1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
UDLØBET

Region Midtjylland - BUA Klinik for Skolebørn 2 AUH

Forløbskoordinator søges: Erfaren sygeplejerske eller psykolog med organisatorisk blik og lyst til at udvikle og prægefremtidens patientplanlægning

Fuldtid

Tidsbegrænset

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2751210
|
Indrykket for 33 dage siden

Psykiatrisk klinik for Skolebørn Team 1 og Team 2 søger en forløbskoordinator til udvikling og implementering af udrednings- og behandlingsaktiviteter i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Midt. Du skal indgå i et tæt samarbejde med vores anden forløbskoordinator. Stillingen er en 2-årig projektstilling, men med mulighed for forlængelse/fastansættelse efterfølgende. Stillingen er med ansættelse i Skejby og til besættelse pr. 1 januar 2025 eller snarest derefter. 

Der vil være fremmøde på områdets alle tre matrikler.

Ambulatorierne består af 3 enheder i henholdsvis Viborg, Gødstrup og Skejby. Ambulatorierne har omkring 120 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og lægevikarer. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen.

Afsnittet varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 8-13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder særligt børn med autismespektrumforstyrrelse og opmærksomhedsforstyrrelse, men også angst, affektive lidelser, OCD, Tourette og psykoselidelser. I Skejby varetages udredning og behandling under såvel hovedfunktion som regions- og højt specialiseret funktion. I Viborg og Gødstrup varetages udredning og behandling på hovedfunktionsniveau.

I Team 1 og Team 2 har vi fokus på at give et fagligt højt kvalificeret tilbud til netop de børn og familier, der har brug før børne- og ungdomspsykiatrisk udredning og behandling. 

Vi er derfor løbende optagede af at udvikle vores tilbud og sikre en balance imellem udrednings- og behandlingsopgaver der bevirker, at vi kan imødekomme behovet. 

Vi er ligeledes optagede af at samarbejde med andre aktører og sektorer, så viden overføres og sektorovergange opleves smidige af såvel børnene og deres familier som af de fagprofessionelle. 
 

Den nye patientplanlægning

Ved årsskiftet 2025 omlægges den ambulante patientudredning i Børne- og ungdomspsykiatrien. Baggrunden for dette er lange ventelister og et ønske om et mere komprimeret udredningsforløb til gavn for både familierne men også behandlerne i Børne- og ungdomspsykiatrien.
 

Dine opgaver

  • Udvikling af implementeringsstrategi: Sammen med vores anden forløbskoordinator skal du i tæt samarbejde med funktionsledelsen være med til at udarbejde en omfattende og helstøbt plan, som kan være med til at understøtte den daglige koordination af udrednings- og behandlingsaktiviteterne.
  • Praksisnær implementering: Planlægning af udredningsforløb. Sikre at strategien har en praksisnær tilgang således at udredningen og behandlingen fortsat er i høj faglig kvalitet og samtidig fokus på udnyttelse af ressourcer.
  • Overblik over behandlerfremmøde: Udredning og behandling med patienten i centrum fordrer at vi sikrer tilstrækkeligt behandlerfremmøde som matcher patientflowet.
  • Procesoptimering og problemløsning: Identificere og håndtere eventuelle udfordringer, flaskehalse og barrierer. Udnyttelse af ledige tider. Herunder sikring af det rigtige match af medarbejder og udredningsbehov.
  • Kommunikation: Sikre effektiv kommunikation og koordinering mellem forskellige parter som er involveret i patientplanlægning. Herunder sekretærer og faglige koordinatorer.
  • Indgå i klinisk arbejde efter behov og mulighed


Vi tilbyder dig

Som en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling kan vi tilbyde dig en række fordele og muligheder:

  • Meningsfulde arbejdsopgaver: Du får en unik mulighed for at være med til at bygge en ny model for patientplanlægning i Børne- og ungdomspsykiatrien op fra bunden og sætte dit præg på fremtidens børne- og ungdomspsykiatri. Du vil således indgå i en proces med direkte indflydelse på børn og unge med psykiatriske problemer og deres pårørende.
  • Dygtige og engagerede kollegaer: Mulighed for at arbejde sammen med et tværfagligt team af dedikerede fagfolk inden for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale og andre specialister.
  • Et inkluderende og inspirerende arbejdsmiljø: Vi vægter er godt arbejdsmiljø, og tilbyder dig kollegaskab, hvor der er mulighed for faglig sparring, plads til spørgsmål og hvor imødekommenhed og humor er karakteriserende for vores arbejdsmiljø.
     

Kvalifikationer

  • Relevant uddannelse og erfaring: Forløbskoordinatoren skal have klinisk baggrund som psykolog (gerne specialpsykolog) eller sygeplejerske. Man forventes at have omfattende klinisk erfaring fra sundhedsvæsnet og psykiatrien evt. erfaring fra lignende driftsmæssige koordineringsopgaver. 
  • Struktureret og analytisk sans: Evner at holde styr på mange detaljer og samtidig have et helhedsoverblik over de samlede forløb. 
  • Planlægningsevner: Evner at udarbejde realistiske og effektive planer for forløb med øje for kapacitet og ressourcer. Herunder være proaktiv i at identificere og løse problemer, der kan opstå i forbindelse med planlægning og koordinering af forløb
  • Kommunikations- og samarbejdsevner: Evner at indgå i samarbejdsrelationer med nysgerrighed og initiativ med de forskellige faggrupper for at sikre en optimal planlægning, koordinering og kontinuitet i patientforløbene. 
  • Evne til at arbejde selvstændigt: er selvstændig og initiativrig i sin arbejdsform.
  • Udviklingsorienteret: Har en proaktiv tilgang til at opdatere og forbedre procedurer for planlægning og koordinering


Arbejdssted og -tid:

Fast stilling på 37 timer med en forudsætning om mødetid 7.30 på alle tre matrikler.

Gyldigt kørekort er derfor et krav.


Er du vores nye forløbskoordinator

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, glæder vi os meget til at modtage din ansøgning:


Ansøgningsfrist: d. 24/11-24

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: d. 27/11-24


Jobbet søges ved at klikke på "Søg job", "Send ansøgning" eller lign. link. Vedhæft din ansøgning og dit CV med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse m.m. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format


Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionsledelsen

Funktionsledende overlæge Susanne Møller, tlf. 30524318 eller oversygeplejerske Rikke Bøgelund Krogh, tlf. 2026 8579 


Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og forhandlingsberettigede organisation


Børne- og Ungdomspsykiatrien BUA i Region Midt

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

I BUA tilstræber vi at være en afdeling i udvikling på patientens præmisser. Vi ønsker at vores patienter og deres familier får den rette udredning og behandling og vi kan være en attraktiv arbejdsplads for vores mange medarbejder. 

BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.

Afdelingen modtog i 2023 5.032 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2023 et nettobudget på godt 324 mio. kr. og pr. 1/1-2023 514,5 årsværk fordelt på 556 medarbejdere.


I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Aarhus
Sygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Region Midtjylland - ADA Psykiatriens Hus

    Vi søger en sygeplejerske til Psykiatriens Hus i Aarhus!

    Fuldtid

    Evald Krogs Gade 13A, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du uddannet sygeplejerske med erfaring fra psykiatrien? Leder du efter en stilling, hvor du kan bringe din faglighed i spil med en alsidig målgruppe og dygtige og søde kolleger? Så skal du søge den... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    På grund af udvidelse af vores aktivitet, søges en sygeplejerske til Dagkirurgi 2 Bedøvelse og Operation Øst, AUH. Vi søger 1 sygeplejerske den 1. januar 2025, der brænder for den dagkirurgiske sygepl... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi oplever babyboom i afdelingen og søger derfor fire nye sygeplejersker til vores sengeafsnit. I sengeafsnittet kan du opleve en skøn blanding af akutsygepleje (vi har vores egen akutmodtagelse), kor... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du engageret, og har erfaring, i et speciale hvor der er både arbejdes med somatisk og psykiatrisk sygepleje ifht. behandling af spiseforstyrrelse hos børn og unge? SÅ har du nu chancen for at søge... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Klar til nye udfordringer? Bliv smertesygeplejerske på Aarhus Universitetshospital. Vores gode kollega gennem mange år er gået på efterløn. Vi søger derfor en engageret smertesygeplejerske til Smertet... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job