdagen.
Sammen arbejder vi hver dag på at skabe livskvalitet og velfærd.
I ledelsesfeltet Gennem Bakkerne 23 som pt består af 120 dedikerede medarbejdere og 32 borgere.
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads hvor du har stor frihed under ansvar sammen med andre kompetente medarbejdere.
- En arbejdsplads med en ledelse der stiller faglige krav til medarbejderne, og hvor der samtidig er stort fokus på trivsel og arbejdsmiljø.
- Vi sørger for oplæring fra erfarne kollegaer.
- Sparring med kolleger.
- Spændende teknologiske innovative tiltag/hjælpemidler i samarbejde med Center for Velfærdsteknologi.
- Engagerede tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentant, der varetager medarbejdernes ønsker og interesser i samspil med ledelsen.
- Tæt samarbejde og dialog med de 2 lokale vagtplanlæggere som sidder fysisk på GB 23.
- Ansættelse på 37 timer ugentligt eller efter nærmere aftale.
Lidt om stillingen og din nye arbejdspladsGennem Bakkerne er et af Aalborg kommunes botilbud til voksne med diagnoser indenfor Autisme spektrum forstyrrelse, ADHD, mental retardering samt øvrige psykiatriske lidelser. Dette stiller store krav til medarbejderen i forhold til de specialpædagogiske opgaver, der i dagligdagen skal varetages. Medarbejderen står ofte i yderst komplicerede problemstillinger, hvor handlekraft, ansvarlighed, etik og empati altid skal være i højsædet.
Der er alene-arbejde i dele af det pædagogiske arbejde, og det stiller særlige krav til den enkelte medarbejder om at være ansvarlig og psykisk robust.
Dine primære opgaver vil være:
- At arbejde loyalt efter de retningslinjer, procedurer og aftaler der er lavet omkring den enkelte borger.
- At deltage i alt arbejde vedr. borgerens dagligdag, dermed også dokumentation, administration og praktisk arbejde.
- At være implementeringsansvarlig på alle opgaver, retningslinjer, aftaler, politikker m.m.
- At gøre sit ypperste hver vagt for de mennesker vi er her for, så de trives bedst muligt.
Vi forventer at du:
- Er villigt til at lære og arbejde med TEACCH og neuropædagogisk tilgang.
- Er indforstået med, at det sundhedsfaglige aspekt også er en vigtig del i samspil med den pædagogiske opgave.
- Kan agere fagligt, professionelt og etisk forsvarligt i et miljø med mennesker, der har særlige behov.
- Har erfaring-ikke et krav- med at arbejde i et miljø hvor selvskadende og udadreagerende adfærd forekommer.
- Har erfaring-ikke et krav- med at arbejde i teams.
Personlige kompetencer:
- Kan tilsidesætte dine egne behov, når du er på arbejde med borgerne og dermed udelukkende har fokus på kerneopgaven.
- Har gjort op med dig selv, at du kan agere på en arbejdsplads, hvor ledelsen har forventninger om, at du er ansvarlig for praksis, dvs. du er eksperten på borgerne.
- Har gennemtænkt, at du søger arbejde i en organisation, hvor Aalborg Kommunes værdier: Nærvær, Ansvarlighed og Respekt, samt visionen om en handlekraftig organisation med værdier som samskabelse, velfærdsinnovation og rehabilitering forventes at kunne ses i din indsats i arbejde med kerneopgaven og i samværet med de mennesker, vi er her for.
Vil du vide mere?Du er velkommen til at kontakte assisterende ledere Birgitte Overgaard på mail:
[email protected] eller Birgitte D. Bendtsen på mail :
[email protected] eller leder Thomas Borcher på
[email protected].
Der vil være informationsmøde på Gennem Bakkerne 23 for interesserede den 5. december kl. 16.30-18.30. Tilmelding kan ske til
[email protected] senest 4/12 2022.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 15. december 2022.
Arbejdsstedets adresse: Gennem Bakkerne 23 A+B, 9310 Vodskov.
Løn og ansættelsesvilkårEfter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.Send ansøgningDu sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommunes VoksenafdelingVores DNA – en del af noget størreI Voksenafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejseSom medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udviklingAalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.