1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

FINANSTILSYNET

Erfaren projektleder til Finanstilsynet

Fuldtid

Permanent

Strandgade 29, 1401 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2525786
|
Indrykket for 152 dage siden
Vil være med til at digitalisere og understøtte Finanstilsynets arbejde? Vi er på udkig efter en erfaren projektleder, der engageret vil bidrage til igangsætning, implementering og forankring af projekter, samtidig skal du have en interesse for IT og digitalisering.

I rollen som IT-projektleder vil du anvende din erfaring inden for IT-projektledelse med et fokus på implementering af forskellige projekters løsninger fra idé, behov og krav til forankring og forvaltning. Du vil arbejde med projekter, som strækker sig over alt fra få måneder til flere år.

Du kan eksempelvis komme til at arbejde med:

  • Strategiske IT-projekter
  • Digitaliseringsprojekter omkring procesoptimering
  • EU-lovgivningsprojekter
  • IT-tekniske projekter som Managed Detection and Response og OneDrive
  • Infrastruktur projekter som implementering af integrationsplatform
Jobbet som projektleder
Som projektleder i Finanstilsynet gennemfører du IT-projekter fra ideen, behovet eller når de eksterne krav opstår – til den færdige løsning leveres og er implementeret i organisationen. Du forventes sideløbende med projektet også at håndtere andre mindre IT-projekter, foranalyser, udarbejdelse af One-pagere for forretningsidéer og projekter, SKI udbud etc.

Du kommer til at indgå i et dynamisk fagligt fællesskab i vores projektledelses- og forvaltningsenhed med syv dedikerede IT-projektledere og to systemforvaltere, hvor der er fokus på løbende videndeling og sparring. Samtidig bliver du en del af et kontor med 30 engagerede IT-medarbejdere.

Der vil være en stor berøringsflade til husets øvrige kontorer gennem de opgaver, som skal løses.

Du vil i det daglige bl.a. være beskæftiget med:

  • kortlægning af opgaver og hjælpe huset med at håndtere projekter, der understøtter de forretningsmæssige behov
  • gennemførelse af projekter i overensstemmelse med de aftalte mål
  • lede projektgrupper sammensat af dine IT-kollegaer og andre af husets medarbejdere
  • at teste og kvalitetssikre tekniske løsninger
  • at hjælpe til med indførelse og forankring af projektets leverancer
  • varetagelse af leverandørstyring
  • løbende rapportering til projektets styregruppe og referencegruppe med deltagelse af øvrige medvirkende interessenter.
Som kommende IT-projektleder i Finanstilsynet forventer vi af dig, at du:

  • udfører effektiv projektledelse af diverse projekter i overensstemmelse med bl.a. strategiske mål, herunder omsætning af forretningsmæssige behov
  • foretager kvalitetssikring af dine projekters leverancer
  • har opnået gode erfaringer med projektlederrollen og interessenthåndtering
  • har erfaring med facilitator-rollen og er god til at skabe fremdrift, samarbejde og skabe ”team spirit” i dine projekter
  • har erfaring med afklaring af tekniske behov med afsæt i de IT-strategiske rammer og forretningsmæssige behov
  • har erfaring med procesarbejde og har en god procesforståelse
  • har erfaring med udarbejdelse af krav, udbudsmateriale og gennemførelse af udbud
  • formår at arbejde standardiseret og struktureret efter Finanstilsynets IT-projektmodel
  • medvirker til at styrke og professionalisere vores i projekt- og forvaltningsenhed og arbejdet i Finanstilsynets IT-kontor
  • i løbet af kort tid formår at sætte dig ind i de IT-strategiske og forretningsmæssige behov og har en forståelse for Finanstilsynets virke som finansiel ”vagthund”
  • har en relevant akademisk uddannelse, som f.eks. ingeniør, datalog, cand. IT, økonom eller jurist
  • har minimum to års erfaring med projektledelse af mindre og større projekter og meget gerne har erfaring med de særlige forhold omkring offentlige udbud, EU-udbud, indkøb via SKI rammeaftaler mv.
  • vi ser gerne, at du er certificeret projektleder f.eks. IPMA eller PMP
  • kan formulere dig klart og tydeligt på såvel dansk som engelsk.
Udover en høj faglighed lægger vi vægt på, at du har en god situationsfornemmelse, der gør dig i stand til at kommunikere og agere professionelt med såvel interne som eksterne interessenter på alle niveauer. Desuden er du som person struktureret og skarp i din prioritering. Du opsætter klare mål og succeskriterier i dine projekter, ligesom du er god til at følge op og herigennem skabe synlig fremdrift. Din effektivitet og gennemslagskraft hjælper dig til at (over)holde fastlagte leverancerammer så som kvalitet, tid og økonomi.

Finanstilsynet som arbejdsplads
Finanstilsynet er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø, hvor du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde. Hos os kommer du tæt på den finansielle sektor, arbejder med aktuelle og nærværende problemstillinger, og du vil opleve, at din indsats bidrager til opfyldelsen af væsentlige samfundsnyttige formål. Vi tilbyder selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver, og vi har en attraktiv pakke med goder og fordele. Herudover har vi et internt karriere- og kompetenceprogram, som vil give dig rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Du vil opleve en god balance imellem dit arbejdsliv og dit personlige liv. Læs mere om kontoret og om Finanstilsynet på vores hjemmeside og på LinkedIn.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet og vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest.

Vil du være en del af holdet?
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk eller via ”Søg”-knappen senest søndag d. 24. marts 2024. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 15 via teams og 2. samtaler med fysisk fremmøde i uge 16. Der vil blive anvendt test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Spørgsmål?
Yderligere information om stillingen og projektet kan fås ved henvendelse til vicekontorchef Malene L. Hansen på telefon 33 55 84 22 eller IT-chef Rolf Jarlbæk på telefon 33 55 82 19. Oplysninger om ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på telefon 91 33 70 80.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
IT-projektleder
København
IT-projektleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    It- medico og telefoni

    Junior Epic Owner til agil IT-projektledelse

    Fuldtid

    Borgervænget 7, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Århusgade 110, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job