1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Egedal
UDLØBET

Egedal Kommune

Er du vores nye social- og sundhedshjælper i aftenvagt?

Fuldtid

Permanent

Nybøllevej 11, 2765 Smørum, Danmark

SE PÅ KORT
Egedal Sundhedscenter
ID: 2605649
|
Indrykket for 38 dage siden

Vi skal give beboerne den bedste hverdag, de kan ønske sig, på den bedste arbejdsplads, vi kan ønske os – og vi mangler to nye kollegaer til holdet.

To af vores aftenvagter har søgt videre ud i verden, så vi har lige nu to ledige stillinger til besættelse snarest muligt.
 

Om os
48 ældre mennesker bor her på det skønne plejecenter Porsebakken i Ledøje. Der er marker, hestefolde og landlig idyl så langt øjet rækker. 

Plejecenter Porsebakken er fortsat i en spændende udviklingsproces. Vi arbejder vedvarende målrettet på at sikre kvaliteten i vores arbejde - både via undervisning og sidemandsoplæring. Vi har planlagt supervisionsseancer henover året, hvor personalet samles i mindre grupper til sparring om arbejdsmæssige udfordringer og svære situationer med en ekstern psykolog.

Når du er en del af aftenholdet på Porsebakken, samarbejder du tæt med et stærkt hold af dygtige kollegaer for at sikre, at beboerne har livskvalitet og glæde i hverdagen. Vi har fokus på den rehabiliterende tilgang, hvor vi støtter de beboere, der ikke længere kan klare sig selv. Vi vægter højt at vores beboere skal kunne agere i eget liv og have deres selvbestemmelse. 

 

Vi er i alt 14 aftenvagter der arbejder i 2 hold med 7 i dagligt fremmøde og vi mangler to kollegaer nu.

Om stillingen

Din aften starter kl. 14.45 / 15.00 med rapport fra dagholdet i mødelokalet. Her får aftenvagterne en overlevering på de beboere der er røde og gule på vores triage-tavle samt en overlevering på hvad der ellers ser sket i løbet af dagen, som er godt at vide. Vi vil her også fortælle, hvis der er andet særligt man skal være opmærksomhed på i vagten.


Vi bruger CURA som dokumentations- og journalsystem og her finder du alle relevante informationer om beboerne.
 

Opgaverne om aftenen er at sørge for beboerne får den hjælp de har behov for – men stadig med øje for, at der kan være situationer andre steder i huset hvor du ville skulle hjælpe til - de fire afdelinger hjælper hinanden indbyrdes - det vil oftest blive aftalt ved vagtens start, hvor alle aftenvagter mødes og fælles planlægger.
 

Vi tilbyder dig:

  • 2 dages fællesintroduktion til Egedal Kommune og Sundhed og Omsorg, med fokus på bl.a. journalføring, medicin og forflytning.
  • Et skræddersyet introduktionsprogram, hvor vi sammen løbende sikrer, at du bliver præsenteret til Porsebakken, dine nye arbejdsopgaver og kollegaerne på bedste måde. Vi vil meget gerne at du starter med nogle dage i dagvagt, så du også bliver introduceret her.
  • Opfølgende samtaler med leder de første måneder af din ansættelse.
  • Rig mulighed for at få alle dine kompetencer og din viden i spil - og dygtiggøre dig. Vi har et vedvarende fokus på udvikling af medarbejderkompetencer.
  • At blive en del af et velfungerende hold af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
  • Samarbejde og sparring og medansvaret for en bred vifte af sygeplejeopgaver hos beboerne. 
  • Sidemandsoplæring i CURA i det omfang der er behov.
  • Deltagelse i supervisionsseancer med ekstern psykolog.
     

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper med en høj grad af faglighed, selvstændighed og handlekraft.
  • Har faglig stolthed og er nysgerrig på ny viden og udvikling.
  • Ser værdien i at deltage i de daglige plejeopgaver hos beboerne.
  • Er en holdspiller, der bidrager til det gode fællesskab og arbejdsmiljø.
  • Har kendskab til IT på brugerniveau og tager et ansvar for dokumentation i CURA.
     

Yderligere oplysninger
Alle stillingsopslag er nu som udgangspunkt på 37 timer/uge. Som aftenvagt arbejder du typisk i et 5-2 rul og da det jo giver 28 t/uge, skal vi i dialog afklare forholdene omkring planlægning af dit timetal – du er meget velkommen til at kontakte os ved spørgsmål omkring dette. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.

 

Vil du vide mere om stillingerne og arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte leder Rikke Haas på telefon 7259 7069 eller leder Bjarne Webb på telefon 7259 7461.

 

Ansøgningsfrist er den 29. maj 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at søge stillingen allerede i dag. Dato for tiltrædelse efter nærmere aftale, da stillingerne er ledige nu.

Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.

 

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger.

 

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedshjælper
Egedal
Social- og sundhedshjælper
Hovedstaden
SSH
Egedal
SSH
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Egedal Rådhus

    Egedal Kommune

    Ølstykke Hjemmepleje søger social- og sundhedshjælper til dag- eller aftenvagt

    Fuldtid

    Tofteparken 15, 3650 Ølstykke, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Ønsker du dagvagt eller aftenvagt, eller måske en kombination - så finder vi også ud af det. I det faste tværfaglige team i Ølstykke arbejder hjælpere, assistenter og sygeplejersker tæt sammen, for at... Læs mere
    Egedal Rådhus
    Egedal Sundhedscenter

    Fuldtid

    Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Drømmer du om at gøre en forskel for andre mennesker, så er en social- og sundhedsuddannelse helt sikkert noget for dig! Kan du se dig selv i: En hverdag i tæt samspil med andre mennesker, hvor det at... Læs mere
    Egedal Sundhedscenter
    Udløber snart

    Fuldtid

    Damgårdsparken 1, 3660 Stenløse, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Vil du være med til at skabe en hverdag i verdensklasse for Egedal Kommunes borgere, så se her hvad vi kan tilbyde… Stenløse Hjemmepleje oplever både et øget borgerindtag og kompleksitet i forløbene -... Læs mere
    Egedal Sundhedscenter
    Udløber snart

    Fuldtid

    Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke, Danmark

    Indrykket for 36 dage siden

    Udekørende nattevagt til Egedal Kommune Er du passioneret omkring at yde en forskel og ønsker at være en del af et dedikeret team? Egedal Kommune søger nu en social- og sundhedsassistent eller social-... Læs mere
    Egedal Sundhedscenter
    Udløber snart
Søg efter andre job