1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Fiskeristyrelsen

Fiskeristyrelsen søger AC’er med interesse for EU-regler og projektledelse

Fuldtid

Permanent

Nyropsgade 30, 1780 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2574261
|
Indrykket for 17 dage siden

Interesserer du dig for bæredygtig fiskeriforvaltning, EU-lovgivning og internationale relationer på fiskeriområdet? Og har du lyst og evner til at arbejde tværgående med implementering af EU-regler i en dansk kontekst, hvor IT-udvikling og fagområder skal gå hånd-i-hånd? Vi søger en dygtig kollega med stærke projektleder-evner. Det er et plus, hvis du har konkret erfaring med projektledelse.

Opgaven for dig og det internationale team
Du vil indgå i Fiskerikontrolkontorets internationale team, som pt. består af 4 medarbejdere og en teamleder. Vi er et team med en spændende og bred opgaveportefølje, der bidrager til at understøtte en bæredygtig fiskeriforvaltning. Af opgaver og større projekter, hvor du får en bærende rolle, kan nævnes:

  • Implementering af EU's nye fiskerikontrolforordning, der skal danne rammen om fremtidens fiskerikontrol over de kommende år.
  • Varetagelse af den overordnede projektledelse for den implementeringsplan for fiskerikontrolforordningen, som er lagt for de kommende år og foregår i tværgående arbejdsspor og i samspil mellem forretningsområder, IT-understøttelse (udvikling) og økonomi.
  • Koordinering af fagligt/teknisk bidrag til forhandlinger af kommende gennemførelsesregler til fiskerikontrolforordningen.

Derudover varetager teamet også en række andre opgaver, som koordineres på tværs af området, herunder f.eks.:

  • EU’s tekniske foranstaltninger i fiskeriet, der fastsætter krav til, hvad der må fiskes hvordan og hvornår f.eks. gennem krav til fiskeriredskabers selektivitet.
  • Udmøntning af de årlige fiskekvoter fra EU, samt samarbejdet med vores nabolande som Norge og Storbritannien.
  • Deltage i og koordinere Fiskeristyrelsens arbejde i EU’s Fiskerikontrolagentur (EFCA). 
  • Deltage i og koordinere Fiskeristyrelsens arbejde i internationale sammenhæng med lande omkring Østersøen og Nordsøen

Mange af disse opgaver varetager vi i et tæt samarbejde både på tværs i kontoret og styrelsen, departementet, andre ministerier, interessenterne i fiskeriet, EU-kommissionen samt andre EU-medlemslande. Som kontrolmyndighed er samarbejde med vores decentrale regionale fiskerikontrol, der møder fiskeren på kajen eller på havet, en stor og spændende del af hverdagen.

Om dig

Du må gerne være stærk i projektledelse, kunne bygge bro og være bindeled mellem fagområder, som skal indgå i tværgående implementerings- og udviklingssamarbejde. Du skal kunne sætte dig ind i komplekse politiske problemstillinger og EU-regler samt holde et skarpt overblik på leverancer og løbe dem i mål. Derudover, vil du få mulighed for at være med til at sætte retning for, hvordan Fiskeristyrelsen kommer sikkert i mål med implementering af komplekse EU-regler i dansk kontekst. 

Kollega med smag for EU, fiskeri samt flair for projektledelse
Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse og erfaring med projektledelse, stærke forvaltningskompetencer, samt erfaring med minister- og departementsbetjening. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med EU-arbejde og processer.

Herudover forventer vi, at du:

  • har gode analytiske kompetencer og evner hurtigt og effektivt at sætte dig ind i komplekse problemstillinger
  • har erfaring med projektstyring (gerne af større og tværgående projekter)
  • har stærke proceskompetencer og kan lide at skrive
  • besidder gode samarbejds- og netværkskompetencer
  • kan sammentænke arbejdet i det internationale team med Fiskeristyrelsens (øvrige) fagområder og digitale opgaveløsning

Et kontor med en alsidig opgaveportefølje
Fiskerikontrolkontoret ligger i styrelsens afdeling i København og består p.t. af 52 dedikerede medarbejdere med flere forskellige fagligheder. Opgaverne i kontoret er mangfoldige og omfatter bl.a. udvikling, prioritering og koordinering af den danske fiskerikontrol, administration og sagsbehandling, tilladelse til fiskeri, registrering af køb og salg af fisk, kvoteadministration, anvendelse af ny teknologi i relation til fiskerikontrol mv. 

Kontoret er organiseret i to områder under ledelse af to kontorchefer, hvor Internationalt team hører til området Kontrol & Internationalt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen, der er en fuldtidsstilling, er ledig til besættelse hurtigst muligt eller senest pr. 1. august 2024.

Ansættelse vil ske som enten fuldmægtig eller konsulent, afhængigt af ansøgerens kompetencer, og i henhold til gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Skatteministeriet. 

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestested er Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Fangede det din interesse? Sådan søger du
Søg online ved at trykke på ”søg stillingen” nederst i jobopslaget. Din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor og kandidatuddannelse skal være modtaget senest den 12. maj 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 20 og 21.

Der kan indgå test i forbindelse med rekrutteringen.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Lise Høding Sauer på tlf. 72 18 57 03 eller e-mail [email protected] eller kontorchef Kia Hee Gade på tlf. 72 18 59 01 eller e-mail [email protected].

Du kan læse mere om Fiskeristyrelsen på www.fiskeristyrelsen.dk.

Fiskeristyrelsen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Landbrugsstyrelsen

    Vær med til at styre it-porteføljen i Landbrugsstyrelsen

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 53, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job