1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Skive
UDLØBET

Skive Kaserne

Faghjælper til Uddannelsessektionen (S7) ved Ingeniørregimentet i Skive

Fuldtid

Permanent

Søndre Boulevard 1, 7800 Skive, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2774964
|
Indrykket for 56 dage siden
Er du klar til at gøre en forskel for Ingeniørregimentets og Hærens kommende førere?

Så er stillingen som faghjælper i uddannelsessektionen helt sikkert noget for dig.

Om os

Uddannelsessektionen er underlagt ST Ingeniørregimentet. Vores opgave er udvikling af Ingeniørregimentets uddannelsesgrundlag samt koordinering og gennemførelse af strukturelle uddannelser, herunder Føreruddannelse I og II for hhv. mellemledere og officerer ved Ingeniørtropperne.
Endvidere gennemfører vi UDD af GSU STP hold til støtte for HSGS med et hold hvert halvår frem til og med DEC 2025.

Uddannelsessektionen består i øvrigt af én chef, MJ, én næstkommanderende/sagsbehandler KN, én SBH/udvikler KN, én sagsbehandler SSG, en holdfører/lærer PL, fem faglærere OS, samt en kadre på seks LÆ/INST i GSU STP strukturen. Sektionens medarbejdere bidrager alle særdeles positivt til et udviklingsorienteret samarbejdsmiljø, og de arbejder kompetent, loyalt og engageret med at uddanne de bedste ledere og mellemledere ved Ingeniørregimentet.


Om stillingen

Stillingen omfatter som udgangspunkt nedenstående opgaver:
• Understøtter faglærerne med praktiske opgaver, herunder pakning og klargøring af materiel til feltdage og øvelser såvel som eftersyn, samt bistå med vedligehol-delse efter brug.
• Bistå FAGLÆ/INST under undervisningslektioner herunder virke som hjælpeinstruktør såvel som udarbejdelse af undervisningsmateriale.

• Bindeleddet mellem uddannelsessektionen (S7) og logistiksektionen (S4) inden for logistik og forsyningstjenesten, og til enhver tid kende status på sektionens materiel og køretøjer.

• Understøtter brugervedligeholdelse på sektions materiel og køretøjer.

Arbejdet kan som udgangspunkt løses som daglig tjeneste. Der vil ca. 20 dage om året være opgaver, som ligger uden for den daglige tjeneste. Du skal være klar til at støtte vores kurister med småopgaver under deres virke som gruppeførere.



Om dig

Du bør have kendskab til Kampingeniørtjenesten og gerne erfaring inden for det logistiske område, men ikke et krav.

Som person er du dedikeret, engageret og ansvarsbevidst. Du kender værdien af at yde service. Du har et godt humør og kan både arbejde selvstændigt og indgå i et samarbejde med andre.
Du skal virke som rollemodel og skal kunne påtage dig rollen som mentor for yngre kolleger inden for vedligeholdelsestjenesten.

Det er et krav for funktionen at du har eller som minimum med kort tidshorisont, erhverver dig C-kørekort med efterfølgende omskoling til sektionens køretøjer.

Det er ønskeligt at du har truckcertifikat, er kranomskolet og har ADR-Bevis. I fald du ikke besidder disse kompetencer, skal du være forberedt på at erhverve dig disse.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Uddannelsessektionen, MJ Henrik Virenfeldt, på mail: IGR-S7-01 @mil.dk eller på telefon 25 30 10 73.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 13. december 2024 og samtaler forventes afholdt 17. december 2024.

Stillingen er til besættelse snarest muligt, men endelig tiltrædelsesdato koordineres og aftales i samarbejde med afgivende chef.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Skive
Sagsbehandler
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Skive
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Pleje & Omsorg

    Sagsbehandler til Visitation & Hjælpemidler, kropsbårne hjælpemidler

    Fuldtid

    Resenvej 25, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Kompagnigade 11, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Ledig sekretærstilling til dig, der mestrer en empatisk kontakt og tillige er stærk i regnskab og bogføring - 24 timer om ugen! Vores sekretær går på pension og vi søger derfor en deltidssekretær, der... Læs mere
    HospiceLimfjord
    Udløber snart

    Fuldtid

    Kongsvingervej 1, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Mejsevej 1, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job