1. Alle Job
  2. IT
  3. Odense
UDLØBET

Region Syddanmark - Forberedelse og Flytning

Erfaren projektleder med solid organisationsforståelse til spændende opgaver frem mod det nye OUH

Fuldtid

Permanent

Kløvervænget 8, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
Region Syddanmark
ID: 2445656
|
Indrykket for 89 dage siden

Kan du lide at få opgaver, hvor der kun er en delvis opskrift på løsningen, og er du projektleder med stærke IT-kompetencer og stor teknisk viden, der trives i maskinrummet tæt på projektdeltagere? Så kom med på holdet i afdelingen Forberedelse og Flytning på OUH, hvor vi sammen skal forberede ibrugtagning og flytning af hele sygehuset til det nye OUH.

Afdelingens opgaver udvikler sig hele tiden. Vi står endnu en gang foran, at både omfang og karakter af vores opgaver ændrer sig. I den forbindelse er der identificeret en række opgaver omkring IT, som bliver forankret i Forberedelse og Flytning.

Byggeriet af det nye OUH er godt i gang ved Syddansk Universitet i det sydlige Odense. Det nye OUH vil samle det nuværende Odense Universitetshospital (OUH), Børne- og Ungepsykiatrien samt voksenpsykiatrien. Det samlede byggeri bliver ét af de største i Danmark, og vi planlægger en af verdens største hospitals flytninger.

Primære opgaver
Der er tale om en nyoprettet stilling/funktion i Forberedelse og Flytning, hvor du i samarbejde med primært Klinisk IT skal understøtte, styre og facilitere følgende tre hovedopgaver:

  1. Strategi for udskiftning af IT-udstyr og implementering af en række koncepter
    Der er udarbejdet en strategi/koncepter for brug, udskiftning og håndtering af alt IT-udstyr. Strategien vedrører hver type af udstyr (Pc’er, printere, skærme osv.) og bliver styrende for eventuelt indkøb og udskiftning af IT-udstyr. Strategi for PC´er og skærme har eksempelvis betydning for koncept for udskiftning af IT, hvilket igen har betydning hvad der skal flyttes med på det nye OUH og for indkøb, der skal foretages for at efterleve strategi og koncepter. Derfor er der brug for, at strategien operationaliseres.
     
  2. Overblik over IT-udstyr
    Vedligeholdelse af overblik over alt IT-udstyr på nuværende OUH er centralt ift. ibrugtagning, udarbejdelse af liste over, hvad der kan genbruges og flyttes med. For at kunne afdække hvor meget og hvilket udstyr der er tale om, forudsætter det en systematisk proces og et detaljeret overblik. Dermed skal skabes en direkte sammenhæng mellem det nuværende lT-udstyr og planlagt IT-udstyr på det nye OUH.
     
  3. Estimering af ressourcer til understøttelse af driftsorganisation i flytteperioden
    På baggrund af ovennævnte arbejde med strategier, koncepter og overblik over IT-udstyr skal der udarbejdes et estimat og detailplanlægges ift. hvilke og hvor mange ressourcer, der skal afsættes hvornår for at understøtte afdelingerne/driftsorganisationen generelt i forhold til flytterelaterede opgaver inden for IT-området, så flytningen kan blive en succes. Endvidere understøtte ibrugtagning af bygningen IT-mæssigt ved udarbejdelse af en detaljeret plan.

Dine samarbejdsrelationer vil særlig være ift. Klinisk IT, Bygningsdrift og service, Logistikafdelingen, Medicoteknisk afdeling og Regional IT.

Dine opgaver er af kritisk og afgørende betydning for den forestående flytning til det nye OUH. Derfor får du direkte reference til programdirektøren, der har ansvar for transformationen til og gennemførelse af flytningen til det nye OUH.

Kvalifikationer og kompetencer
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende, men vi lægger vægt på, at du:

  • Har flere års erfaring med IT/tekniske projekter (minimum 5 års erfaring) og gerne fra et sygehus
  • Du skal have en solid IT-mæssig/teknisk ballast, og det er et krav, at du har forståelse og viden om IT-udstyr og IT- infrastruktur i bred forstand.
  • Er en glad og motiveret problemknuser, der er vant til at kommunikere på alle niveauer og er en god afslutter
  • Har solid organisationsforståelse og erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation

Af dine personlige kompetencer forventer vi, at du:

  • Har et højt engagement og er god til at samarbejde
  • Er resultatorienteret men ikke glemmer processen
  • Er drevet af ordentlighed og er tillidsvækkende
  • Er i stand til at tage ansvar og træffe beslutninger, og når resultater på et højt kvalitetsniveau
  • Motiverer og inspirerer projektdeltagere og samarbejdspartnere
  • Arbejder målrettet og sikrer, at projekter bliver færdige til tiden og med den aftalte kvalitet

Om Forberedelse og Flytning
Forberedelse og Flytning skal hjælpe organisationen med at blive klar til udflytningen til det nye OUH.

Afdelingen består af en programdirektør, en sekretariatsleder (aktivering- og flytteplanlægning), sekretær, syv konsulenter og studentermedhjælp med forskellig faglig baggrund. Vi håndterer større opgaver i flytte- og forberedelsesarbejdet, herunder strategisk porteføljestyring, procesledelse og ledelsesunderstøttelse i relation til større tværgående forretningskritiske projekter, samt at være bindeled mellem Projektorganisationen for Nyt OUH (ansvarlig for byggeri) og OUH.

Afdelingen har et meget bredt opgavefelt og vores arbejde veksler mellem at være koordinerende og udførende. Rollen afgøres nærmere i samspil med samarbejdspartnere.

Den igangværende forberedelses- og flytteopgave kan opdeles i tre hovedspor:

  • Operationel driftsplanlægning og implementering (driftsparathed)
  • Aktiveringsplanlægning (klargøring af bygninger, udstyr, træning)
  • Flytteplanlægning og klargøring til drift (herunder beredskab)

Vi prioriterer gensidig fleksibilitet, så der er mulighed for op til to dages hjemmearbejde om ugen, når opgaverne tillader det.  Der er en uformel omgangstone i afdelingen.

Yderligere oplysninger 
Vil du gerne vide mere, er du velkommen til at kontakte programdirektør Martin Fejring på telefon 30642007 eller mail [email protected] 

Stillingen er på 37 timer pr. uge med forventet tiltrædelse den 1. marts 2024.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling.

Arbejdssted er OUH, Odense.

Ansøgningsfristen er den 21. december 2023.

Indkaldelse til samtale sendes 8. januar 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes den 10. januar 2024.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Syddanmark
Projektleder
Odense
IT
Syddanmark
IT
Odense

Andre job der minder om dette

    Civica

    Civica

    Projektleder til regn- og spildevandshåndtering

    Fuldtid

    Carl Nielsens Kvarter 14, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Har du gennemslagskraft, og brænder du for at stå i spidsen for en effektiv og grøn omstilling af regn- og spildevandshåndteringen i en af landets største boligorganisationer? - så er jobbet som proje... Læs mere
    Civica

    Fuldtid

    Ørbækvej 268B, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Carl Nielsens Kvarter 14, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Lerchesgade 31, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Nørregade 29, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 48 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Syddanmark
Projektleder
Odense
IT
Syddanmark
IT
Odense