1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

Engageret jurist til Direktoratet for Kriminalforsorgen

Fuldtid

Strandgade 100, 1401 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2343219
|
Indrykket for 22 dage siden
Brænder du for spændende juridiske opgaver? Har du blik for detaljen? Vil du arbejde på et område med stor samfundsmæssig betydning? Så har du nu chancen for at få et eftertragtet job på en spændende arbejdsplads.

Direktoratet for Kriminalforsorgen søger en juridisk fuldmægtig med særlig interesse for de opgaver, som kriminalforsorgen varetager.

Stillingen er placeret i Koncern Klientsagsbehandling i Center for Straffuldbyrdelse og er til besættelse snarest muligt.

Dine opgaver
Alt efter din erfaring og dine kvalifikationer vil arbejdsopgaverne eksempelvis være:

  • konkret juridisk sagsbehandling vedrørende dømte, både 1. og 2. instans afgørelser
  • faglig sparring kriminalforsorgsområderne
  • udarbejdelse af faglige notater af forskellig art, bl.a. i relation til minister- og departementsbetjening
  • deltage i forvaltningsrevisioner og andre større projekter
Hvem er du
Du vil komme til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor vi lægger vægt på, at du:

  • er uddannet cand. jur., nyuddannet eller med erfaring
  • har gode forvaltningsretlige kompetencer
  • har interesse for/erfaring med konkret sagsbehandling
  • er robust og i besiddelse af gå på mod
  • er i stand til at arbejde selvstændigt, struktureret og med sans for detaljen samtidig med, at du er i stand til at prioritere dit arbejde i en travl hverdag
  • er en holdspiller og en god kollega
Der kræves ikke forudgående kendskab til det strafferetlige område, herunder straffuldbyrdelsesloven, men det vil naturligvis være en fordel.

Vi tilbyder

  • et arbejdsindhold, der har en stor samfundsmæssig betydning
  • en travl og spændende arbejdsdag med varierende arbejdsopgaver
  • et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø præget af stort fagligt engagement og gensidig respekt
  • dygtige og engagerede kollegaer, hvor vi sammen hjælper hinanden med at løfte kerneopgaverne
Hvem er vi
Kriminalforsorgen består af direktoratet og kriminalforsorgsområderne. Kriminalforsorgen er ansvarlig for straffuldbyrdelse og har ansvaret for, at straffe bliver gennemført med den fornødne kontrol og sikkerhed samtidig med, at straffuldbyrdelsen sker med støtte og motivation til den dømte.

Koncern Klientsagsbehandling er opdelt i fire teams, og består af ca. 30 medarbejdere. Vi beskæftiger os både med konkret sagsbehandling vedrørende dømte og med generel styring og udvikling på straffuldbyrdelsesområdet.

Vores kerneopgaver er bl.a. juridisk sagsbehandling af sager med en høj kompleksitet, eksempelvis i relation til valg af afsoningssted, prøveløsladelse, benådning og klagesagsbehandling af forskellige indgreb under straffuldbyrdelsen.

Vi har endvidere det overordnede ansvar for opfølgning og koordinering over for kriminalforsorgsområderne og har et tæt samarbejde med alle dele af kriminalforsorgen. Vi har desuden et tæt samarbejde med resten af Center for Straffuldbyrdelse samt med Justitsministeriet og de øvrige myndigheder i straffesagskæden, herunder politi og anklagemyndighed.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker som fuldmægtig i henhold til overenskomsten mellem staten og AC for akademikere i staten.
Der vil kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Hvis du i forvejen er ansat med et ansættelsesområde i Justitsministeriet med tilhørende institutioner, er dit ansættelsesområde ved ansættelse fortsat Justitsministeriet med tilhørende institutioner.
Hvis du ikke i forvejen er ansat med ansættelsesområdet ”Justitsministeriet med tilhørende institutioner”, er dit ansættelsesområde ved ansættelse kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at ringe til enhedsleder Hanne Nistrup Berg på 7255 4587.

Ansøgning
Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, oplysning om forudgående erfaring, dokumentation for uddannelse, herunder eksamensbeviser med karakterudskrifter samt andet relevant materiale skal være modtaget senest torsdag den 21. september 2023.

Vi forventer at holde samtaler i uge 39.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Økonomi Jura & Udbud

    Udbuds-, kontrakt- og entreprisejurister til store og spændende EU-udbud

    Deltid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Stormgade 2, 1470 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Strandgade 100, 1401 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Strandboulevarden 89, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Strandboulevarden 89, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job