1. Alle Job
  2. Industri
  3. Køge

Targeting v/Jeanette Juhlin

Erfaren QA-Specialist - til frigivelse af produkter

Fuldtid

Permanent

Københavnsvej 140, 4600 Køge, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2592164
|
Indrykket for 17 dage siden

søges til pK Chemicals QA-team, der er velfungerende, kompetent og selvkørende - så det skal du også være. 

Stillingen indeholder et bredt udsnit af QA-opgaver og flere kan komme til, så du får gode muligheder for at videreudvikle dine QA-kompetencer. Du får ansvar for og stor medbestemmelse over dine opgaver. Der er tid til fordybelse, men der er også dage, hvor det går rigtig stærkt, og opgaverne blev andre end dem, du havde planlagt og forventet.

pK Chemicals (PKC) er en af verdens førende virksomheder inden for fremstilling af Dextran, der bl.a. indgår i specialprodukter til medicinal- og kosmetikvirksomheder. PKC har hovedkontor på Københavnsvej i Køge i en ny administrationsbygning og har produktionssites både i Køge og Hårlev. Begge sites har en god kantine (morgenmads- og frokostordning) og fine kontorfaciliteter.

Stillingen er ledig, da en af vores dygtige QA-specialister har valgt at gå på pension.

Det er en fuldtidsstilling, der er flextid, og du får dit eget kontor. Du har primær arbejdsplads på produktionssitet i Hårlev, men arbejder også ofte i Køge og supporterer QA-funktionen her. Kvalitetsafdelingen, der dækker de to sites, består af et QC-laboratorie med 6 medarbejdere, og QA-teamet, der består af 3 QA-specialister. Du refererer direkte til QA/QC-direktøren.

Opgaverne:

  • Selvstændig frigivelse af PKC’s produkter og behandling af afvigelser og håndtering af ændringssager
  • Sparringspartner for QA-gruppen, QC-gruppen og produktionen
  • Styring/deltagelse i projekter
  • Håndtering af kundeforespørgsler og deltagelse i både kunde- og myndighedsaudits i form af forberedelse og fremlæggelse af dokumenter

Som ny QA-kollega må du gerne byde ind med:

  • En relevant, akademisk uddannelse (kemiker, farmaceut, ingeniør eller lign.)
  • Erfaring med GMP–produktion og erfaring med frigivelse af produkter
  • Erfaring med krav til og godkendelse af IQ/OQ/PQ-dokumentation
  • Dansk og engelsk på højt niveau - dygtig IT-bruger
  • Har du kendskab til validering af IT-systemer og/eller er du uddannet auditor vil det være en fordel

Som person er du positiv, selvstændig, struktureret og robust. Du er god til at finde gode løsninger på de udfordringer, der viser sig i en produktionsvirksomhed.

Hvad kan PKC så tilbyde dig?

  • Udfordringen ved at være i en vækstvirksomhed og arbejde inden for dit interessefelt med spændende og varierede arbejdsopgaver og muligheden for at være med til at levere produkter, som vi er stolte af
  • Ansvar, medbestemmelse og lydhørhed over for nye idéer
  • En organisation som synes, det er vigtigt, vi også har det sjovt
  • Gode personlige udviklingsmuligheder og en løn der passer til dine kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Send din ansøgning og CV ASAP til Targeting Personalerådgivning, der hjælper PKC med rekrutteringen. Du sender til [email protected]. Vil du vide mere, så ring til Jeanette Juhlin på mobil 4075 0202. Vi vil løbende indkalde til samtaler.

Transport: Bor du syd for København, slipper du for den daglige kø-trafik ind mod byen – bor du i eller nord for København, kører du mod trafikken både morgen og aften. Køretiden fra Rådhuspladsen til Køge er 34 minutter (iflg. Krak) og 50 minutter til Hårlev. Med toget tager det ca. 35 min. fra Københavns Hovedbanegård til Ølby Station. Herfra er der 1,5 km til PKC’s adresse. Der er også tog til Hårlev.

Hvem er så vi?

"pK Chemicals A/S (PKC) er en af verdens førende virksomheder inden for fremstilling af dextran, dextranderivater og specialprodukter til medicinal- og kosmetikvirksomheder. I pK Chemicals bygger vi tillid ved at sikre de højeste produktkvalitetsstandarder på markedet. Vi ønsker at tiltrække fagligt dygtige samt passionerede mennesker, som ønsker at gøre en væsentlig forskel for pK Chemicals, vores kunder og samarbejdspartnere. Vi er godt 70 medarbejdere fordelt på 2 sites i Køge og Hårlev, og alle medarbejderes indsats tæller. Se mere på www.pkcas.dk." 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Laborant
Køge
Laborant
Sjælland
Ingeniør og naturvidenskab
Køge
Ingeniør og naturvidenskab
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Peab Asfalt A/S

    Alsidig Altmulig-medarbejder til asfaltlaboratorium, Køge

    Fuldtid

    Nordhavnsvej 15A, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Støberivej 4, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Køge

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job