Dine opgaver hos os
Vores gode kollega gennem mange år, har valgt at søge nye udfordringer, så derfor har vi brug for en ny kollega. Jobbet er i Team 2, som varetager undersøgelse og træning af borgere med problemstillinger indenfor geriatri, ortopædkirurgi på UE-området, børn, samt en række medicinske sygdomme. Vi mangler en kollega som primært skal være en del af TKA-specialet, hoftespecialet og KOL-specialet, men generelt arbejder vi meget på tværs og hjælper hinanden i alle specialer. Vi synes, at den arbejdsgang giver os rig mulighed for sparring og fleksibilitet. Træningen foregår primært på Sundhedscentret Espens Vænge, hvor borgerne afhængig af behov kan træne på hold eller individuelt. Vi bruger også ofte vores udendørs faciliteter. I enkelte tilfælde foregår træningen i borgerens hjem.
Om os
Vi er en dynamisk og tæt tværfaglig gruppe, som består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, træningsassistenter og andet sundhedsfagligt personale. Vi lægger vægt på høj faglighed, trivsel og humor, og vi går ikke af vejen for et godt grin i hverdagen. Vi har et godt arbejdsklima, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling. Som fysioterapeut i et af vores tre træningsteams arbejder du med træning af både yngre og ældre borgere, og du kan være med i udviklingen af tilbuddene indenfor kommunal træning. Vi arbejder tæt sammen med sundhedsteamet bl.a. i forhold til udslusning til andre træningstilbud i kommunen efter endt genoptræning.
Sundhedscenter Espens Vænge har ansvar for træning indenfor sundheds- og serviceloven. Vi tilbyder vederlagsfri fysioterapi og har mange sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne.
Om dig
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at henvende dig til daglig leder Lena Olsen tlf. 5156 7073.
Din ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest 25.5.2024. Ansøgningen sendes via Høje-Taastrup kommunes hjemmeside under Job.
Ansættelsessamtaler finder sted på Espens Vænge 30.5.2024
Høje-Taastrup Kommune er en levende og udviklingsorienteret kommune. Her er høj fokus på sundhed bl.a. i form af gratis sundhedsordning med fitness, fysioterapi m.m.
Du kan læse mere om Høje-Taastrup Kommune på www.htk.dk og om Sundhedscenter Espens Vænge på www.espensvaenge.htk.dk.
I Sundhed – og Omsorgscenteret er vi ca. 620 medarbejdere med mange forskellige fagligheder, som leverer professionel service i øjenhøjde til borgerne i en af hovedstadens største kommuner. Vores kerneopgave er: ”Sammen med borgeren og ved kompetent tværfagligt samarbejde understøtter vi borgeren i at leve et godt liv.” Hos os bliver du en del af en ambitiøs og mangfoldig arbejdsplads med fokus på høj faglighed og gode relationer.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir