1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Klatretræet på Vesterbro

Engageret og nysgerrig pædagog til vuggestuen i Klatretræet på Vesterbro

Fuldtid

Permanent

Estlandsgade 4, 1724 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2781158
|
Indrykket for 146 dage siden

Synes du også, at vuggestuebørn er for seje og spændende at arbejde med?
Og har du gejsten til og visionerne for at give børn den bedst mulige start på livet?

Så er det lige dig, vi søger til at understøtte børnenes udvikling fra første dag i vuggestuen.

Du skal være med til at gøre en forskel i børnenes liv i Klatretræet
Hos os har vi en ambition om at gøre en forskel, og set i et børneperspektiv, er det de første 1.000 dage, der gør den største forskel. Med fokus på barnet og gruppen arbejder vi frem mod målene i vores styrkede læreplan. Her ønsker vi fokus på, at pædagogikken folder sig ud hen over hele dagen.

Sammen med forældrene og på tværs af huset skal du være med til at skabe en rød tråd både i det enkelte barns liv og i børnegruppen. Ved sidste forældremøde og personaledag havde vi 'hjemmelæringsmiljø' og 'forældresamarbejde' på dagsordenen, hvilket gav nogle spændende snakke om pædagogens tydelige vejledning og et godt differentieret forældresamarbejde.

Vi glæder os til at møde dig og begynde et samarbejde med dig, der brænder for vuggestuebørn, og som tænker, at vuggestuebørn er de mest fantastiske små mennesker at skabe læring for, uden dog at lade dig afskrække af børnehavebørnene på de andre etager. Når der er udfordringer, træder arbejdsfællesskabet i karakter og så hjælper vi selvfølgelig hinanden på tværs af huset.

Vores ønsker til dig
Vi søger dig, der elsker at arbejde som pædagog, og kan lide at være en aktiv deltager i børnenes hverdag. Vi lægger vægt på, at du ved, hvem du er som pædagog, og er en tydelig voksen. Det betyder, at du skal være stærk i dit 'hvorfor' i den pædagogiske praksis, og kunne arbejde reflekteret og målrettet med børnegruppen. Du skal bidrage til et udforskende børnemiljø, hvor vi med en konstruktiv, ærlig og humoristisk tone, og med respekt for hinanden søger de løsninger, der bedst støtter op om kerneopgaven. Vi forventer, at du kan arbejde med ugeplaner og årshjul. Du ser processen før produktet, og du kan inddrage dagens rutiner med børnene i dit pædagogiske udviklingsarbejde.

Hvad kan få dig til at skifte til et job hos os?
Vi kan friste med en velfungerende og attraktiv arbejdsplads midt på Vesterbro. Vi går op i et godt arbejdsfællesskab, hvor stue- og teamorganisering går hånd i hånd. Vi er stolte af et sygefravær, der er i bund, vores trivsel, der er i top (94% af personalet giver institutionen topkarakter i seneste trivselsmåling) og en pædagogandel, der ligger over kommunegennemsnittet. Hos os vil du få en høj grad af medindflydelse på den pædagogiske ramme og retning i huset samt medansvar for at den omsættes i praksis. Selvfølgelig sammen med en engageret gruppe af kollegaer, der drømmer om fortsat udvikling med spændende inspiration fra dig.

Personalet har de værktøjer, der skal til for at kunne løse deres opgaver. Det er for eksempel vores iPads. Vores klynge har ansat en sprogpædagog, der støtter os i nære sprogarbejde med børnene og implementeringen af Sprogtrappen.

Vi har et etableret introforløb til nye medarbejdere, hvor vi ud fra en defineret ramme sørger for at tage godt mod dig.

Om os
Hos os ser vi forskellighed som en styrke, der kan berige vores verden. Denne forskellighed får plads indenfor rammer i stedet for regler. Vi arbejder teambaseret og målretter pædagogikken ud fra det enkelte barn og gruppens behov. Ligeledes arbejder vi med fordybelses- og overbliksvoksne i dagens rutiner og aktiviteter.

Vores læringsmiljøer planlægger og udvikler vi løbende på vores personalemøder, afdelingsmøder og stuemøder. I den kommende tid vil vi have særligt fokus på børneperspektiv og børnenes perspektiv – hvordan vi kan læse og dokumentere det, og hvordan vi kan inddrage det endnu mere. Et spændende projekt skabt af os selv.

Vi er normeret til 48 vuggestuebørn og 63 børnehavebørn, som er fordelt på fire etager, hvilket giver nogle små rolige og hyggelige rammer. Hver etage har ud over grupperummene også et fleksibelt alrum, der benyttes flittigt. Vi har en fantastisk, nyrenoveret legeplads. Når horisonten skal udvides kan vi tage vores fire eldrevne ladcykler og komme langt omkring.

Vi glæder os meget til at byde en ny kollega velkommen.

Løn- og ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
For yderligere information se Klatretræets hjemmeside eller kontakt pædagogisk leder Casper Schmidt-Nielsen på 33 66 66 46/[email protected] for at aftale et besøg – du vil blive mødt med smil og godt humør.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 2. januar 2025

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    DUOS A/S

    Bliv støtte for en glad og aktiv dreng med autisme i Brønshøj

    Deltid

    Paradisæblevej 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    2860 Søborg, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    2920 Charlottenlund, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Andr Riis Vej 15, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Udløber snart
Søg efter andre job