1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Slagelse
UDLØBET

Antvorskov Kaserne

Forsyningsbefalingsmand til 1. Panserinfanterikompagni ved I Panserinfanteribataljon/Gardehusarregimentet

Fuldtid

Permanent

Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2430154
|
Indrykket for 105 dage siden
Brænder du for logistik og vil du være en bærende del af en operativ enhed? Kan du organisere, har du overblik og kan du varetage den daglige ledelse af en forsyningssektion?

Om os

I Panserinfanteribataljon består af den operative stab, 1. Panserinfanterikompagni, 2. Mekaniserede Infanterikompagni og Stabskompagniet.

Bataljonen er en professionel enhed, som gennem de seneste år har været gennem flere beredskaber og indsættelser – senest som NFP Hold 1 i 2022, hvor bataljonen blev udsendt med kort varsel. Bataljonen står til at indgå i NRI/NFM beredskab 2025 herunder forventeligt en INTOPS i 2025.

Den professionelle ambition er at holde et fagligt højt niveau, og samtidig prioritere en god balance mellem arbejde og privatliv.

Om stillingen

Du vil blive den daglige leder af Forsyningssektionen med dertilhørende opgaver inden for ledelse, styring, udførelse og kontrol af de pålagte opgaver. Du vil få ansvaret for at udvikle dine medarbejderes evner inden for fagområdet samt indstille til funktionsbestemt efteruddannelse.

Sideløbende med din rolle som sektionsfører, bliver du også den hovedansvarlige forsyningsbefalingsmand. Du skal kunne levere et korrekt beholdningsregnskab og løbende opdatere og kontrollere beholdningerne i kompagniet. Du bliver beholdningsansvarlig for materiel normeret til underafdelingen, samt ansvarlig for gennemførelse og kontrol af sektionens enkeltmandsuddannelse i samarbejde med delingsfører, næstkommanderende og chef.

Du skal forvente, at der bliver stillet høje krav fra kompagnichefen, og du skal trives med at levere løsninger af høj kvalitet. Du vil få brede rammer for løsning af tildelte opgaver og du vil så længe kvaliteten opretholdes, få en stor grad af frihed under ansvar.

Om dig

Stillingen ønskes besat med en dygtig oversergent eller som minimum en erfaren sergent med baggrund i forsyningstjenesten. Du brænder for logistik og er samtidig ikke bange for at være indsat med en operativ enhed der løser kampopgaver.

Du har gerne følgende kvalifikationer:
- Kørekort kategori B og C og gerne CE
- Truckcertifikat
- DeMars Myndighedsbeholdning samt PM rekvirent kursus
- Kryptocertifikat
- Taktisk forsyningstjeneste (TRR 1270) og øvrige logistiske uddannelser er ønskelige.

Ifm. tjenesten vil der være mulighed for at udvikle din logistiske kunnen igennem kurser og sidemandsoplæring, såfremt du ikke besidder alle ovenstående kvalifikationer.

Som person er du faglig dygtig inden for forsyningsfaget. Du er dygtig til at håndtere pres, da tempoet i forsyningssektionen og et stående panserinfanterikompagni er højt, og du evner at motivere dine kollegaer, da det har stor betydning for, at vores medarbejdere trives, selvom vi har travlt. Du er omstillingsparat og du evner at føre forsyningssektionen under operative forhold, herunder levere logistiske løsninger rettidigt som understøtter kompagniets behov.

Du har en positiv tilgang til dagligdagen, kan arbejde selvstændigt og struktureret samt håndtere flere opgaver på én gang. Du er god til at samarbejde, og kan begå dig sammen med folk og medarbejdere fra alle dele af hierarkiet, samt formidle budskaber fra ledelsen til din sektion. Du er serviceminded og er indforstået med, at tingene nogle gange går hurtigt og skal løses med meget kort varsel.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for 1. Panserinfanterikompagni, premierløjtnant Emil Lykke Stenlund på telefon 7283 3572 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 31. december 2023 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt efter ansættelsesfristen, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
Slagelse
Chef
Sjælland
Ledelse
Slagelse
Ledelse
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Antvorskov Kaserne

    Kaptajn som Ildstøtte- og Operationsofficer til Stab 2. Brigade i Slagelse (Genopslag)

    Fuldtid

    Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Caspar Brands Plads 9, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Brænder du for struktur, overblik og service i én og samme rolle? Og har du lyst til at arbejde med direktionsbetjening og sørge for at skabe de bedst mulige rammer for vores direktion i en alsidig og... Læs mere
    Søfartsstyrelsen
Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
Slagelse
Chef
Sjælland
Ledelse
Slagelse
Ledelse
Sjælland