1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Odense
UDLØBET

Region Syddanmark - OPEN - Open Patient data Explorative Network

Funktionsleder til OPEN Data & Metode

Fuldtid

Permanent

Heden 16, 5000 Odense, Danmark

SE PÅ KORT
Region Syddanmark
ID: 2343780
|
Indrykket for 92 dage siden

Er du en dygtig leder, der trives med at lede engagerede, selvstændige og specialiserede medarbejdere? Brænder du for at hjælpe sundhedsforskere i Region Syddanmark med deres forskningsprojekter, og har du lyst til at udvikle OPENs metoderådgivning? 

Så er den nye lederstilling i OPEN måske noget for dig. OPEN er i rivende udvikling, og vi forventer at øge vores aktiviteter i de kommende år og udvikle nye services inden for forskerstøtten, bl.a. inden for metoderådgivning. 

Stillingen 

I OPEN arbejder vi for at fremme og styrke den sundhedsvidenskabelige forskning i Region Syddanmark. Vi ønsker at øge vores tilbud om videnskabelig metoderådgivning til sundhedsforskere i Region Syddanmark, og derfor samler vi nu flere aktiviteter i funktionsområdet, Data & Metode, med en funktionsleder i spidsen.
 
Data & Metode varetager pr. 1. december 2023 følgende opgaver: 

  • Epidemiologi- og register-services og rådgivning 
  • Statistik-services og rådgivning 
  • Kvalitative services og rådgivning 
  • Forskning i kvalitet og patientsikkerhed
  • OPENs aktiviteter inden for personlig medicin, inkl. datastøttecenterfunktionen.

Du bliver ansvarlig for godt 18 medarbejdere inden for de ovenstående områder. Alle opgaver varetages meget selvstændigt af medarbejderne og i velfungerende teams, hvor nogle medarbejdere, varetager en funktion som faglige koordinatorer. I flere teams er medarbejderressourcer frikøbt til konkrete projektsamarbejder eller opgaver i andre forskningsenheder i regionen, og du skal som leder derfor kunne holde overblik over mange forskellige opgaver, samarbejdsformer og tilhørende ressourcefordeling samt økonomistyring.

Vi arbejder i OPENs ledergruppe tæt sammen om både drift og udvikling, og vi sparrer om ledelsesopgavernes dimensioner, herunder personaleledelse, faglig ledelse, driftsledelse og strategisk ledelse. Du vil derfor være proces- og resultatansvarlig inden for funktionsområdet med et samtidigt medansvar for de tværgående processer, økonomi og resultater i OPEN som helhed.

Idet der er aktiv forskning inden for områderne, og flere medarbejdere er ansat i kombinationsstillinger, hvor der både er forskerstøtteopgaver og egen forskning, er du ansvarlig for at sikre koordination med forskningslederen i Forskningsenheden OPEN, så medarbejderne kan varetage deres forskerstøtteopgaver og forskningsopgaver.

Stillingen er på fuld tid. Hvis du er den rette kandidat, men er forskningsaktiv og ønsker at fortsætte det, kan du få indflydelse på, hvordan stillingen sammensættes. Det kan være muligt, at du i 10-20 pct. af din tid er tilknyttet et andet forskningsorienteret job eller har forskningen med dig i OPEN. Det vil dog være lederstillingen i OPEN, der skal vægte tungest og have din højeste prioritet.


Din baggrund

Du er en dygtig og engageret personaleleder, der sammen med medarbejderne skaber fremdrift og værdi i forskerstøtteopgaverne. Du trives med mangeartede opgaver, fra det konkrete til det strategiske og udviklende, og du kan operationalisere strategiske beslutninger.
 
Vi søger en leder, der:

  • Har stærke samarbejds- og formidlingsevner, herunder evnen til at skabe nyttige relationer, internt og eksternt, med mange forskellige faggrupper
  • Som leder i tale og adfærd står for et arbejdsmiljø præget af tillid, respekt, lydhørhed og ordentlighed
  • Har indsigt i forskning, videnskabelig metode og er rutineret i at samarbejde med forskningsbaserede miljøer
  • Arbejder struktureret og kan bevare overblikket
  • Har erfaring med ledelse, herunder forandringsledelse, tværfaglig ledelse, og også gerne en lederuddannelse.

Du har en relevant videregående uddannelse. Det er en fordel, men ikke en forudsætning, at du har forskningserfaring, gerne på ph.d.-niveau. Vi forventer desuden, at du er fortrolig med engelsk i skrift og tale.

 
Vi tilbyder

En afvekslende og fagligt udfordrende lederstilling, hvor du bliver en del af en ledergruppe, som vægter samarbejde og fælles udvikling. En meningsfuld hverdag på en arbejdsplads i vækst, hvor du bliver en vigtig del i arbejdet med at forbedre den sundhedsvidenskabelige forskning i regionen. Et tilpasset introduktionsforløb, hvor du vil blive introduceret til egne arbejdsopgaver samt for afdelingens øvrige medarbejdere og deres arbejdsområder.


Om OPEN

OPEN’s forskerstøtteenhed assisterer den sundhedsvidenskabelige forskning i hele Region Syddanmark lige fra projektidé, administration og jura over databaser og dataindsamling til datamanagement og statistisk analyse. OPEN’s 60 faste medarbejdere servicerer over 1700 forskningsprojekter og bedriver desuden egen forskning sammen med et netværk af associerede forskere.

I OPEN arbejder vi med ambitionen om at være Danmarks førende forskerstøtteenhed. Vi er serviceminded og kvalitetsbevidste, vi er løsningsorienterede og åbne over for nye samarbejder, samtidig sikrer og respekterer vi både faglig og personlig forskellighed. Vores værdier i OPEN betyder, at vi kan tilbyde forskerne i Region Syddanmark præcis den forskerstøtte, de har brug for, kompetent rådgivning og sparring, som øger forskningskvaliteten, og at vi tiltrækker nye forskningssamarbejder gennem synlighed og åbenhed.

 
Interesseret?

Kontakt afdelingschef Anna Skat Nielsen på tlf. 2527 5600 eller pr. mail: [email protected] 

Eller funktions- og forskningsleder Katrine Hass Rubin på tlf.: 2126 1966 eller pr. mail: [email protected] 

Hvis du er interesseret i at læse mere, kan du besøge OPENs hjemmeside på: https://open.rsyd.dk/ 

 
Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdsstedet er Odense Universitets Hospital.
Fast fuldtidsstilling på 37 timer.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse d. 1. december 2023 eller hurtigst derefter.


Din ansøgning

Ansøgningsfrist er den 26. september 2023.
Vi holder 1. samtaler den 5. og 6. oktober, og 2. samtale holdes forventeligt den 23. oktober. Der vil indgå en case i samtaleprocessen, en personlighedstest mellem 1. og 2. samtale, og vi indhenter referencer efter aftale. 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Funktionsleder
Syddanmark
Funktionsleder
Odense
Ledelse
Syddanmark
Ledelse
Odense

Andre job der minder om dette

    GENITOR ApS

    Genitor ApS

    FUNKTIONSLEDER FOR ENERGI OG VEDLIGEHOLD

    Fuldtid

    Odense

    Indrykket for 9 dage siden

    Vil du som funktionsleder have ansvaret for styring og prioritering af vedligeholdelsesplaner for 530 ejendomme i Odense Kommune? Og vil du lede en enhed med 20 engagerede medarbejdere, så de trives o... Læs mere
    GENITOR ApS

    Fuldtid

    Skibhusvej 154, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 53 dage siden

    Fuldtid

    Store Gråbrødrestræde 2, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Mølledammen 7, 5320 Agedrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du være med til at lede og udvikle en mellemstor dansk virksomhed? Har du leder-og købmandskab i blodet, forståelse for teknologi, tal og mennesker, så har du nu muligheden hos Danmarks største de... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Åsumvej 35, 5240 Odense NØ, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job