1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Helsingør
UDLØBET

Helsingør Kommune

Engageret og alsidig økonomikonsulent til anlægs- og ejendomsområdet

Fuldtid

Stengade 59, 3000 Helsingør, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2344041
|
Indrykket for 17 dage siden
Vil du være en del af en kommune med ambitioner, hvor der nytænkes på anlægsområdet, er gang i en masse spændende projekter og hvor der er højt til loftet - så er det måske dig, der er vores kommende økonomikonsulent i Center for Økonomi og Ejendomme.

Center for Økonomi og Ejendomme søger en økonomikonsulent, der kan være en central aktør i vores økonomistyring, og som har en stor viden på økonomiområder, der kan bruges til at spille ind i de mange alsidige opgaver. Opgaverne vil primært være rettet mod den økonomiske styring af anlægs- og ejendomsområdet, der er samlet i Center for Økonomi og Ejendomme.

Opgaverne spænder vidt fra økonomisk rådgivning af centerchef(er), ledere i organisationen og projektledere på anlægsområdet til udarbejdelse af budgetter, anlægsregnskab, øvrige regnskaber og til den løbende månedlige økonomiopfølgning. Herudover vil du skulle deltage i analyser, og kunne udarbejde materiale til budgetprocessen i form af budgetnotater, beskrivelser af effektiviseringer mm. De fleste økonomikompetencer er samlet i Center for Økonomi og Ejendomme, så du får derfor mulighed for at varetage hele porteføljen af økonomiopgaverne på et fagområde.

Om dig
Vi forventer at du
  • har et indgående kendskab til kommunaløkonomi og kommunale organisationer
  • har en videregående uddannelse eller erfaring fra lignende stillinger
  • har kendskab til anlægs- og ejendomsområdet
  • er serviceminded og udviklingsorienteret
  • er velformuleret i skrift og tale
  • er god til at skabe relationer og sikre fremdrift.
Personligt skal du
  • have en naturlig nysgerrighed på opgaverne, og lyst til at gå på opdagelse i en kompleks kommunal organisation
  • have gode samarbejdsevner og kunne samarbejde med mange forskellige faggrupper
  • kunne håndtere komplekse problemstillinger
  • kunne tænke i nye og anderledes løsninger
  • have en stærk personlighed og en naturlig personlig pondus
  • kunne holde mange bolde i luften

Kort om os
I Center for Økonomi og Ejendomme står vi i spidsen for styringen af kommunens økonomi, og den økonomiske rådgivning til den samlede organisation. Vi har en høj faglighed og hovedparten af økonomikompetencerne I Helsingør Kommune er samlet i Økonomi. I Økonomi er vi en engageret flok, med gode muligheder for sparring og en spændende hverdag med faglige snakke, grin og højt til loftet.

Vi tilbyder
Som ansat hos os får du bl.a.:
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med højt til loftet og med en uformel omgangstone
  • En fleksibel arbejdstid med hjemmearbejde, når det giver mening
Center for Økonomi og Ejendomme holder til på Rådhuset i Helsingør bymidte med 2 minutters gang til Helsingør Station, hvorfra der er gode togforbindelser til København og Hillerød.

Du vil blive ansat som økonomikonsulent, med en arbejdstid på 37 timer ugentligt, og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst samt principperne i ny løn. Der er ansøgningsfrist den 20. september, og samtaler forventes afholdt den 25. september og måske en anden samtale den 27. september.

Har du uddybende spørgsmål til stillingsopslaget, er du meget velkommen til at kontakte leder i Økonomi Karen Holt Sørensen på telefon 25 31 31 55.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialkonsulent
Helsingør
Specialkonsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
Helsingør
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Helsingør Kommune

    Koordinator til spændende kantine køkken i kommunens nye Sundhedshus

    Fuldtid

    Stengade 59, 3000 Helsingør, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Hejreskovvej 10D, 3490 Kvistgård, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Holbergsgade 6, 1057 København, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job