Trives du med at opsætte statistikværktøjer på hjemmesider, selvbetjeningsløsninger og apps? Og vil du være med til at sikre de gode brugeroplevelser, når vi udvikler fremtidens it-løsninger i Skatteforvaltningen? Så er du måske vores nye webanalytiker i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Som webanalytiker vil du i samarbejde med kolleger i de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen og vores eksterne leverandører levere data som grundlag for at udvikle de rette it-løsninger til understøttelse af Skatteforvaltningens interaktion med borgere og virksomheder. Vi har en brugerinvolverende tilgang og ønsker at blive mere datadrevne i vores arbejde, så den digitale kommunikation og de digitale løsninger tydeligere understøttes af kvantitative data. Du bliver omdrejningspunktet for dette udviklingsarbejde.
Bliv en del af Digitale Kanaler og Design
Som webanalytiker vil du blive en del af kontoret Digitale Kanaler og Design, der udvikler og optimerer Skatteforvaltningens digitale kanaler til interaktion med borgere og virksomheder. Vi er en spændende arbejdsplads med mange berøringsflader internt i Skatteforvaltningen såvel som til Skatteministeriet. Du får mulighed for at sætte dit eget præg og bidrage til udviklingen af digitale løsninger, der gør en forskel for flere millioner brugere af Skatteforvaltningens digitale løsninger. Du vil indgå i et tæt samarbejde med kontorets øvrige webanalytikere.
Dine arbejdsområder vil være at:
Du har minimum 3 års erfaring som webanalytiker eller en lignende stilling fra en større organisation med et komplekst it-landskab, fx fra den offentlige forvaltning, og du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med følgende:
Om dig
Hvorfor skal du vælge os?
Vi tilbyder en spændende og travl arbejdsplads med politisk bevågenhed og mange berøringsflader i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt de øvrige styrelser i Skatteministeriets koncern. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne og skabe udvikling i forskelligartede analyse-discipliner i samspil med vores interne og eksterne samarbejdspartnere. Vores opgaver er svære, så vi kan love, at du bliver fagligt udfordret.
Derudover har vi forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø. Stemningen er god, omgangstonen uformel, og vi vægter læring og arbejdsglæde – også i en travl hverdag.
”Det fede ved at være i Digitale Kanaler og Design er, at jeg arbejder tæt sammen med mange fagligheder. Det betyder, at vi kommer hele vejen rundt om problemerne. Der er f.eks. både ekstremt nørdede udviklere, der ved alt om det, der sker inde i maven på systemerne, og UX’ere, der er superskarpe på, hvordan slutbrugerne møder Skatteministeriets løsninger. At have den bredde af kompetencer samlet i ét kontor er meget værdifuldt. Desuden har vi det rigtig godt og sjovt sammen, hvilket er noget, jeg personligt vægter meget højt.” – Tobias, projektleder
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamensbevis skal sendes via linket ”Søg stillingen” senest den 16. maj 2024. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef René Nöstler på tel. 72 37 62 89, souschef Line Kjær Sigaard på tel. 72 37 28 59 eller kontorchef Jesper Hammerich Lux på tel. 72 37 21 13.
Vi afholder samtaler løbende, og der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomsten for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomsten for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Startdato og arbejdssted
Startdato er 1. august 2024 eller efter aftale.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir