1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Randers
UDLØBET

Region Midtjylland - Operation og Intensiv

En overlæge der brænder for lægelig videreuddannelse og ledelsesansvar søges til Operation og Intensiv, Regionshospitalet Randers

Fuldtid

Permanent

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2572155
|
Indrykket for 106 dage siden

En stilling som ledende overlæge for uddannelse på Operation og Intensiv er ledig til besættelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale.

Vores nuværende uddannelsesansvarlige overlæge ønsker nye faglige udfordringer internt i afdelingen – og vi skal derfor nu finde den person, som i tæt fællesskab med cheflægen og øvrige funktionsledere ønsker at føre afdelingen videre, som en veldrevet og attraktiv uddannelsesafdeling for kommende anæstesilæger. 

Hvad søger vi?

Vi ønsker at ansætte en overlæge, der som uddannelsesansvarlig ledende overlæge (UALO) kan tage ansvar for den lægelige videreuddannelse i afdelingen. Vi prioriterer en kandidat, der har opdateret viden inden for lægelig videreuddannelse og som har erfaring med at implementere uddannelsestiltag.

Der henvises til funktionsbeskrivelse for UALO, Regionshospitalet Randers: Stillings- og funktionsbeskrivelse for uddannelsesansvarlig ledende overlæge

Overlægen skal have gode samarbejdsevner, da funktionen som UALO er af tværgående karakter – både i afdelingen, på hospitalet og i regionen. Vi søger en kandidat med stor empati for andre mennesker og gode kommunikative evner. Endelig er det vigtigt, at overlægen har de rette personlige kompetencer til at kunne indgå i afdelingens speciallægegruppe.

Den uddannelsesansvarlige ledende overlæge vil indgå i afdelingens ledelsesgruppe og have det personalemæssige ansvar for afdelingens uddannelseslæger. Det er derfor vigtigt, at du vil tage medansvar for aktivitet, faglig kvalitet og økonomi på tværs af afdelingen og har lyst til at påtage dig – og udvikle dig i - ledelsesopgaven.

Udover at varetage uddannelsesopgaven søger vi en overlæge, der også skal kunne varetage samtlige funktioner i afdelingen på et fagligt højt niveau – herunder forsknings- og kvalitetssikringsprojekter.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et spændende job i en afdeling, der prioriterer uddannelse højt 
  • En atmosfære med fokus på patienten, uddannelse, godt arbejdsmiljø og stor aktivitet i både dag- og vagttid
  • Et velfungerende tværfagligt miljø præget af stort engagement og høj faglighed
  • Stærkt fagligt og socialt fællesskab blandt afdelingens læger på tværs af anciennitet
  • Mulighed for personlig udvikling både inden for lægelig videreuddannelse, ledelse og indenfor en bred vifte af faglige områder
  • Mulighed for at være med til at forme afdelingens funktionsledergruppe

Overlægen kommer til at deltage i opgaveløsning og vagtdækning i alle afdelingens funktioner på lige fod med afdelingens øvrige speciallæger. 

Om afdelingen

Operation og Intensiv har seks funktionelle afsnit, med hver sin tværfaglige afsnitsledelse: Dagkirurgi, Bedøvelse, Intensivt afsnit, Opvågningen, Enhed for Lindrende Behandling og Lægebilen.

Afdelingen yder anæstesi til følgende kirurgiske specialer: Abdominalkirurgi, gynækologi og obstetrik, ortopædkirurgi og øre-næse-hals kirurgi. Der bedøves patienter dels på den centrale operationsgang, dels i et dagkirurgisk afsnit samt på ØNH-klinikgangen. 
Der findes endvidere en specialtandlægeklinik, hvor der ydes anæstesi til børn og klienter fra den regionale specialtandpleje.

Herudover ydes anæstesi til akutte og elektive diagnostiske procedurer i radiologisk afdeling, samt anæstesi til DC-konvertering og ECT-behandling.

Afdelingen har et moderne Intensivafsnit med seks pladser, hvor der udøves intensiv terapi til såvel kirurgiske som medicinske patienter med fuld hæmodynamisk monitorering og akut dialysebehandling.

Der er stor undervisningsaktivitet på afdelingen, da der løbende er medicinstuderende fra Aarhus Universitet, introduktionslæger samt læger i sidste del af hoveduddannelsen.

Afdelingen dækker ALB Randers og i samarbejde med Gødstrup dækkes en del af vagterne på ALB Holstebro – alt som normtimearbejde. Du skal som overlæge forvente at indgå i begge vagtordninger.

Regionshospitalet Randers er et akuthospital og personalet fra anæstesiafdelingen deltager i den akutte traumemodtagelse samt ved akut medicinsk kald. Derudover varetages assistance til akut dårlige børn på fødegangen og neonatalafsnit. 

Overlægen skal indgå i et 15-skiftet vagtrul med bagvagtsfunktion, dels i tilstedeværelsesvagt, dels i en delt tilstedeværelses- og tilkaldevagt.

Afdelingen har fælles afdelingsledelse i overafdelingen "Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv" og har dermed 2 cheflæger for hhv. ortopædkirurgi og anæstesi samt 1 chefsygeplejerske.

Se nærmere om Regionshospitalet Randers og afdelingen på: Operation og Intensiv - for fagpersoner - Fagperson - Regionshospitalet Randers (regionshospitalet-randers.dk)

 
Om løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat fra 1.8.2024 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. 
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Regionshospitalet Randers, Ortopædkirurgisk, Operation og Intensiv.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Cheflæge Nette Møller-Nielsen, tlf. 21162275 eller [email protected].

Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest 1. maj 2024, med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som overlæge i Region Midtjylland.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 14. maj 2024.  


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Randers
Overlæge
Midtjylland
Ledende overlæge
Randers
Ledende overlæge
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Laboratorieenheden - Patologi

    Overlæger ved Laboratorieenheden Patologi, Regionshospitalet Randers

    Fuldtid

    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Stillinger som overenskomstansatte overlæger ønskes besat ved Laboratorieenheden - Patologi, Regionshospitalet Randers pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale. Dine kvalifikationer Du skal være dansk a... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Stillinger som overenskomstansatte afdelingslæger ønskes besat ved Laboratorieenheden - Patologi, Regionshospitalet Randers pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale. Dine kvalifikationer Du skal være da... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Vi opslår hermed en 1-årig uklassificeret stilling som reservelæge på Medicinsk Afdeling, med primær tilknytning til det kardiologiske team. Stilingen er med start 01.10.2024 eller efter aftale. Lægen... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Fra 1/10-2024 eller efter aftale derefter tilbyder Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Randers en 12 måneders uklassificeret reservelæge stilling med fast tilknytning til vores kardiologiske enhed. ... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Nobilislunden 49, 8960 Randers SØ, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job