1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. København
UDLØBET

Udenrigsministeriet

Energirådgiver til den danske ambassade i Berlin

Fuldtid

Tidsbegrænset

Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2614200
|
Indrykket for 26 dage siden
Energirådgiver til den danske ambassade i Berlin Vil du være med til at udvikle Danmarks bilaterale energisamarbejde med tyske myndigheder og samtidig bane vejen for nye eksportmuligheder for dansk erhvervsliv? I samarbejde med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) og Energistyrelsen (ENS) tilbyder Udenrigsministeriet spændende udfordringer og en mulighed for at gøre en forskel på Danmarks største eksportmarked, og fremme den grønne globale omstilling.

Opgaver og ansvar Med base på ambassaden i Berlin vil du få ansvaret for at styrke myndighedssamarbejdet med vægt på fjernvarme og energieffektivitet mellem Danmark og Tyskland, med det formål at øge den danske eksport af energiteknologi.

Du bliver kontaktpunkt for partnermyndighederne i Tyskland og dermed ansvarlig for at implementere myndighedssamarbejdet på energi mellem Tyskland og Danmark i tæt samarbejde med Klima-Energi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen, ambassaden og ikke mindst relevante brancheorganisationer og energivirksomheder. Derudover har du til opgave at understøtte danske eksportløsninger inden for dine fokusområder. Som udsendt energirådgiver til Tyskland skal du have et særligt fokus på fjernvarme og energieffektivitet. Der er stor interesse for at sætte fart på den grønne omstilling i Tyskland, og du får til opgave at levere dansk viden til de mest relevante tyske aktører i tæt samarbejde med ENS.

En vigtig opgave for rådgiveren vil være at fastholde et solidt netværk på det tyske energimarked på både nationalt og regionalt niveau, samt sikre, at myndighedssamarbejdet skaber værdi for danske virksomheder. Dette kræver en høj grad af energiteknisk forståelse, et godt kendskab til aktører og virksomheder på det danske marked, samt veludviklede netværksevner.

Energirådgiveren indgår i Trade Council’s regionale energi team i Tyskland, og arbejder i tæt samarbejde med energi-teamleder på generalkonsulatet i Hamburg, andre energimedarbejdere på ambassaden i Berlin, KEFM’s Center for Global Klimahandling, ENS’ Kontor for Global Rådgivning, og referer til handelschefen i Berlin. Rådgiverstillingen er ikke behæftet med et indtjeningskrav, men understøtter indirekte og direkte ambassadens kommercielle arbejde på energiområdet.

Kompetencer
  • Du har en relevant akademisk uddannelse, fx inden for samfundsvidenskab, handel eller som ingeniør.
  • Du har stor faglig viden om dansk energipolitik, den danske energimodel og særligt om dansk regulering inden for fjernvarme og energieffektivitet.
  • Du har et solidt kendskab til danske tekniske og kommercielle energiløsninger og erfaring med offentlig-private samarbejder, fx fra en af sektorens virksomheder.
  • Du kan tænke langsigtet og strategisk med eksportfremme for øje.
  • Du kan skabe tætte relationer til danske og tyske virksomheder og myndigheder, og aktivt bruge dit netværk.
  • International erfaring, gerne fra samarbejde med tyske energimyndigheder og/eller energisektoren i Tyskland, vil være en fordel.
  • Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk, tysk og engelsk.
  • Du arbejder effektivt på egen hånd, men er også en god holdspiller, der kan arbejde tværfagligt på tværs af ministerier og interessenter.
  • Du er engageret, udadvendt og resultatorienteret.
  • Du evner at håndtere mange relationer og projekter samtidig – og er god til at se muligheder og sammenhænge.
Du har ideelt en bred erfaring inden for energisektoren, særligt fjernvarme og energieffektivitet med kendskab til myndighedsniveauet, forsyningssektoren og gerne virksomhederne– dvs. erfaring med regulering og rammevilkår, teknisk erfaring fra den danske forsyningssektor eller kommuner, og/eller fra virksomheder med eksport af energiteknologiløsninger eller tilsvarende rådgivningsarbejde. Erfaring med at fremme og udvikle strategisk samarbejde med offentlige myndigheder vil være en fordel.

Organisatorisk placering Stillingen er placeret ved den danske ambassade i Berlin, Tyskland

Løn og ansættelsesvilkår Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse frem til 31. december 2027, med eventuel mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.

Det er en forudsætning for udsendelse, at du er skattepligtig i Danmark og lønnen vil være skattepligtig i Danmark.

Under udsendelsen får du et skattefrit udetillæg fastsat i henhold til leveomkostningerne på posten. Udetillægget beregnes med udgangspunkt i dine personlige forhold, herunder bl.a. familiesammensætning. Der stilles tjenestebolig til rådighed efter Udenrigsministeriets regler. Derudover dækkes bl.a. udgifter ift. forflyttelsesrejse, flytning, sundhedsforsikring, skole m.v. i henhold til Udenrigsministeriets regler.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist og kontakt Ansøgningsfristen er onsdag den 5. juni 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 24. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Nicholas Enersen, [email protected] og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Mette Brink, [email protected].

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.

Om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Ministeriet har en hovedopgave i at implementere de politisk fastsatte målsætninger på klima-, energi-, forsyningsområdet. I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forsyner vi det danske samfund med energi, værdi og viden. Vi arbejder nationalt og internationalt for effektive og stabile løsninger inden for klima-, energi-, forsyningsområdet. Vores arbejdsfelt spænder bredt og dækker bl.a. energi og råstoffer, vand og affald, tele- og bredbåndsforbindelser, digitale kortlægninger af Danmark, viden om meteorologi og klimaforhold samt geologiske undersøgelser af den danske og grønlandske undergrund. Læs mere om ministeriet på www.kefm.dk.

Om Eksportordningen for energi

Eksportordningen opbygger myndighedssamarbejde mellem KEFM/Energistyrelsen (ENS) og udenlandske energimyndigheder for at formidle danske erfaringer med energipolitiske rammebetingelser og regulering til relevante myndigheder på centrale eksportmarkeder for dansk energiteknologi, herunder Tyskland. Målet med at inspirere andre myndigheder med danske erfaringer og faglig ekspertise er at udvide, eller fremskynde, energimarkederne i de udvalgte lande for at øge efterspørgslen efter energiløsninger og derigennem åbne op for muligheder for danske virksomheders eksport af energiteknologi. Myndighedssamarbejdet koordineres i tæt samarbejde mellem KEFM/Energistyrelsen og Trade Council (TC).

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ingeniør
København
Ingeniør
Hovedstaden
Energirådgiver
København
Energirådgiver
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    ISC Rådgivende Ingeniører A/S

    Erfaren HVAC-ingeniør søges til installationsafdeling

    Fuldtid

    Hesseløgade 16, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Øster Allé 31, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job