Kan du lide at lege og gå på eventyr med børnene? Vil du indgå i et tæt samarbejde med faglige kolleger omkring børnenes trivsel og udvikling? Har du eventuelt erfaring fra lignende stilling? Så er det dig, vi skal have fat i!
Om børnehuset Klatretræet
Vi ligger midt i det sprudlende København NV og er flittige brugere af lokale faciliteter, fx teater, bibliotek og offentlige legepladser. Der er ikke meget natur på legepladsen, men vi er gode til at køre ud i det blå med Christianiacyklerne. Vi er optagede af at levere høj kvalitet i dagtilbuddet, og har fælles fagligt fodslag i KIDS (højkvalitet i dagtilbud) med deraf følgende fokus på anerkendende og reflektionsfremmende relationer, facilitering af legezoner og udviklende læringsmiljøer.
I Klatretræet rydder vi ikke op.... vi gør klar til leg!
Vi tilbyder
Om stillingen
Børnehuset Klatretræet søger dygtige pædagoger til både vuggestue og børnehave, som med god energi, og forståelse for nærværende relationer, vil deltage i udviklingen af et børnehus med specielt fokus på læring i legen, sprog og bevægelse. Du vil i det indgå i et fællesfagligt afdelingsteam, med fast tilhørsforhold til en fast stue. Du vil som pædagog i Klatretræet, i samarbejde med teamet, stå for den systematiske pædagogiske refleksion, kommunikation, planlægning, udvikling og opfølgning, herunder arbejdet med trivselsvurderinger (TOPI), handleplaner (SMTTE) og tværfagligt samarbejde.
Du bliver ansat i Nørrebro/Bispebjerg Klynge H, hvor vi lægger vægt på arbejdsglæde og udvikling af det faglige og sociale fællesskab. Vi ønsker at kunne bruge hinandens kompetencer og ressourcer på tværs af klyngen, og alle deltager aktivt i at udvikle klyngefællesskabet.
Om dig
Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer ugentlig og aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. april 2023 eller snarest derefter. Ved ansættelse indhenter vi udvidede referencer samt straffe- og børneattest.
Mere information
Ønsker du yderligere information om stillingen eller en rundvisning, kan du kontakte pædagogisk leder Nicolai Fjellerad på 2332 1189.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg via linket senest onsdag den 22. marts 2023
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 12.