Som vores nye Front-end Developer, vil du blive en del af vores lille og selvlærte team i rivende udvikling. Vi arbejder med alt e-commerce; fra integrations- og migrationsopgaver til udvikling af fulde webshops fra bunden - fællesnævneren er at vi synes det er brand sjovt.
DaxMedia er et kreativt digitalt bureau især specialiseret i at styrke e-commerce brands. Mere end bare et bureau, er vi en tæt gruppe af unge nørder, der craver det at blive klogere og lege med de nyeste teknologier.
Du har erfaring med JavaScript, CSS og HTML samt version control via Git / Github. Måske er du allerede kendt i Shopify, herunder NextJS og Talwind CSS miljøet og eller måske har du ikke siddet med e-commerce før. Så længe du har en brændende passion for udvikling og det at nørde veludviklede teknologier, skal vi nok lære dig resten.
Fra mockup til kode: Ud fra mockups og wireframes fra vores designer vil du udvikle funktionelle og responsive webshops fra bunden i Shopify
Mindre optimeringer: Løbende justeringer og optimeringer på webshops i production
Derudover laver vi løbende integrationsopgaver i Shopify, Shopify Apps og GraphQL samt traditionelle websites i NextJS og React - du vil altså have rig mulighed for at lege med forskellige stacks og sætte dit præg på tech stack, metodik og interne processer.
Dit CV og kompetencer er for os sekundære. Det er til gengæld afgørende at du ønsker at arbejde i et afslappet miljø hvor vi er ærlige, har det sjovt og altid hjælper, lærer fra hinanden og bakker hinanden op.
Vi tror på, at lange samarbejder med vores klienter er der hvor vi virkelig kan gøre en forskel og få en helt anden forståelse af hvordan de løsninger vi bygger anvendes. Ikke mindst er det de relationer der gør det lidt sjovere at debugge den samme feature for nu niende gang.
Vi forestiller os at du dels vil arbejde remote og dels på vores kontor ved Nordhavn St. hvor du vil arbejde tæt sammen med udvikling (Jeppe & Oliver) og design (Alfred)
Generelt nyder vi hinandens selskab - også efter arbejdstiden - og har løbende afslappede sociale arrangementer ligesom vi årligt tager rejser på workcation (vel og mærke på vores regning).
Du vil få stillet splinterny Macbook Pro og andet grej til rådighed ligesom vi fra start lægger en plan for din udvikling som vi løbende følger op på i fællesskab.
Lyder det spændende, så send os endelig en motiveret ansøgning og dit CV, github, portefølje eller lignende! Vi ser gerne, at du kan tiltræde hurtigst muligt men venter også gerne på den helt rigtige.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir