1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Sundhedsstyrelsen

Enhed for Uddannelse søger fuldmægtig/specialkonsulent

Fuldtid

Permanent

Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2525213
|
Indrykket for 153 dage siden
Interesserer du dig for krydsfeltet mellem sundhed, uddannelse og politik? Vil du arbejde med udvikling af rammerne for sundhedsprofessionelles efter-/videreuddannelser for landets øverste sundhedsmyndighed? Kan du heller ikke vente med, hvad Sundhedsstrukturkommissionen kommer frem med?

Så er det dig, vi søger til en spændende stilling med et stort ansvar, tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger og gode udviklingsmuligheder.

Om Uddannelse
Du bliver en del af en enhed på 20 medarbejdere med meget forskellige uddannelsesbaggrunde, bl.a. sygeplejersker, jurister, læger, sekretærer, dataspecialister og samfundsfaglige. Vi arbejder med kvalitet og udvikling på uddannelsesområdet, fx har vi netop udgivet en bekendtgørelse for en ny specialuddannelse i akutsygepleje. Derudover udarbejder vi prognoser over udbuddet af speciallæger og specialtandlæger og varetager opgaver i relation til dimensioneringen. Desuden har vi ansvaret for inspektorordningen, behandler dispensationsansøgninger om den lægelige videreuddannelse, varetager opgaver i relation til den kliniske basisuddannelse, ligesom vi varetager andre opgaver ift. tandlægers og sygeplejerskers specialuddannelser, specialpsykologer og mange andre sundhedsfaglige videreuddannelser.

Din hverdag hos os
Dit primære arbejdsområde vil være på uddannelsesområdet, hvor du kan forvente opgaver vedrørende de sundhedsfaglige videreuddannelser, for bl.a. læger, sygeplejersker, tandlæger mfl. Der vil være en god blanding af opgaver inden for drift og projektarbejde. Vi har et tæt samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt med en række andre aktører på området, fx regioner, kommuner, sygehuse, faglige organisationer, og favner således både faglige og politiske aspekter af sundhedsvæsenet.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Indgå i projektarbejde, analysearbejde og udviklingsopgaver inden for enhedens arbejdsområder, herunder udarbejdelse af faglige oplæg, anbefalinger mv.
  • Rådgivning af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og øvrige myndigheder, herunder bidrage til besvarelse af folketingsspørgsmål, udvalgsspørgsmål mv.
  • Sekretariatsbetjening af arbejdsgrupper og råd.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant kandidatuddannelse inden for det samfunds- eller sundhedsvidenskabelige område eller anden uddannelse fx professionsbachelor som sygeplejerske, ergoterapeut eller lignende, suppleret med en relevant akademisk overbygning. Det vil desuden være en fordel, men er ikke et krav, hvis du har erfaring fra stat, kommune, vidensorganisation eller konsulentvirksomhed.

Vi forventer at du:

  • har viden om og interesse for sundhedsområdet
  • har erfaring med projektledelse eller projektarbejde
  • er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
  • har en struktureret og analytisk tilgang til opgaveløsningen
  • har solide relationelle kompetencer og samarbejdsevner
  • er god til og glad for at løse opgaver sammen med og i dialog med andre.
Vi tilbyder
En spændende og afvekslende stilling med en bred kontaktflade internt og eksternt og et godt arbejdsmiljø. Du kommer til at indgå i nogle af styrelsens højt prioriterede opgaver og vil blive en del af en tværfaglig enhed, hvor du får rig mulighed for at tage ansvar, udvikle dine kompetencer og lære nyt.

Om ansættelsen
Du bliver ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kompetencer og kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Julie Wolter Bork på 24973795 eller specialkonsulent Alma Jensen på 93590211

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 8. og 9. april. Du kan læse mere om os på sst.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Specialkonsulent
København
Specialkonsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udenrigsministeriet

    Sektorrådgiver til den danske ambassade i Indien, Energi

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job