1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Rebild
UDLØBET

Rebild Kommune

Forsikringskoordinator til Udbud, Indkøb og Forsikring

Fuldtid

Permanent

Hobrovej 110, 9530 Støvring, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2754679
|
Indrykket for 32 dage siden
Forsikring og risikostyring – er det lige dig?

– så søger vi en forsikringskoordinator.

Hvis opgaverne indenfor forsikring og risikostyring lige er dig, og du trives med en afvekslende, fagligt udfordrende arbejdsdag, så har vi jobbet til dig.

Om jobbet
Har du lyst til at koordinere Rebild Kommunes forsikringsløsninger og hjælpe os med at styrke vores håndtering af risici? Som forsikringskoordinator får du en vigtig rolle i at administrere kommunens forsikringsprogram. Da Rebild Kommune er overvejende selvforsikret, vil du få en central rolle i håndteringen af alle forsikringsrelaterede opgaver.

Du bliver en del af teamet Udbud, Indkøb og Forsikring, hvor vi arbejder på at sikre en effektiv og praktisk håndtering af kommunens behov inden for forsikring og indkøb. I jobbet vil du arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af afdelinger og opbygge gode relationer til både forsikringsmægler og samarbejdspartnere.

I samarbejde med nærmeste leder og samarbejdspartnere kommer du til at beskæftige dig med følgende:
  • Forsikringskoordinering og assistance
    Håndtering af forsikringssager fra start til slut, hvor du opretholder løbende dialog med andre afdelinger og eksterne samarbejdspartnere for at sikre en smidig proces.
  • Forsikringsaftaler- og skadesager
    Opdatering og vurdering af kommunens forsikringsdækning, så vi til enhver tid har den bedst mulige sikring.
  • Rådgivning og lovgivning
    Støtte til kommunens afdelinger med forsikringsrelaterede spørgsmål, samtidig med at du sikrer overholdelse af gældende lovgivning og bedste praksis.
  • Statistik og rapportering
    Udarbejdelse af oversigter og statistikker samt afrapportering til ledelsen om status og resultater af forsikringsaktiviteterne.
  • Risikostyring og skadesforebyggelse
    Identifikation af potentielle risici samt udvikling af forebyggende tiltag, der øger sikkerheden og reducerer omkostninger.
  • Samarbejde
    Arbejde tæt sammen med både forsikringsmægler og funktionsleder samt andre interne afdelinger for at sikre en sammenhængende og effektiv forsikringshåndtering, der tilgodeser kommunens behov.
  • Netværksmuligheder
    Deltagelse i erfa-netværk for faglig sparring og udvikling.

Om dig
Vi søger en forsikringskoordinator, der er engageret i at levere høj kvalitet i sit arbejde og løse opgaver effektivt. Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse og erfaring med administration. For at trives i stillingen er det vigtigt, at du har de rette kvalifikationer og egenskaber, herunder:
  • Struktureret tilgang
    Du evner at organisere og prioritere opgaver, så deadlines overholdes uden at gå på kompromis med kvaliteten.
  • Ansvarlig og selvstændig
    Du tager ansvar for dine opgaver og kan arbejde selvstændigt, men du er også en teamspiller, der bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Kommunikativ og serviceorienteret
    Du har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, og du trives med at skabe gode relationer til kolleger og samarbejdspartnere.
  • Erfaring med forsikring eller relaterede områder
    Det vil være en fordel at have kendskab til forsikringsområdet, men din vilje til at lære og udvikle dig er det vigtigste.

Hvis du kan se dig selv i denne rolle og ønsker at bidrage til en professionel forsikringshåndtering i kommunen, hører vi gerne fra dig.

Om os
Som forsikringskoordinator i team ”Udbud, Indkøb og Forsikring” bliver du en del af Fællescenter Sekretariat, der som tværgående funktion understøtter hele den øvrige organisation. Teamet består af en forsikringskoordinator, en udbudskonsulent, en indkøbskonsulent og en funktionsleder. Vi holder til i et åbent kontorlandskab på Rådhuset i Støvring, hvor vi har et godt og professionelt samarbejde med de øvrige stabsfunktioner og organisationen i øvrigt.

Kulturen er præget af stor hjælpsomhed, faglighed og motivation for den bedst mulige løsning af kerneopgaven. I teamet sætter vi stor pris på fleksibilitet og har mulighed for hjemmearbejde, og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Du vil få en grundig oplæring og overlevering i din nye rolle, så du er klædt godt på som forsikringskoordinator.

Ansøgningsfrist
27. november 2024 kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler afholdes 5. december 2024.

Stillingen er på 37 timer.
Der er forventet opstart 1. februar 2025 eller efter aftale.

Har du spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Bolette Abrahamsen Toft på telefon 99 88 92 11.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i øvrigt efter gældende overenskomst.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Rebild
Koordinator
Nordjylland
Kontor og administration
Rebild
Kontor og administration
Nordjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    MinByDanmark

    Koordinator i Salg – MinByDanmark.dk (Fjernarbejde)

    Fuldtid

    Klostermarken 10, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kirkegade 9, 9900 Frederikshavn, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Hjulmagervej 55, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Deltid

    Skelagervej 1, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job