1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Ikast-Brande

Nr. Snede Fængsel

Faglærer søges til Nørre Snede Fængsel og Møgelkær Fængsel

Fuldtid

Permanent

Vejlevej 45, 8766 Nørre Snede, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2600742
|
Indrykket for 12 dage siden
Er du positiv, selvstændig og fleksibel, med et rummeligt menneskesyn? Er du parat til at indgå i en omskiftelig hverdag, hvor din primære opgave er at medvirke til at bringe indsatte videre til et liv uden kriminalitet? Læs endelig videre, hvis dette lyder spændende.

Om stillingen:
Vi søger en faglig og pædagogisk stærk medarbejder til at undervise indsatte på Nr. Snede og Møgelkær fængsel.

Har du lyst til at arbejde i et miljø, hvor alle dage byder på noget nyt med elever, der er glade for at komme i uddannelse, men som også er pressede på grund af deres situation og deres skoleerfaring? Du skal kunne undervise hver enkelt elev med empati og motivation for at skabe læring, bundet i en høj faglighed. Du kan se frem til et arbejde, hvor dagene ikke altid bliver, som du troede, men altid giver gode oplevelser.

De daglige arbejdsopgaver består hovedsageligt af:

  • undervisning af indsatte i AMU-regi
  • motivering, støtte og fastholdelse af de indsatte i deres uddannelsesforløb
  • tæt tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper omkring de indsatte
  • administrative opgaver i forbindelse med undervisningen
  • udvikling og koordinering af arbejdsmarkedsuddannelser i samarbejde med AMU koordinatorer og enhedsleder
  • praktiske opgaver i forbindelse med afvikling af kurser.
Om dig:

Du skal have lyst til at udvikle og arbejde med undervisning i en hverdag præget af forandringer og udfordringer, og med kursister der adskiller sig væsentligt fra mange andre kursistgrupper, men som også giver rigtig mange positive oplevelser.

Du indgår i et samarbejde med fængslets øvrige personale på en arbejdsplads præget af et godt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på, at der tages udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske, og at der arbejdes helheds- og løsningsorienteret i forhold til de udfordringer, der opstår og de opgaver, der skal løses.

Vi forventer, at du er selvstændig, igangsættende, serviceorienteret og parat til at indgå i en spændende hverdag, hvor opgaven med at bringe de indsatte bedre videre til et liv uden kriminalitet bl.a. via uddannelse.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en håndværksmæssigt uddannelse fx tømrer, maler eller smed og desuden gerne undervisningserfaring.
  • Har voksenpædagogisk erfaring, gerne fra en erhvervsskole eller FGU.
  • Vil indgå i et tværfagligt samarbejde med værkmestre, lærerkollegaer, fængselsbetjente, socialrådgivere m.fl.
  • Kan motivere indsatte til uddannelse.
  • Er fleksibel og indstillet på undervisning på begge matrikler.
  • Er selvkørende men også reflekterende, og ved hvornår du har behov for at sparre med kollegaer
  • Hvis du ikke har en pædagogisk uddannelse er du indstillet på at gennemføre en erhvervspædagogisk diplomuddannelse senest fire år efter ansættelsen.
Endeligt lægger vi vægt på, at du som person kan og vil støtte op om det gode arbejdsmiljø ved at have godt humør og lyst til at arbejde med mennesker med vidt forskellige baggrunde.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling, hvor der er plads til kreative ideer inden for Kriminalforsorgens rammer.
  • En grundig introduktion til arbejdet og arbejdspladsen
  • Et miljø med høj faglighed og ordentlighed præget af forandringer og udfordringer, men også et uhøjtideligt miljø med hjertelig og humoristisk tilgang til kollegaer
  • Tværfagligt samarbejde med flere forskellige faggrupper og faglig sparring på tværs af Kriminalforsorgen
  • At blive en del af en arbejdsplads, der løfter i flok, og hvis mål er at gøre en forskel for de indsatte
Om os:
Nørre Snede Fængsel består af et åbent afsnit med 85 pladser og et lukket afsnit med 95 pladser. Derudover er der en særlig afdeling med 15 straf- og isolationspladser.

Møgelkær Fængsel består af et åbent afsnit med 130 pladser og et halvåbent afsnit med 15 pladser.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation CO10, samt gældende organisationsaftale for fængselslærere m.fl. og er omfattet af Ny løn.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Det primære tjenested er Institution Nr. Snede, Nr. Snede Fængsel, Vejlevej 45, 8766 Nørre Snede.

Der må påregnes undervisning på både Nr. Snede Fængsel og Møgelkær Fængsel, Møgelkærvej 15, 7130 Juelsminde.

Stillingen er til besættelse fra 1. august 2024.

Du søger stillingen via linket ”søg stilling”
Ønsker du at søge stillingen skal du uploade ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale i rekrutteringssystemet senest den 24. maj 2024 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 22.

En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Heike Møller 72555909 eller Jonathan Fly Mark 7255 6050/6014.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Faglærer
Ikast-Brande
Faglærer
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Ikast-Brande
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    MIDTJYSK EFTERSKOLE

    Efterskolelærer til fysik og friluft

    Fuldtid

    Vestergade 50, 7361 Ejstrupholm, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Deltid

    7330 Brande, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Boulevard 1, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job