Har du baggrund inden for finmekanik eller tilsvarende, og vil du gerne arbejde i et dynamisk felt, der kombinerer teknologi med det kliniske område? Vi søger i øjeblikket to dygtige og engagerede kolleger til Rigshospitalets finmekaniske værksted i sektionen Almen Medico. Vi leder efter dygtige og engagerede personer, som er i stand til af følge deres opgaver til dørs og er klar til spændende udfordringer.
Center for It og Medicoteknologi (CIMT) understøtter hospitalerne i Region Hovedstaden. Medicoenheden er ansvarlig for alle typer af medicoteknisk udstyr på samtlige af Regionen hospitaler, i alt over 140.000 apparater.
Almen Medicos primære formål er at sikre, at der aldrig er mangel på udstyr på hospitalerne. I tæt samarbejde med hospitalets brugere indkøber, installerer, vedligeholder, reparere, kvalitetssikrer og følger vi op på brugen af udstyret. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med medicoteknisk udstyr, men det er ikke et krav. Vi arbejder også med en række projekter, der bl.a. omfatter standardisering, effektivisering og udvikling af udvalgte områder såsom 3D print teknologi.
Vi arbejder med et bredt udsnit af medicoteknisk udstyr, ofte i tæt tilknytning til de kliniske afdelinger. Udstyret spænder fra operationsrobotter over hjerte- og lungemaskiner til sprøjte- og infusionspumper. Vores opgaver omfatter daglig drift og støtte til den kliniske virksomhed, men også aktiviteter i relation til Sundhedsplatformen, rådgivning til hospitaler og klinikker, flere større byggeprojekter samt en række større og mindre flytninger.
Vi står midt i et generationsskifte på værkstedet og de nye medarbejdere får mulighed for at sætte deres egne fingeraftryk på udviklingen af værkstedet og den fortsatte indførelse af ny teknologi, som kan hjælpe hospitalet.
Opgaveløsningen vil ske i tæt samarbejde med de kliniske medarbejdere på hospitalet i bl.a. Stråleterapien og kolleger samt ledere i hele sektionen. De finmekaniske opgaver bidrager væsentligt til at afvikle patientbehandlingerne gnidningsfrit.
Dine arbejdsopgaver - Akutservice/reparationer
- Fremstilling af kritiske specieldele til bl.a. strålebehandling
- Drift, opgradering og udvikling af det store, eksisterende værksted
- At koordinere af samarbejde og opgaver internt og eksternt
- Bidrag til god dialog med kliniske brugere og øvrige samarbejdspartnere
- At styrke sammenholdet og den gode stemning – det må gerne være sjovt at gå på arbejde
Dine personlige egenskaber og kompetencer Vi forestiller os, at du:
- har baggrund som finmekaniker eller tilsvarende
- er kreativ og god til at finde og implementere løsninger
- har kendskab til og interesse for 3D print
- har bred teknisk erfaring
- er god til at tale med brugere
- er ansvarsfuld og god til at overholde aftaler
- er selvstændig og fleksibel
Vi tilbyder - et spændende og selvstændigt job med gode udviklingsmuligheder indenfor den nyeste teknologi
- et miljø med positive og engagerede kolleger og klinisk personale
- meningsfulde opgaver, som giver oplevelse af at gøre en forskel
- et arbejde i et dynamisk og tværfagligt miljø med faglige udfordringer
- relevant uddannelse og træning indenfor fagområdet
- arbejde i et dynamisk felt mellem teknologi og det kliniske område
Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Michael Østermand på
3864 8540 eller e-mail
[email protected].
Løn og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med flekstid. Løn og ansættelsesforhold fastlægges efter overenskomstvilkår med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der vil undtagelsesvist kunne forekomme overarbejde.
Ansøgningsfrist Vi ser frem til at høre fra dig, og vi vil gerne have din ansøgning senest d. 25. marts 2023.