1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Sundheds- og Ældreministeriet

Erfaren fuldmægtig eller specialkonsulent med politisk flair til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Fuldtid

Permanent

Slotsholmsgade 12, 1216 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2364981
|
Indrykket for 67 dage siden
Vil du arbejde for et fremtidssikret og velfungerende sundhedsvæsen? Vil du bidrage til arbejdet med områder, der er højt politisk prioriterede, som bl.a. udvikling, godkendelse og regulering af lægemidler, vacciner og medicinsk udstyr, medicintilskud, forsyningssikkerhed samt prioritering i sundhedsvæsnet? Og har du interesse for politikudvikling, lovgivningsarbejde og politiske forhandlinger på nationalt og EU-plan? Så har vi jobbet til dig.

Om os
I Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejder vi for at styrke sammenhængskraften og fremme sundheden og velfærden i Danmark. Vi værner om borgernes frie valg og lige adgang til god forebyggelse og behandling. Vi arbejder for gode og ensartede kommunale og regionale rammevilkår, for flere sunde leveår, og for at sikre et robust sundhedsvæsen i udvikling. Vi bidrager til holdbar politikudvikling ved at inddrage omverdenen og skaber derigennem grundlaget for, at regeringen kan lave løsninger, der peger frem og kan føres ud i livet.

Center for Lægemidler og Internationale Forhold understøtter adgang til effektive og sikre lægemidler og medicinsk udstyr. Vi arbejder bl.a. for optimale rammer for lægemiddelsikkerhed, indkøb af lægemidler, prioritering af dyr sygehusmedicin og tilskud, reguleringen af medicinsk udstyr, kliniske forsøg, medicinsk cannabis og apotekssektoren i krydsfeltet mellem politik og lovgivning, nationalt og internationalt. Vi bidrager også til at styrke sundhedsområdet gennem offentlig-privat samarbejde, bl.a. med Life Science sektoren og med eksterne fonde.

Din hverdag hos os
Du får en varieret arbejdsdag og bidrager til at finde løsninger på komplekse og spændende problemstillinger inden for lægemiddelområdet og medicinsk udstyr nationalt og på EU-niveau. Opgaverne spænder bredt og består bl.a. af ministerbetjening, politikudvikling, analysearbejde, folketingsbetjening og lovgivningsarbejde.

I tæt samarbejde med dine kolleger i Danmark og Bruxelles og i dialog med bl.a. Lægemiddelstyrelsen, andre ministerier, Danske Regioner, KL, faglige organisationer og life science industrien vil du bl.a. arbejde med rammerne for behandling med lægemidler samt prioritering i sundhedsvæsnet, lægemiddelsikkerhed og lægemiddellovgivning, medicinsk udstyr, kliniske forsøg, medicinsk cannabis og apotekersektoren. En stor del af kontorets lovgivning er forankret i EU-retten, hvorfor mange af kontorets opgaver også har en international dimension. Konkrete arbejdsområder afhænger af interesse, kvalifikationer og erfaring.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har en samfundsvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.scient.adm., cand.jur., cand.scient.pol. Du har nogle års erfaring med politikudvikling eller internationalt samarbejde fra centraladministrationen, en anden politisk styret organisation, lægemiddelindustrien el.lign.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er fagligt stærk og har god politisk forståelse og dømmekraft.
  • Kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger.
  • Kan knytte faglige relationer og netværk til såvel kolleger inden for ministerområdet som samarbejdspartnere i andre myndigheder, patientorganisationer og organisationer m.fl.
  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner.
  • Tager ansvar, er løsningsorienteret og skaber resultater.
  • Er en holdspiller og trives i en ofte travl og omskiftelig hverdag med mange deadlines.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et stærkt team med dygtige og engagerede kollegaer. Vi er pt. omkring 18 medarbejdere med forskellige baggrunde, heraf 2 teamledere. Faglighed og tillid er kerneværdier i vores arbejde. Vi er nysgerrige og ambitiøse og løser vores opgaver ved at inddrage hinandens kompetencer for at skabe de bedst mulige resultater. Vi har højt til loftet, en uformel omgangstone og tilbyder et meningsfuldt arbejde på et område med stort politisk fokus, faglige udfordringer, samt højt tempo i opgaveløsningen og mange spændende opgaver.

Om ansættelsen
Du bliver ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Ansættes du som specialkonsulent, bliver du omfattet af vores lokalaftale vedr. arbejdstid. Det betyder, at din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 39 timer, og at du tildeles 11 konsulentfridage om året.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til kontorchef Henriette Benzon Bang på tlf.: 2010 1785.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41. Du vil før samtalen blive bedt om at løse en case.

Du kan læse mere om os på www.sum.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialkonsulent
København
Specialkonsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU - FA - Kbh K

    Vil du være med til at drive Københavns Universitets arbejde med diversitet, ligestilling og inklusion?

    Fuldtid

    Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Borgervænget 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job