1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Klimatilpasning Nord

Erfarne projektledere til klimatilpasningsprojekter i Københavns Kommune

Fuldtid

Permanent

Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2525968
|
Indrykket for 151 dage siden

Vil du være med til at udvikle byrums- og klimatilpasningsprojekter i verdensklasse?

I Københavns Kommunes enheder for Klimatilpasning søger vi pr. 1. maj 2024 eller snarest herefter erfarne projektledere til udvikling af byrums- og klimatilpasningsprojekter. Hos os for får du ca. 60 dedikerede kollegaer, der arbejder sammen om at løfte klimatilpasningsudfordringerne i København.

Vi er godt i gang. Karens Minde Aksen, Enghaveparken og Bryggervangen er blot nogle af de projekter, som vi stolte kan vise frem. Vi er i øjeblikket i fuld gang med at udvikle og anlægge projekter i bl.a. Rantzausgade, Bispeparken/Grønningen og Ørnevej/Vibevej/Glentevej, og i nærmeste fremtid går vi i jorden på Strandboulevarden og på Vestre Kirkegård.

Vores arbejde går ikke ubemærket hen, og vi arbejder tæt sammen med kollegaer i andre byer i både ind- og udland for til stadighed at være på forkant med, hvad der rører sig inden for området.

Som noget unikt har du hos os mulighed for at have forskellige roller og udfolde dine kompetencer og interesser i alle projektets faser fra tidlig planlægning til udførelse, og du kan være involveret i flere spændende projekter på samme tid.

Vi er repræsenteret bredt fagligt inden for byplanlægning, vandhåndtering, bynatur, byrum, trafik, omverdensinddragelse, anlægsstyring, byggeledelse, økonomi, strategi- og visionsudvikling. Vi har et tæt kollegaskab i en stærk interessebåret kultur, hvor det er vigtigt med samarbejde og daglig sparring i løsning af projekter og opgaver. Vi prioriterer at finde tid til sociale arrangementer og kollegial hygge i en ofte travl hverdag. Med jævne mellemrum drager vi i samlet flok ud for at se vores igangværende projekter, og vi afholder jævnligt fyraftensoplæg, hvor vi gerne henter inspiration udefra.

Jobbet
Som projektleder i Klimatilpasning vil du arbejde med anlægsprojekter i alle faser fra foranalyse til indvielse, og du vil have stor indflydelse på, hvordan opgaverne løses. Du varetager bygherrerollen og fungerer som bindeled mellem de parter, du skal involvere og samarbejde med. Parterne er både interne og eksterne interessenter, borgere, rådgivere, entreprenører og forsyningsselskabet HOFOR. Du har det overordnede ansvar for projektet og står for styring af tid, økonomi, risikohåndtering, kvalitet og proces i projekterne og sikrer på den måde fremdrift, overblik, koordinering og faglig kvalitet.

Projekterne løses i tværfaglige projektgrupper, som samarbejder om de mange opgaver i projekterne, herunder fx at gennemføre udbud og forestå kontrahering med rådgivere og entreprenører, skrive politiske indstillinger, stå for kommunikation og samarbejde med Lokaludvalg, borgere og øvrige interessenter og rigtig meget andet.

Hvem er du?
Du er en engageret og udadvendt person med baggrund som ingeniør, landskabsarkitekt eller lignende. Du har minimum tre års erfaring med projektledelse eller projektering af større eller mindre anlægsprojekter. Du har måske erfaring fra rådgiver- eller forsyningsbranchen eller fra kommunal/offentlig ansættelse. Du har erfaring med eller interesse for projektledelse inden for byrum- og klimatilpasning samt planlægning, styring og anlæg i kommunal sammenhæng. Vi lægger vægt på, at du arbejder selvstændigt, men samtidig kan indgå i et team af engagerede og professionelle medarbejdere med forskellige faglige profiler.

Som projektleder lægger vi vægt på, at du har

  • erfaring med projektledelse, herunder gerne en projektlederuddannelse
  • stærke samarbejdskompetencer og kan facilitere processer med mange forskellige aktører på tværs af faggrænser og administrative enheder  
  • erfaring med implementering af visioner og strategier i konkrete planer og projekter
  • erfaring med koordinering og styring af anlægsprojekter ift. aftaler, tid, økonomi, kvalitet, risici og omverdensinddragelse fra program til færdigt anlæg  
  • erfaring med udbud, kontrahering og kontraktstyring (ABR18) af teknisk rådgivning og entreprenørarbejder 
  • erfaring med håndtering af interessenter, herunder borgerinddragelse

Som person lægger vi vægt på, at du

  • har konkret arbejdserfaring med byrumsprojekter, gerne i kombination med skybrudssikring og klimatilpasning
  • arbejder struktureret og er god til at skabe overblik samt til at have fokus på fremdrift
  • kan prioritere og strukturere opgaver
  • kan samarbejde og håndtere skiftende mål for arbejdsopgaverne undervejs i processen
  • er imødekommende og kan kommunikere direkte, åbent og inddragende
  • taler og skriver dansk på et professionelt niveau

Desuden er det en fordel, hvis du har

  • erfaring med offentlig forvaltning og har arbejdet i en politisk ledet organisation
  • generel forståelse for hydrauliske modeller og afløbsteknik, herunder fx overfladeløsninger til afvanding, som LAR-anlæg eller regnvandsbassiner
  • generel forståelse for anlægstekniske løsninger i praksis
  • erfaring med udarbejdelse af anlægsoverslag for afløbstekniske løsninger

Om os
Vi er tre enheder i Området for Klimatilpasning og Anlæg, der arbejder med byrums- og klimatilpasningsprojekter. Vi er bygherre på projekterne, som vi har ansvaret for planlægning og styring af. Vi arbejder med projekterne fra den tidlige udvikling, til de er færdiganlagt og overdraget til drift. Dette arbejde foregår i et tæt samarbejde med Forsyningsselskabet HOFOR, som er en vigtig samarbejdspartner, når vi skal sikre en god fremtidig vandhåndtering i byen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med Københavns Kommune.  

Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedschef Marianne Jensen på 2330 9770 eller enhedschef Stine Cecilie Brink på 5137 0337. 

Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen her: Teknik- og Miljøforvaltningen | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Søg via linket senest torsdag den 14. marts 2024
Samtaler forventes at foregå i uge 12.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Spildevand

    Specialist i spildevandsprojekter til hovedstadens klimasikring

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Århusgade 110, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job