Er du god til at motivere, lede og udvikle dine medarbejdere? Kan du sikre stabil drift og nå resultater, mens du løbende optimerer driften? Og vil du sætte dit præg på udviklingen af en central enhed? Så er du måske vores nye funktionsleder. Bliv en del af fremtidens Toldstyrelse, og sæt dit aftryk på et vigtigt fagområde En omskiftelig verden stiller løbende nye krav til Toldstyrelsen, og det kræver, at vi styrker både erhvervs- og kontrolområdet og vores stabsfunktioner. Derfor er vi i gang med en forandringsproces med en ny strategisk og organisatorisk retning. Det kan du være med til at præge som funktionsleder i Regulering.
Regulering af toldangivelser for virksomheder og borgere er samlet i én enhed, som har en stor kontaktflade til erhvervslivet. Du og dine ca. 40 medarbejdere er dermed en del af styrelsens ansigt udadtil og yder et stort bidrag til, at vi fremstår fagligt kompetente og udviser en solid kundeforståelse.
Din opgave bliver at lede, motivere og udvikle medarbejderne til at udføre korrekte rettelser af toldangivelser, udbetale godtgørelse og efteropkræve told på import af varer og ydelser. Du får det overordnede ansvar for enhedens drift og ledelse, hvor du med udgangspunkt i Toldstyrelsens fælles ledelsesgrundlag understøtter og tager ansvar for den strategiske udvikling inden for dit ansvarsområde. Strategier, politikker og mål formidler du til dine medarbejdere, så de kender retning og forventninger.
Du får et meget selvstændigt og varieret job med:
- mulighed for at bidrage til at sætte en ny retning for ledelse i Toldstyrelsen
- udfordrende opgaver med mulighed for lederudvikling og personlig udvikling
- sparring med engagerede lederkolleger og dygtige medarbejdere med meget forskellige baggrunde
- daglig kontakt med virksomheder, andre styrelser og øvrige samarbejdspartnere.
Du vil få god hjælp fra en souschef, som i samarbejde med dig varetager de daglige personale- og driftsmæssige ledelsesopgaver. Souschefen refererer til dig.
Du indgår i en ny ledergruppe, der er i gang med at konsolidere sig i en ny organisation med en ny strategi, og vil referere til Toldstyrelsens underdirektør for Erhverv.
Erfaren personaleleder med fokus på sikker drift og løbende optimering Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det vil være en fordel at have et godt kendskab til jura, herunder særligt forvaltningsret og EU-ret. Vi forventer, at du har flere års erfaring med personale- og driftsledelse.
Hvis du har indsigt i toldområdet, er det en fordel, men det er ikke et krav. Har du en god forståelse af Toldstyrelsens opgaver og ikke mindst myndighedsopgaven, er du godt på vej. Vi ser frem til at høre, hvordan du vil omsætte dine ledererfaringer i netop denne stilling.
Det er vigtigt, at du kan trives i et tæt dagligt samarbejde med enhedens souschef, med de øvrige funktionsledere i afdelingen og med underdirektøren for Erhverv.
Desuden lægger vi vægt på, at du:
- har et stort engagement og kan motivere medarbejderne, så de får gode forudsætninger for at leve op til deres potentiale
- er handlekraftig og holder hovedet koldt, når det brænder på
- har øje for forbedringspotentiale, så du løbende bidrager til at udvikle ydelser, øge kvaliteten og skabe effektive processer
- kan kommunikere både diplomatisk, empatisk og tydeligt afhængigt af budskab og formål
- skaber resultater gennem konstruktiv dialog og inddragelse – både internt med medarbejderne og eksternt med virksomheder og brancheorganisationer
- er hurtig til at sætte dig ind i ny lovgivning osv.
Vi sikrer smidig handel Toldstyrelsen bygger på en kultur præget af faglighed, ansvar, samarbejde og udsyn, hvor medarbejdere er kompetente og engagerede, og hvor nærværende ledere tager fagligt ansvar, sætter retning og prioriterer.
Styrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber.
I erhvervsenhederne arbejder vi hver dag på at sikre smidig handel på tværs af grænser og på, at virksomheder betaler den korrekte told til tiden. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.
Kontakt og ansættelsesvilkår Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 23. august 2024.
Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte underdirektør for Erhverv Charles Conrad på telefon 72 37 22 76.
Vi forventer at holde første samtalerunde i uge 36 og anden samtalerunde i uge 37. Der vil indgå en personprofilanalyse og en logisk test i rekrutteringsprocessen. Forud for ansættelsen indhenter vi straffeattest og referencer.
Tiltrædelse 1. november 2024 eller efter aftale.
Stillingen er klassificeret i lønramme 36. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.
Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på
toldst.dk/job.