Forskningsår om toxicitet og behandling af godartet hjernetumorer hos børn.
Juliane Marie Centret
Mulighed for publikation som førsteforfatter og kandidatspeciale Har du lyst til at være med til at kigge på toxicitet og behandlingseffekt af lavgrads hjernetumorer hos børn.
Vi drømmer om at gennemgå alle børn over en +20 års periode med lav-grads hjernetumorer, som har fået kemoterapi.
Det handler både om toxicitet til behandlingen men også effekt af behandlingen. Lavgradstumorer har meget høj overlevelse, men nogen dør trods dette, af deres sygdom. Behandlingen er ikke så bivirkningsfyldt, men heller ikke uden risiko for fx skade på nyrer og hørelse samt risiko for infektion under vejs.
Danmark er fortsat unik mht. registrering af sygdom, diagnostik og behandling.
Vi kan derfor retrospektivt gennemgå kliniske data for børn behandlet med kemoterapi og følge behandlingsresultater og toksicitet over lang tid.
Projektet er økonomisk støttet af Børne Cancer Fonden.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Endelig design af hvilke data der skal indsamles i samarbejde med forskere knyttet til 5C (https://www.5c.nu/om5c) vores børne hjernetumor forskningssamarbejde
- Indsamling af data
- Første analyse af data for at svare på spørgsmålet om toxicitet af behandlingen
Vi tilbyder:
- Et stærkt tværfagligt forskningsmiljø med god supervision
- En social og uformel arbejdsplads med mange forskningsårs- og Ph.d.-studerende
- Løn svarende til en skolarstilling
- Kontakt med den kliniske afdeling med henblik på indsamling af data
- Et forskningsår hvor du får erfaring med patientkontakt med både børn og forældre
- Uddannelse i forskningsmetodologi, opgørelse af data, statistisk bearbejdning mm.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober eller efter aftale.
Om arbejdspladsen Børneonkologisk laboratorium (Bonkolab) ved BørneUngeAfdelingen på Rigshospitalet er Danmarks største enhed for børnekræftforskning med mere end 100 ansatte. Det tværfaglige personale består af bioanalytikere, sygeplejersker, infrastrukturpersonale og en stor gruppe af forskere, der favner alle typer børnekræft og alle områder af børnekræftforskning – fra ætiologi, genetik og tumorbiologi til nye behandlingsstrategier, inkl. fase 1 og fase 2 behandling, farmakologi, toksicitet, psykosociale aspekter og rehabilitering.
Hvis du er interesseret i stillingen, eller har yderligere spørgsmål, så skriv til
[email protected] eller ring på tlf. 35450497.
Ansøgningsfrist: onsdag d. 20. september.
Søg stillingen via linket.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har
blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en
røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.