1. Alle Job
  2. Forskning og udvikling
  3. Vejen

Fødevarestyrelsen, Vejen

FødevareSyd søger prøvetager til prøvetagning på foderområdet

Fuldtid

Permanent

Søndergade 50, 6600 Vejen, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2596466
|
Indrykket for 14 dage siden
Vil du være med til at arbejde for fodersikkerhed og kontrollere, at reglerne på foderområdet bliver overholdt? Så er du måske vores nye prøvetager i FødevareSyd.

Opgaver
Arbejdet består af prøvetagning i fodervirksomheder i hele Jylland. Prøverne udtages som led i kontrollen med, at foderet ikke er farligt, og at det er af sædvanlig handelskvalitet.

Prøvetagningen foregår projektorienteret og planlægges overordnet i samarbejde med laboratoriet og Fødevarestyrelsens fagkontorer. På sigt må det forventes, at der skal bistås med udtagning af fødevareprøver i mindre omfang.

Prøvetagningsopgaverne fordeles af teamets prøvekoordinator, hvorefter du selvstændigt skal detailplanlægge prøvetagningen. Dette indebærer, at du sætter dig ind i projektbeskrivelserne for de enkelte prøvetagningsprojekter, opretter prøver i de administrative systemer (LIMS), udtager prøverne i relevante virksomheder, indhenter relevante informationer i relation til de enkelte prøver samt efterfølgende klargør prøverne til forsendelse til laboratoriet i Ringsted.

Der må i forbindelse med arbejdet påregnes en del kørsel som foregår i Fødevarestyrelsens tjenestebiler. Du vil indledningsvist få en grundig introduktion og oplæring i akkrediteret prøvetagning, hvorefter du vil få tildelt prøvetagningsopgaver af prøvekoordinatoren.

Om dig
Du har en relevant jordbrugsfaglig uddannelse, som har givet dig et godt kendskab til foder og fodermidler. Du må ligeledes meget gerne have erfaring fra grovvarebranchen. Vi ser også gerne at du allerede har kendskab til og erfaring med prøvetagning.

Du skal være habil IT-bruger, da alt arbejdet i relation til prøvetagningen er IT-baseret.

Da arbejdet er meget selvstændigt, skal du være god til at planlægge din egen tid. Stillingen fordrer ligeledes, at du er systematisk og er god til at sætte dig ind i de projektbeskrivelser som detaljeret beskriver hvorledes prøvetagningen skal foretages.

Endelig skal du kunne se dig selv i rollen som myndighedsperson og være i stand til at bevare roen og overblikket når situationen kræver det.

Vi lægger vægt på, at du har et godt humør, er positiv, fleksibel og engageret i teamarbejde, hvor vi er fælles om opgaverne og hjælper hinanden. Du skal have det godt med at møde mange nye mennesker hver dag og kommunikere på distancen, f.eks. via Skype/Teams.

Du skal have gyldigt kørekort til personbil.

Om os
Enheden består af 165 medarbejdere, som er fordelt på kontorer i Vejen og i Herning.

Arbejdsmiljøet i FødevareSyd er præget af stor kollegialitet og teamsamarbejde. Der er mange krav og meget ansvar til den enkelte medarbejder både fagligt, administrativt og socialt, især fordi der typisk er geografisk distance til både ledelse og kolleger. Vi har en moderne IT-platform med online opkobling i marken.

Afhængig af geografisk bopælsplacering køres der ud direkte fra hjemmet, ligesom der efter aftale er mulighed for hjemmearbejdsplads.

Hvornår skal du starte
Der er brug for dig pr. 1. august 2024. Samtaler finder sted i uge 21.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant organisationsaftale/overenskomst. Der vil være mulighed for tillæg efter kvalifikationer.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og eventuelt andre relevante bilag via vores rekrutteringssystem på fvm.dk/job senest den 20. maj 2024.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Kim Laugesen på telefon 72 27 53 41.

Læs mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Dyrlæge
Syddanmark
Dyrlæge
Vejen
Forskning og udvikling
Syddanmark
Forskning og udvikling
Vejen

Andre job der minder om dette

    Fødevarestyrelsen Århus

    Fødevarestyrelsen søger en dyrlæge til kødkontrollen ved Tican Brørup

    Fuldtid

    Markedsvej 9, 6650 Brørup, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Søndergade 50, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Fuldtid

    Ladelundvej 85, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job