Regionspsykiatrien Midt
Vi søger en souschef (sygeplejerske med stedfortræderfunktion for oversygeplejerske) på Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1, 6. etage ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg.
Stillingen er på 37 timer om ugen og er ledig fra 1. november 2023 eller snarest herefter. Arbejdstiden vil fortrinsvis være på hverdage i dagtiden. Stillingen er en lige fordeling mellem vagter i plejen og administrative dage. Der er ingen krav om weekend- eller helligdagsarbejde ud over det, du selv måtte ønske at byde ind med.
Hvis du har lyst til et job, hvor du både arbejder med ledelse og er med til at gøre en forskel for vores retspsykiatriske patienter, så er du måske vores nye souschef.
Hvem er vi
Som ny souschef på R1, 6. etage bliver du en del af et afsnit, hvor vi har et godt sammenhold, god faglighed og masser af humor. Vi arbejder som udgangspunkt i et rolig afsnit med et lavt konfliktniveau.
Der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling.
Der er plads til 10 indlagte patienter, som alle har enten en behandlings- eller anbringelsesdom. Patienterne har en bred vifte af psykiatriske lidelser og er typisk indlagt i 3-5 år eller længere. Du får mulighed for at være en del af relationsarbejdet med patienterne. Vi bruger gerne vores omgivelser tæt på byen og Søndersø i vores arbejde med patienterne.
Klinisk vejleder for sygeplejestuderende
På 6. etage har vi på nuværende tidspunkt ikke en klinisk vejleder for de sygeplejestuderende. Denne funktion varetages i dag af en af vores dygtige sygeplejersker med mange års erfaring som vejleder. Derfor er der mulighed for på sigt at få funktionen som klinisk vejleder, når div. krav for dette er opfyldt. Der vil fortsat være tæt samarbejde med den kliniske vejleder på 5. etage, da vi er én og samme afdeling. Der er afsat tid til det kliniske arbejde.
En god blanding af nye og gamle
R1, 6. etage består af en plejegruppe på 16 personer, vi er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter. Derudover har vi tæt samarbejde med vores kok, serviceassistenter, psykolog, socialrådgiver, fysioterapeut og afsnittets ledende overlæge.
Vi er en meget blandet gruppe. Derfor vil du møde kollegaer med mange års erfaring, nyuddannede, nogle med ren psykiatrisk erfaring og andre med en bred somatisk erfaring i bagagen.
Dine opgaver er:
Vi hjælper dig godt ind i dit nye job
Det er vigtigt for os, at vores nye kollega og souschef får en god start. Derfor tilbyder vi også – ud over et solidt introduktionsforløb og spændende kursustilbud – op til fire ugers sidemandsoplæring med mentorordning. I den første måned vil du altså være en ekstra kollega på holdet, så vi har tid til stille og roligt at sætte dig ind i retspsykiatrisk sygepleje og dine arbejdsopgaver.
Du får tæt og formaliseret sparring med oversygeplejersken og den ledende overlæge, både under introduktionen og senere i hverdagen. Du vil endvidere få tæt samarbejde med souschefen på 5. etage.
R1 er opdelt på 2 etager med en souschef på hver etage. Der afholdes fælles sparring for souscheferne i huset.
Har du spørgsmål til jobbet, afsnittet eller andet?
Så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Gry Lilliequist, 78474165 eller [email protected] for yderligere information.
Interesseret i jobbet?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os endelig en ansøgning via linket med eksamensbevis og CV.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en godkendt autorisation.
Ansøgningsfristen er 20. september 2023.
Vi forventer som udgangspunkt at afholde ansættelsessamtaler mandag den 25. september 2023.
Indkaldelserne sker via mail og SMS i uge 38.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir