1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Frederikshavn
UDLØBET

Flådestation Frederikshavn

Faglærer og instruktør til Basisuddannelseselementet ved Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed

Fuldtid

Permanent

Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2568378
|
Indrykket for 22 dage siden
Ved Center for Maritim Uddannelse og Skibssikkerhed (CMS) har vi fokus på at udvikle vores medarbejdere, øge deres kompetencer som delingsinstruktører, for på sigt at kunne hjælpe dem videre i deres virke og karriere i Søværnet.

Derfor søger vi en oversergent med de rette kvalifikationer og holdninger, med flair for undervisning, og som ønsker at have med mennesker at gøre. Stillingen som delingsinstruktør ved CMS er måske noget for dig?

Om os

CMS understøtter, at Søværnets medarbejdere og Reserven gennem hele karrieren fleksibelt kan udvikle deres viden og kompetencer – så vi alle står forbundne og forpligtet i løsningen af Søværnets opgaver.

Fremtiden bliver mere kompleks og uforudsigelig, og kravene til soldaterne bliver større. Derfor skal vi arbejde agilt i den måde, vi tænker og udvikler uddannelse og træning på.

På CMS uddanner og træner vi Søværnets medarbejdere til at løse unikke opgaver. Vores uddannelser og træning hviler på et stærkt fagligt vidensgrundlag inden for de maritime kerneområder. Størstedelen af aktiviteterne foregår lokalt, hvor vi har specialiserede træningsfaciliter. Når det er muligt, bringes uddannelsen ud til kursisterne, ligesom vi i høj grad understøtter enhedernes træning gennem seariding i rammerne af DANSARC.

CMS er videns- og kompetencecenter, underlagt Søværnskommandoen, geografisk placeret i henholdsvis Bangsbo, Frederikshavn og i Hvims, Aalbæk og vi er i alt 65 medarbejdere. Vi er ansvarlig for uddannelser og træning inden for en lang række grundlæggende maritime uddannelser og skibssikkerhed med fokus på M100 og M200 funktionsniveauer. Imidlertid henvender vores mange efteruddannelser sig bredt til personel i Søværnet, det øvrige Forsvar og andre offentlige myndigheder.

Om stillingen

Du skal virke som instruktør, ledelsesmentor og faglærer ved de uddannelser, som elementet er ansvarlig for at gennemføre. Du skal desuden bidrage til udvikling, planlægning, gennemførelse og kontrol af stillingsrelevant undervisning.

Som oversergent ved Basisuddannelseselementet, SBU, fungerer du som delingsinstruktør for de værnepligtige og marineelever, der skal gennemføre Søværnets fire måneders basisuddannelse – hvoraf, de fire af ugerne er sejlads.
Herudover skal du varetage en betydningsfuld rolle som mentor og vejleder for de sergenter, der gennemfører ledelsespraktik ved SBU. Du får til opgave, aktivt og loyalt, at formidle ledelsens hensigter og mål til underlagt personel.
Med reference til strategi for sergentgruppen i Søværnet vil du hermed opnå at anvende og udvikle din faglighed og dine ledelseskompetencer.

Som delingsinstruktør og ledelsesmentor får du stor indflydelse på den faglige, såvel som den holdningsmæssige dannelse af alle basiselever, der møder Søværnet for første gang. Det er en ansvarsfuld og spændende opgave, der stiller store krav til instruktørens kompetencer som formidler, mentor og leder.

Din kendskab og erfaring til forskellige personligheder, og evnen til at skabe et optimalt samarbejde, er vigtigt. Det kræver derfor, at du udstråler god, motiverende energi, der kan overføres i arbejdet med relationerne. Instruktørens vigtigste opgave er at opnå de bedste resultater i forhold til at skabe læring, trivsel og motivation hos basiseleverne.
Ud over instruktør- og mentorrollen, byder stillingen også på en række administrative opgaver, herunder lettere sagsbehandling inden for afgrænsede områder. Opgaverne er relateret til basiselevens uddannelse for eksempel personeladministration, føring af lister, udfærdigelse af bedømmelser mv. Alt dette vil du naturligvis blive klædt på til.

Om dig

Du er oversergent. Alternativt er du velbedømt, erfaren og udnævnelsesparat sergent. Du vil muligvis kunne komme i betragtning til stillingen under forudsætning af, at der indgås en udviklingskontrakt.

Du har en professionel og ansvarsbevidst tilgang til opgaverne, er initiativrig samt formår at igangsætte opgave- og problemløsninger. Du er en anerkendende fleksibel team player, der er i stand til at inddrage andres erfaringer og synsvinkler i relation til dit daglige virke.

Du kan kommunikere anerkendende i et klart og forståligt sprog. Du kan bevare overblikket i pressede situationer, samt arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet.

Vi ser gerne, at du har erfaring fra sejlende tjeneste, samt gennemført følgende kurser; Militær Fysisk Træner 1 og skydelederuddannelsen.
Mangler du en eller flere af disse kvalifikationer, opfordrer vi dig til at søge alligevel. Du vil efterfølgende indgå i et uddannelsesforløb.

Er du for nuværende tjenestegørende i et andet værn, kan du også komme i betragtning til stillingen, såfremt du er indforstået med at skulle overføres til Søværnet samt gennemgå visse grundlæggende kurser for at kunne forrette sejlende tjeneste.

Helbredskrav:
Forsvarets Fysiske Basiskrav
Blåt bevis

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå og vedligeholde Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Elementleder SSG Marie Gyldendal på tlf.: +45 728 55111 eller e-mail [email protected], alternativt sektionschef Michel Timmers +45 728 55170 eller e-mail [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent kontorfuldmægtig Rikke Thomsen ved Forsvarets Personalestyrelse, mail [email protected].

Ansøgningsfristen er 25. april 2024, og efter vurdering gennemføres samtalerne løbende eller umiddelbart efter ansøgningsfristen. Stillingen er til besættelse pr. 1. juni, og vil foregår efter aftale i koordination med din nuværende chef. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket ”Send ansøgning”. Det anbefales at vedlægge CV, evt. FOKUS samt øvrige bilag med relevans for stillingen sammen med ansøgningen.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Fast tjenested vil være Frederikshavn.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå og vedligeholde Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Der vil være mulighed for forhandling af personligt tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Der gøres opmærksom på, at stillingsindehaveren er omfattet af lov om forsvarets personel, hvilket blandt andet medfører forpligtelse til deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende operationer.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Instruktør
Nordjylland
Instruktør
Frederikshavn
Faglærer
Nordjylland
Faglærer
Frederikshavn

Andre job der minder om dette

    Flådestation Frederikshavn

    Faglærer SENSOR (SSG) til faggruppe Under Water Warfare (genopslag)

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 44 dage siden

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 44 dage siden

    Fuldtid

    Kirkegade 9, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Hånbækvej 50, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job